Sankt Johannes Sogn: Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
|||
| Linje 61: | Linje 61: | ||
===== Det tidligere Kommunehospital ===== | ===== Det tidligere Kommunehospital ===== | ||
Kommunehospitalet blev taget i brug | Kommunehospitalet blev taget i brug 1. november 1893 og ligger langs [[Nørrebrogade]] og [[Peter Sabroes Gade]]. Bygningerne blev tegnet af arkitekt [[Thomas Arboe (1836-1917)|Thomas Arboe]] og omfattede hovedbygningen og to afsondrede epidemibygninger samt læge- og inspektørbolig. Den færdige hospitalsbygning var omgivet af en have der var anlagt af gartner [[Lorents Christian Diedrichsen]]. I 1931 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om en udvidelse af Kommunehospitalet. Konkurrencen blev vundet af C.F. Møller og Kay Fisker. Det var et stort byggeprojekt, som stod færdigt i forskellige dele. Den første afdeling, der stod færdig, var radiologisk afdeling, som blev påbegyndt i 1933 og stod færdig i 1935. Herefter er hospitalet blevet udvidet med flere bygninger i takt med, at byen voksede og teknologien udviklede sig. Aarhus Kommunehospital var et selvstændigt hospital indtil 2004, hvor det blev slået sammen med Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus. I dag er byområdet ved de gamle hospitalsbygninger på Nørrebrogade under udvikling til den kommende "Universitetsbyen". | ||
Læs mere her: ''[[Aarhus Kommunehospital]]'' | Læs mere her: ''[[Aarhus Kommunehospital]]'' | ||
Versionen fra 29. aug. 2022, 11:55
Sankt Johannes Sogn er et sogn i Aarhus Domprovsti (Aarhus Stift), oprettet i 1904 med Skt. Johannes Kirke som sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for ca. 12.000 indbyggere.
Mod nord grænser sognet op til lokalsamfundet Vejlby-Risskov, mod vest grænser sognet mod lokalsamfundet Christiansbjerg, i syd-vest grænser sognet mod Vesterbro, mens det i syd grænser op til den indre by. Mod øst grænser sognet ud mod Aarhusbugten og dele af havneområdet. Indenfor den geografiske sogneafgrænsning ses en lang række signifikante områder, der alle spiller en betydelig rolle i identitetsdannelsen af sognet som værende ungt, dynamisk og et epicenter for natur og fornøjelse.
Området omfatter blandt andet:
- Byskoven Riis Skov ved Aarhusbugten
- Den Permanente Badeanstalt
- Aarhus Universitet og Universitetsparken
- Det tidligere Kommunehospital (pt. under omdannelse til Universitetsbyen)
- Boligområdet Skovfaldet
- Risvangsområdet med Riisvangen Stadion og tennisbaner
- Det klassiske bykvarter Trøjborg
- Skt. Johannes Kirke og Nordre Kirkegård
- Den nordligste den af den historiske havnefront ved Skovvejen
- Østbanegården ved Østbanetorvet
Sognets historie
Sankt Johannes Sogn blev oprettet i 1904, men allerede i april 1903 blev sognegrænserne debatteret i Aarhus Byråd hvorefter forslaget til den endelige afgrænsning blev sendt videre til overvejelse i 'Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse'. I slutningen af april 1903 godkendte Aarhus Byråd, efter indstilling fra førnævnte udvalg og budgetudvalget, de af biskoppen foreslående sognegrænser. Det nye sogn blev ved den lejlighed udskilt som et separat sogneområde fra Aarhus Domsogn.
Først i 1905 blev kirken "Skt. Johannes Kirke", hvorfra sognets navn stammer, indviet. Skt. Johannes Kirke blev tegnet af den driftige og anerkendte arkitekt Hack Kampmann, og kirken blev hurtigt et synligt monument for sognet og for bydelen Trøjborg. Skt. Johannes Kirke blev i begyndelsen drevet uden et tilknyttet menighedsråd, da kirken først kunne få medlemmer til et nyt menighedsråd efter et kommende valg dertil. Indtil valget havde fundet sted blev driften af Skt. Johannes Kirke underlagt medlemmer fra domsognets menighedsråd.
Fra Sankt Johannes Sogn blev Christians Sogn udskilt i 1930, og det samme var tilfældet for Sankt Markus Sogn der i anledning af indvielsen af Skt. Markus Kirke blev selvstændigt i 1935.
Sognets byområder, kendetegn og vartegn
Sankt Johannes Sogn er et større område i den nordlige del af Aarhus der er karakteriseret ved flere typer af bykvarterer. Området er i dag en integreret del af bykernen af det moderne Aarhus, men det var først i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet at området ikke længere blev betragtet som værende uden for bygrænsen. Da opbyggedes en tidssvarende bydel med masse boliger og mange attraktioner der sidenhen har gjort Trøjborg tillokende som opholdssted og levested for mange af byens borgere og gæster ude fra.
Trøjborg
I dag kendt som søheltenes kvarter, grundet de mange gadenavne henvisende til fortidens søhelte. I størstedelen af 1800-tallet blev Trøjborg dog betragtet som et mere simpelt landsbrugsareal uden den store tilknytning til flådens folk. Græsningsarealer og marker blev så småt, og i løbet af slutningen af århundredet, omdannet til boligkvarterer, og Trøjborg blev den nye primære bydel i det nordlige Aarhus. Med tiden blev det tætbebyggede bykvarter hjemsted for flere tusinde mennesker. Den centrale del af Trøjborg er således typisk anlagt med mange etageejendomme i boligkaréer udlagt efter et nyere lineært gadenet. Hovedfærdselsåren på Trøjborg er den udadvendte og trafikerede vej Tordenskjoldsgade, der har et rigt handels- og caféliv. I den vestlige del af Trøjborg, nær Otte Ruds Gade og Willemoesgade forefindes stadig bygninger der er præget af den tidstypiske industrielle fremtræden. I disse gader satte bryggeri- og spritindustrien sig tungt som det store trækplaster indenfor bydelens erhverv i begyndelsen af 1900-tallet
Læs mere her: Trøjborg
Riis Skov
Den store byskov Riis Skov grænser op til bydelen Trøjborg og boligområdet Risskov. Ganske få danske storbyer kan mønstre et bynært skovområde med sådan en eksklusiv placering og størrelse. Riis Skov ligger ud til Aarhusbugten, og er et ca. 80 ha stort skovområde med adgang til strand, badeanstalt og letbanestationen Risskov Strandpark. Riis Skovs udstrækning blev bestemt i 1395 af dronning Margrete den 1. ved at dronningen fastlagde afgrænsningen af bymarken. Den nordlige del af Riis Skov blev skænket Aarhus by i 1542 af kong Christian den 3. Riis Skov leverede frem til 1800-tallet egetømmer til anlægningen og vedligeholdelse af Aarhus Havn, hvorefter skoven ændrede brug. I 1800-tallet begyndte Risskov at blive benyttet til lystskov for byens borgere. Flere spisesteder og et traktørsted tiltrak masser af besøgende, og mens det i dag stadig er muligt at få en bid mad, ses Risskov ofte brugt af motionister, børnefamilier og alle der blot har lyst til at gå en tur i den billedskønne skov. Fra Skoven er der direkte adgang til badestrand og den Permanente Søbadeanstalt.
Læs mere her: Riis Skov
Den Permanente Søbadeanstalt
Søbadeanstalten Den Permanente ligger nedenfor byskoven Risskov og tilbyder byens borgere direkte adgang til aarhusbugtens indbydende vand. Badeanstalten er byens mest benyttede, og har været i brug siden opførelsen 17. maj 1933. Blot 13 måneder efter planerne var godkendt af byrådet stod badeanstalten opført til stor glæde for de mange badelystne aarhusianere. En direkte cykelsti fra centrum af Aarhus og et mindre holdested for togene der kørte på grenåbanen bragte gæster til den nyanlagte badeanstalt. Den Permanente indeholder et større fælles strandareal og kønsopdelte omklædningsrum, men der findes også to mindre kønsopdelte aflukkede områder.
Læs mere her: Den Permanente Søbadeanstalt
Aarhus Universitet og Universitetsparken
Aarhus Universitet ligger nord for bykernen, og det primære universitetsområde er i dag kendt for de mange gulstensbygninger der præger området omkring Universitetsparken. De første skridt i etableringen af et egentligt universitet i Aarhus tog sin begyndelse med det private initiativ "Universitetsundervisningen i Jylland" der foregik i Teknisk Skoles bygning i Nørre Allé i 1928. 78 studerende meldte sig i løbet af efteråret 1928 til undervisningen der stod på frem til 1933. Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov.
Før opførelsen af de første universitetsbygninger nord for Høegh-Guldbergs Gade og Kaserneboulevarden havde området båret præg af at tilhøre Aarhus Købstads Markjorder, og op langs Høegh Guldbergs Gade var der i perioden 1875-79 opført et større kasernebyggeri med tilhørende eksercerplads, mens der langs Niels Ebbesens Vej (nu Randersvej) så småt opstod anden bebyggelse herunder fødselsanstalt og trælasthandel. Disse bygninger er sidenhen blev nedrevet eller inkorporeret i Universitetsområdet. Med enkelte modifikationer har byggestilen i Universitetsparken ligget fast, siden arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann i 1931 vandt den udskrevne arkitektkonkurrence om den første bygning.
Læs mere her: Aarhus Universitet og Universitetsparken
Det tidligere Kommunehospital
Kommunehospitalet blev taget i brug 1. november 1893 og ligger langs Nørrebrogade og Peter Sabroes Gade. Bygningerne blev tegnet af arkitekt Thomas Arboe og omfattede hovedbygningen og to afsondrede epidemibygninger samt læge- og inspektørbolig. Den færdige hospitalsbygning var omgivet af en have der var anlagt af gartner Lorents Christian Diedrichsen. I 1931 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om en udvidelse af Kommunehospitalet. Konkurrencen blev vundet af C.F. Møller og Kay Fisker. Det var et stort byggeprojekt, som stod færdigt i forskellige dele. Den første afdeling, der stod færdig, var radiologisk afdeling, som blev påbegyndt i 1933 og stod færdig i 1935. Herefter er hospitalet blevet udvidet med flere bygninger i takt med, at byen voksede og teknologien udviklede sig. Aarhus Kommunehospital var et selvstændigt hospital indtil 2004, hvor det blev slået sammen med Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus. I dag er byområdet ved de gamle hospitalsbygninger på Nørrebrogade under udvikling til den kommende "Universitetsbyen".
Læs mere her: Aarhus Kommunehospital
Befolkningsudvikling i Sankt Johannes Sogn
| År | Befolkning |
|---|---|
| 1945 | 16.711 |
| 1955 | 16.652 |
| 1970 | 13.222 |
| 1986 | 9.757 |
| 1990 | 9.647 |
| 2000 | 10.087 |
| 2010 | 10.615 |
| 2015 | 11.372 |
| 2020 | 12.257 |
| 2022 | 12.006 |
Sankt Johannes Sogn på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og henvisninger:
- Statistisk Årbog for Århus 2003, udgivet af Aarhus Kommunes Statistiske Kontor.
- Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8120 Sankt Johannes (Aarhus Kommune).
- Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Stift. Et Sogn uden Menighedsraad. 21-02-1905.
- Aarhus Stiftstidende. Aarhus Byraad. St. Johannes Sogn. 01-05-1903.
- Aarhus Stiftstidende. Aarhus Byraad. Grænserne. 17-04-1903.
