9.515
redigeringer
Skt. Johannes Kirke: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:Skt johannes kirke.PNG|350px|thumb|right|Skt. Johannes Kirke 1906.]] | [[Fil:Skt johannes kirke.PNG|350px|thumb|right|Skt. Johannes Kirke 1906.]] | ||
'''Skt. Johannes Kirke''' ligger mellem [[Sankt Johannes Allé]], [[Peter Sabroes Gade]] og [[Larsen-Ledets Gade]] på [[Trøjborg]]. | '''Skt. Johannes Kirke''' ligger mellem [[Sankt Johannes Allé]], [[Peter Sabroes Gade]] og [[Larsen-Ledets Gade]] på [[Trøjborg]]. Skt. Johannes Kirke fungerer som sognekirke for [[Sankt Johannes Sogn]]. | ||
Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Aarhus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899. På dette tidspunkt havde Aarhus 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] det timeligt at nedsætte en kirkekomite til sagens løsning. [[Aarhus Kommune]] stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomite tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Komiteen, med [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|borgmester Vestergaard]] i spidsen, fandt det således afgørende på baggrund af byens fortsatte vækst,"''...at Udviklingen af det aandelige Livs forskellige Sider nogenlunde holder Skridt med den materielle Udvikling''", hvorfor man med tilfredshed noterede stor privat interesse i foretagendet med 100.000 kr. som resultat. Staten støttede med 30.000 kr., og hertil føjede der sig en række gaver i form af inventar. | Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Aarhus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899. På dette tidspunkt havde Aarhus 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] det timeligt at nedsætte en kirkekomite til sagens løsning. [[Aarhus Kommune]] stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomite tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Komiteen, med [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|borgmester Vestergaard]] i spidsen, fandt det således afgørende på baggrund af byens fortsatte vækst,"''...at Udviklingen af det aandelige Livs forskellige Sider nogenlunde holder Skridt med den materielle Udvikling''", hvorfor man med tilfredshed noterede stor privat interesse i foretagendet med 100.000 kr. som resultat. Staten støttede med 30.000 kr., og hertil føjede der sig en række gaver i form af inventar. | ||
