Vorrevangen: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
m (Text replacement - "Fritz Rosenkrantz" to "Fritz Rosenkrantz (1804-1882)") |
||
Linje 9: | Linje 9: | ||
forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet | forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet | ||
navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede | navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede | ||
baron [[Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende | baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende | ||
på 33,1 hektar. | på 33,1 hektar. | ||
Versionen fra 29. aug. 2022, 10:04
Vorrevangen er et bykvarter i Aarhus.
Kvarteret har navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron Fritz Rosenkrantz (1804-1882) flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.
Gården blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Afgrænses af Randersvej, Lindholmvej, haveforeningerne og Vejlby Ringvej.
Stadsarkitektens Kontor udarbejde i 1953 en bebyggelsesplan for Vorrevangen med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret.
Området er udbygget i 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri. Der er skole og indkøbsmuligheder i området.
Vorrevangen er opført i 1953 af Andels Boligforeningen Annex, projekteret af 6 yngre arkitekter i forbindelse med en lokal arkitektkonkurrence. Planen for bebyggelse er udafarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.
Bebyggelsen omfatter 80 énfamiliehuse af 6 forskellige typer i 1 og 1,5 etage.
Om lejlighederne: 2 værelse med 2 kamre eller 2 værelser med 3 kamre på cirka 100 kvadratmeter brutto. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 kvadratmeter have.
67 af husene bliver opvarmet ved hjælp af det såkaldte "Caloritfere" (varmluftskamin), mens 13 af husene har centralvarme og varmt vand. Husene har ingen maskinvaskeri tilknyttet, og dog er hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus.
Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier
Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal. Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse. Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med 2 børn, og 150 kr. for familier med 7 børn eller flere.
Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på ialt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53000 kr. per hus.
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018