Jægergårdsgade: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 10: Linje 10:
blev den nedrevet i 1910 for at give plads til DSB’s Centralværksteder.
blev den nedrevet i 1910 for at give plads til DSB’s Centralværksteder.


Indtil 1923 hed vejen '''Jægergaardsvej''' og førte fra [[Frederiks Allé]] til [[Marselisborg Allé]]. Det var en markvej anlagt af [[Mads Pagh Bruun]], som havde en [[Sukkerhuset|klædefabrik]] lidt fra vejen.  
Indtil 1923 hed vejen Jægergaardsvej og førte fra [[Frederiks Allé]] til [[Marselisborg Allé]]. Det var en markvej anlagt af [[Mads Pagh Bruun]], som havde en [[Sukkerhuset|klædefabrik]] lidt fra vejen.  


Jærgergårdsvejen skiftede i 1924 navn til Jægergårdsgade. Frederiksbjerg Grundejerforening bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om at få ændret navnet.  
Jærgergårdsvejen skiftede i 1924 navn til Jægergårdsgade. Frederiksbjerg Grundejerforening bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om at få ændret navnet.  

Versionen fra 20. sep. 2022, 09:09

Jægergårdsgade (tidl. Jægergårdsvej) ligger i bykvarteret Frederiksbjerg. Gaden går fra Celebesvejhavnen til Frederiks Allé over en strækning på 1100 meter.

Jægergården

Oprindelig navngivet Jægergårdsvej efter en skovriddergård kaldet Jægergård, som blev opført i 1724. Gården lå på herregården Marselisborgs jorder og skulle oprindelig tjene som bolig for herregårdsskytten. Den lå ud for [[Marselisborg Allé]] og kom gennem tiderne til at fungere som skovriderbolig, traktørsted, værtshus, privatbolig, epidemilazaret, stiftamtmandsbolig og privatbolig for M.P. Bruun og blev i 1885 overtaget af DSB til administrationsbygning. Sluttelig blev den nedrevet i 1910 for at give plads til DSB’s Centralværksteder.

Indtil 1923 hed vejen Jægergaardsvej og førte fra Frederiks Allé til Marselisborg Allé. Det var en markvej anlagt af Mads Pagh Bruun, som havde en klædefabrik lidt fra vejen.

Jærgergårdsvejen skiftede i 1924 navn til Jægergårdsgade. Frederiksbjerg Grundejerforening bad byrådet om at få ændret navnet.

Jægergårdsgade set mod Frederiks Allé i 1908.
Århus Oliemølle, 1906.

Århus Oliefabrik

I 1872 blev Aarhus Palmekærnefabrik grundlagt ved siden af Jægergården. Fabrikken blev senere kendt som Århus Oliefabrik. Oliefabrikken producerede planteolier fra frø, nødder og kerner. I folkemunde blev den faldt ”oliemøllen.” Fabrikken voksede med tiden, og mellem 1915-1918 byggede Århus Oliefabrik et nyt anlæg på havnen.

Boligbyggeri

I 1870 var der 300 beboere på Frederiksbjerg. Bydelen var en del af Viby sogn, hvilket gjorde det besværligt at have virksomhed i Aarhus. Der var også problemer med transporten, da der kun var få forbindelsesveje ind til Aarhus midtby. I 1874 besluttede Aarhus Byråd sig for at købe de 88 tønder land, som lå syd for banen. Dette førte til, at man byggede en ny bro, Bruunsbro, over banen. Efter broen blev taget i anvendelse, voksede Frederiksbjerg hurtigt, det samme gjorde Jægergårdsgade. I de første år efter broens opførelse var de fleste huse opført i Jægergårdsgade mindre huse i ét plan. Mange af dem blev senere ombygget eller erstattet af større byggerier.

Forretningsgade

Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med familien Rosenstedt foran, 1915.

Jærgergårdsgade har gennem tiden udviklet sig til at være en livlig forretningsgade. Det skyldes blandt andet, at den største del af trafikken sydpå gik gennem gaden.

Jægergårdsgade fik i 1900 et apotek. Bygningen var opført af Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950) i palæstil. Apoteket blev kaldt Sct. Pauls Apotek, efter Skt. Pauls Kirke som allerede lå i kvarteret. Den første apoteker Holger Skouboe var den, der betalte for byggeriet.

Ejendomme

  • Jægergårdsgade 60. 4 etages ejendom af rødsten, inspireret af den italienske neo-renæssance. Bygningen er opført i 1899 for Rasmus Nielsen.
    I denne ejendom har spøg- og skæmt-forretningen Pariserhuset haft til huse fra 1957 til 1992; den startede i nr. 64 i 1944 og flyttede i 1992 til Jægergårdsgade 21.
  • Jægergårdsgade 62. 3 1/2 etages hvidmalet ejendom med tegltag og to kviste og karnap på anden etage. Ejendommen er opført i 1923 for Svinth og tegnet af arkitekten Alf Skjøt Petersen.
  • Jægergårdsgade 83. 3 1/2 etages bygning, bygget med rødsten og tegltag med tre ovenlysvinduer samt skorsten. Ejendommen er opført i 1884 af murermester Carstensen.
  • Jægergårdsgade 144. 4,5 etages hjørneejendom med mansardtegltag og nybarokke stilelementer. Ejendommen er opført i 1912 af murermester N. Nielsen og tegnet af arkitekt M. B. Fritz.
  • Jægergårdsgade 148. 4 1/2 etages bygning i rødsten med mansardtegltag, to karnapper med kviste samt granitsokkel. Ejendommen er opført i 1912 af tømrermester Richard Jensen, og tegnet af arkitekten Thorkel Møller.
  • Jægergårdsgade 150. 4 1/2 etages hjørneejendom i rødsten med mansardtegltag og karnap fra 2. til 4. etage. Ejendommen er opført i 1911 for F.E. Gaarde og tegnet af arkitekten Christian Frühstück Nielsen.

Se også

Jægergårdsgade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Jægergårdsgade

Kilder

  • Læs mere om Jægergårdsgade på AarhusArkivet
  • Preben Rasmussens udklipssamling
  • Kurt Lundskov, ”Det gamle Aarhus” fra 2011
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018