Sankt Johannes Sogn: Forskelle mellem versioner
| Linje 34: | Linje 34: | ||
Sankt Johannes Sogn er et større område i den nordlige del af Aarhus der er karakteriseret ved flere typer af bykvarterer. Området er i dag en integreret del af bykernen af det moderne Aarhus, men det var først i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet at området ikke længere blev betragtet som værende uden for bygrænsen. | Sankt Johannes Sogn er et større område i den nordlige del af Aarhus der er karakteriseret ved flere typer af bykvarterer. Området er i dag en integreret del af bykernen af det moderne Aarhus, men det var først i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet at området ikke længere blev betragtet som værende uden for bygrænsen. | ||
'''Trøjborg''': I dag kendt som søheltenes kvarter, grundet de mange gadenavne henvisende til fortidens søhelte. I størstedelen af 1800-tallet blev Trøjborg dog betragtet som et mere simpelt landsbrugsareal uden den store tilknytning til flådens folk. Græsningsarealer og marker blev så småt, og i løbet af slutningen af århundredet, omdannet til boligkvarterer, og Trøjborg blev den nye primære bydel i det nordlige Aarhus. Med tiden blev det tætbebyggede bykvarter hjemsted for flere tusinde mennesker. Den centrale del af Trøjborg er således typisk anlagt med mange etageejendomme i boligkaréer udlagt efter et nyere lineært gadenet. | '''Trøjborg''': I dag kendt som søheltenes kvarter, grundet de mange gadenavne henvisende til fortidens søhelte. I størstedelen af 1800-tallet blev Trøjborg dog betragtet som et mere simpelt landsbrugsareal uden den store tilknytning til flådens folk. Græsningsarealer og marker blev så småt, og i løbet af slutningen af århundredet, omdannet til boligkvarterer, og Trøjborg blev den nye primære bydel i det nordlige Aarhus. Med tiden blev det tætbebyggede bykvarter hjemsted for flere tusinde mennesker. Den centrale del af Trøjborg er således typisk anlagt med mange etageejendomme i boligkaréer udlagt efter et nyere lineært gadenet. Hovedfærdselsåren på Trøjborg er den udadvendte og trafikerede vej [[Tordenskjoldsgade]], der har et rigt handels- og caféliv. I den vestlige del af Trøjborg, nær [[Otte Ruds Gade]] og [[Willemoesgade]] forefindes stadig bygninger der er præget af den tidstypiske industrielle fremtræden. I disse gader satte bryggeri- og spritindustrien sig tungt som det store trækplaster indenfor bydelens erhverv i begyndelsen af 1900-tallet | ||
Læs mere her: ''[[Trøjborg]]'' | Læs mere her: ''[[Trøjborg]]'' | ||
Versionen fra 26. aug. 2022, 14:32
Sankt Johannes Sogn er et sogn i Aarhus Domprovsti (Aarhus Stift), oprettet i 1904 med Skt. Johannes Kirke som sognekirke.
Mod nord grænser sognet op til lokalsamfundet Vejlby-Risskov, mod vest grænser sognet mod lokalsamfundet Christiansbjerg, i syd-vest grænser sognet mod Vesterbro, mens det i syd grænser op til den indre by. Mod øst grænser sognet ud mod Aarhusbugten og dele af havneområdet. Indenfor den geografiske sogneafgrænsning ses en lang række signifikante områder, der alle spiller en betydelig rolle i identitetsdannelsen af sognet som værende ungt, dynamisk og et epicenter for natur og fornøjelse.
Området omfatter blandt andet:
- Byskoven Riis Skov ved Aarhusbugten
- Den Permanente Badeanstalt
- Aarhus Universitet og Universitetsparken
- Det tidligere Kommunehospital (pt. under omdannelse til Universitetsbyen)
- Boligområdet Skovfaldet
- Risvangsområdet med Riisvangen Stadion og tennisbaner
- Det klassiske bykvarter Trøjborg
- Skt. Johannes Kirke og Nordre Kirkegård
- Den nordligste den af den historiske havnefront ved Skovvejen
- Østbanegården ved Østbanetorvet
Sognets historie
Sankt Johannes Sogn blev oprettet i 1904, men allerede i april 1903 blev sognegrænserne debatteret i Aarhus Byråd hvorefter forslaget til den endelige afgrænsning blev sendt videre til overvejelse i 'Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse'. I slutningen af april 1903 godkendte Aarhus Byråd, efter indstilling fra førnævnte udvalg og budgetudvalget, de af biskoppen foreslående sognegrænser. Det nye sogn blev ved den lejlighed udskilt som et separat sogneområde fra Aarhus Domsogn.
Først i 1905 blev kirken "Skt. Johannes Kirke", hvorfra sognets navn stammer, indviet. Skt. Johannes Kirke blev tegnet af den driftige og anerkendte arkitekt Hack Kampmann, og kirken blev hurtigt et synligt monument for sognet og for bydelen Trøjborg. Skt. Johannes Kirke blev i begyndelsen drevet uden et tilknyttet menighedsråd, da kirken først kunne få medlemmer til et nyt menighedsråd efter et kommende valg dertil. Indtil valget havde fundet sted blev driften af Skt. Johannes Kirke underlagt medlemmer fra domsognets menighedsråd.
Fra Sankt Johannes Sogn blev Christians Sogn udskilt i 1930, og det samme var tilfældet for Sankt Markus Sogn der i anledning af indvielsen af Skt. Markus Kirke blev selvstændigt i 1935.
Sognets kendetegn og vartegn
Sankt Johannes Sogn er et større område i den nordlige del af Aarhus der er karakteriseret ved flere typer af bykvarterer. Området er i dag en integreret del af bykernen af det moderne Aarhus, men det var først i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet at området ikke længere blev betragtet som værende uden for bygrænsen.
Trøjborg: I dag kendt som søheltenes kvarter, grundet de mange gadenavne henvisende til fortidens søhelte. I størstedelen af 1800-tallet blev Trøjborg dog betragtet som et mere simpelt landsbrugsareal uden den store tilknytning til flådens folk. Græsningsarealer og marker blev så småt, og i løbet af slutningen af århundredet, omdannet til boligkvarterer, og Trøjborg blev den nye primære bydel i det nordlige Aarhus. Med tiden blev det tætbebyggede bykvarter hjemsted for flere tusinde mennesker. Den centrale del af Trøjborg er således typisk anlagt med mange etageejendomme i boligkaréer udlagt efter et nyere lineært gadenet. Hovedfærdselsåren på Trøjborg er den udadvendte og trafikerede vej Tordenskjoldsgade, der har et rigt handels- og caféliv. I den vestlige del af Trøjborg, nær Otte Ruds Gade og Willemoesgade forefindes stadig bygninger der er præget af den tidstypiske industrielle fremtræden. I disse gader satte bryggeri- og spritindustrien sig tungt som det store trækplaster indenfor bydelens erhverv i begyndelsen af 1900-tallet
Læs mere her: Trøjborg
Befolkningsudvikling i Sankt Johannes Sogn
| År | Befolkning |
|---|---|
| 1945 | 16.711 |
| 1955 | 16.652 |
| 1970 | 13.222 |
| 1986 | 9.757 |
| 1990 | 9.647 |
| 2000 | 10.087 |
| 2010 | 10.615 |
| 2015 | 11.372 |
| 2020 | 12.257 |
| 2022 | 12.006 |
Sankt Johannes Sogn på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og henvisninger:
- Statistisk Årbog for Århus 2003, udgivet af Aarhus Kommunes Statistiske Kontor.
- Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8120 Sankt Johannes (Aarhus Kommune).
- Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Stift. Et Sogn uden Menighedsraad. 21-02-1905.
- Aarhus Stiftstidende. Aarhus Byraad. St. Johannes Sogn. 01-05-1903.
- Aarhus Stiftstidende. Aarhus Byraad. Grænserne. 17-04-1903.
