592
redigeringer
Elektricitet i Aarhus: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
Maja1293 (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (16 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
I 1897 blev debatten om et elværk igen aktuel. Denne gang var anledningen en henvendelse fra oberstløjtnant Clausen, København, som bad byrådet om eneret til at anlægge og drive en elektrisk sporvej med et tilhørende elværk. | I 1897 blev debatten om et elværk igen aktuel. Denne gang var anledningen en henvendelse fra oberstløjtnant Clausen, København, som bad byrådet om eneret til at anlægge og drive en elektrisk sporvej med et tilhørende elværk. | ||
Det fik byrådet til at ændre opfattelse. Efterspørgselen på elektricitet var stigende, og med sporvejene som en potentiel storaftager, var der nu grundlag for, at et elværk kunne anlægges og drives rentabelt. | Det fik byrådet til at ændre opfattelse. Efterspørgselen på elektricitet var stigende, og med sporvejene som en potentiel storaftager, var der nu grundlag for, at et elværk kunne anlægges og drives rentabelt. | ||
Clausen fik dog ikke sin eneret. Helt i tråd med byrådets tidligere holdning besluttede man i 1899, at kommunen selv skulle opføre en elektrisk lys- og kraftstation, og sporvognsdriften blev lagt over i aktieselskabet Aarhus Elektriske Sporvej. | Clausen fik dog ikke sin eneret. Helt i tråd med byrådets tidligere holdning besluttede man i 1899, at kommunen selv skulle opføre en elektrisk lys- og kraftstation, og sporvognsdriften blev lagt over i aktieselskabet [[Aarhus Elektriske Sporvej]]. | ||
=== Aarhus Belysningsvæsen === | === Aarhus Belysningsvæsen === | ||
Elværket blev placeret strategisk ved siden af gasværket. De to værker fik fælles administration og økonomi under det nyoprettede Aarhus Belysningsvæsen, og placeringen gav gode muligheder for udvidelser. På åbningsdagen i 1901 var der tilsluttet 7.000 glødelamper og 174 buelamper. | Elværket blev placeret strategisk ved siden af gasværket. De to værker fik fælles administration og økonomi under det nyoprettede Aarhus Belysningsvæsen, og placeringen gav gode muligheder for udvidelser. På åbningsdagen i februar 1901 var der tilsluttet 7.000 glødelamper og 174 buelamper. | ||
Elværkets kundekreds og produktion voksede stærkt i de følgende årtier, og værket blev moderniseret og udvidet over flere omgange. Industrien gik fra damp til elektricitet, og stort set alle private hjem fik elektrisk belysning. | Elværkets kundekreds og produktion voksede stærkt i de følgende årtier, og værket blev moderniseret og udvidet over flere omgange. Industrien gik fra damp til elektricitet, og stort set alle private hjem fik elektrisk belysning. | ||
=== Vekselstrøm og fjernvarme === | === Vekselstrøm og fjernvarme === | ||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
=== Forsyningsfællesskabet Midtkraft === | === Forsyningsfællesskabet Midtkraft === | ||
[[Fil:Midtkraft til wiki.jpg|300px|thumb|left|Byggepladsen ved A/S Midtkraft i forbindelse med den store udvidelse. Fotograf Børge Venge, 13. juni 1958 i Århus Stiftstidendes billedarkiv, Erhvervsarkivet.]] | [[Fil:Midtkraft til wiki.jpg|300px|thumb|left|Byggepladsen ved A/S Midtkraft i forbindelse med den store udvidelse. Fotograf Børge Venge, 13. juni 1958 i Århus Stiftstidendes billedarkiv, Erhvervsarkivet.]] | ||
I 1940’erne var der blandt omegnens mindre elværker et ønske om at indgå i et fællesskab med Aarhus Elværk, som skulle levere strøm til oplandet. Det blev med etableringen af I/S Midtkraft i 1950 en realitet. | I 1940’erne var der blandt omegnens mindre elværker et ønske om at indgå i et fællesskab med [[Aarhus Elværk]], som skulle levere strøm til oplandet. Det blev med etableringen af [[I/S Midtkraft]] i 1950 en realitet. | ||
Midtkraft overtog i samme anledning driften af Aarhus Elværk, og der blev igangsat en storstilet udvidelse til 27 millioner kr. Udbygningen ændrede bybilledet markant. På havnen rejste der sig en 31 meter høj betonbygningen påsat en 60 meter høj skorsten. Komplekset blev byens højeste bygning – 10 meter højere end Aarhus Domkirke. | Midtkraft overtog i samme anledning driften af Aarhus Elværk, og der blev igangsat en storstilet udvidelse til 27 millioner kr. Udbygningen ændrede bybilledet markant. På havnen rejste der sig en 31 meter høj betonbygningen påsat en 60 meter høj skorsten. Komplekset blev byens højeste bygning – 10 meter højere end Aarhus Domkirke. | ||
=== Fangers problemer === | === Fangers problemer === | ||
I centrum for udvidelserne sad Jens Rudolf Fanger. Han var fra selskabets oprettelse formand for bestyrelsen og samtidig fra 1950-54 rådmand for de kommunale værker. Fanger var som bestyrelsesformand og rådmand dybt involveret i den store udvidelse af Midtkraft, som fandt sted i begyndelse af 1950erne. Byggeriet var ramt af tekniske og økonomiske vanskeligheder med betydelige budgetoverskridelser, og det gik Fanger på. Kritikken af Fangers dispositioner var en medvirkende årsag til, at han ikke genopstillede til byrådet i 1954, og at han samtidig nedlagde alle sine politiske tillidsposter. Han forblev dog som formand for Midtkraft frem til sin død i 1958, men fungerede heller ikke her de sidste par år. | I centrum for udvidelserne sad [[Jens Rudolf Fanger]] fra [[Det Konservative Folkeparti]]. Han var fra selskabets oprettelse formand for bestyrelsen og samtidig fra 1950-54 rådmand for de kommunale værker. Fanger var som bestyrelsesformand og rådmand dybt involveret i den store udvidelse af Midtkraft, som fandt sted i begyndelse af 1950erne. Byggeriet var ramt af tekniske og økonomiske vanskeligheder med betydelige budgetoverskridelser, og det gik Fanger på. Kritikken af Fangers dispositioner var en medvirkende årsag til, at han ikke genopstillede til byrådet i 1954, og at han samtidig nedlagde alle sine politiske tillidsposter. Han forblev dog som formand for Midtkraft frem til sin død i 1958, men fungerede heller ikke her de sidste par år. | ||
=== Sod, støv og ingen olympiade === | === Sod, støv og ingen olympiade === | ||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
=== Midtkraft og Elsam === | === Midtkraft og Elsam === | ||
I 1957 gik Midtkraft sammen med de øvrige landsdelsdækkende elkraftselskaber i Jylland og på Fyn om et fælles samarbejde kaldet Elsam. I 1960 begyndte Midtkraft at planlægge bygningen af et nyt stort kraftværk ved Studstrup, og i 1968 stod værket færdigt. Det blev kraftigt udvidet i 1980-85, og det overtog efterhånden en stor del af Aarhus Elværks opgaver. I 1994-95 blev Aarhus Elværk nedlagt. | I 1957 gik Midtkraft sammen med de øvrige landsdelsdækkende elkraftselskaber i Jylland og på Fyn om et fælles samarbejde kaldet [[Elsam]]. I 1960 begyndte Midtkraft at planlægge bygningen af et nyt stort kraftværk ved Studstrup, og i 1968 stod værket færdigt. Det blev kraftigt udvidet i 1980-85, og det overtog efterhånden en stor del af Aarhus Elværks opgaver. I 1994-95 blev Aarhus Elværk nedlagt. | ||
Det gamle brændselsstof kul er på vej ud af billedet i Århus til fordel for drivhusgasneutrale energikilder, idet et stigende antal vindmøller er blevet anlagt siden 1990'erne, og Studstrupværket omlægger fra kul til træpiller, m.v. | Det gamle brændselsstof kul er på vej ud af billedet i Århus til fordel for drivhusgasneutrale energikilder, idet et stigende antal vindmøller er blevet anlagt siden 1990'erne, og Studstrupværket omlægger fra kul til træpiller, m.v. | ||
==kilder== | === Varmeplan Århus === | ||
1970'ernes energikriser satte udviklingen på fjernevarmeområdet i gang. [[Axel Handevitt-Haar (1935-)|Axel Handevitt-Haar]] fremlagde Varmeplan Århus første gang i byrådet i 1977 - en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, der byggede på genbrug og indebar en udbygning af Studstrupværket. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug. I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus. Anlægsarbejdet blev udført i årene 1980-1985. | |||
== Litteratur og kilder== | |||
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon | *Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon | ||
*Ole Hyldtoft, Den lysende gas – Etableringen af det danske gassystem 1800-1890, Viborg 1994. | *Ole Hyldtoft, Den lysende gas – Etableringen af det danske gassystem 1800-1890, Viborg 1994. | ||
*Jørgen Fink, "Byens rum", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 7-76, især s. 23. [ | *Jørgen Fink, "Byens rum", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 7-76, især s. 23. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale] | ||
*Bodil Olesen, "Byens mennesker", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 77-154, især s. 96-98. [ | *Bodil Olesen, "Byens mennesker", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 77-154, især s. 96-98. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale] | ||
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 189. [ | *Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 189. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale] | ||
*Henrik Fode, "Byens styre", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 209-363, især s. 321, s. 342 og s. 353. [ | *Henrik Fode, "Byens styre", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 209-363, især s. 321, s. 342 og s. 353. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale] | ||
*Sigvard Preben Skov, "Bystyre 1837-1919", i: Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 2, København 1940, s. 298-345, især s. 314-315, s. 330 og s. 340-341. [ | *Sigvard Preben Skov, "Bystyre 1837-1919", i: Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 2, København 1940, s. 298-345, især s. 314-315, s. 330 og s. 340-341. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035512 Bestil materiale] | ||
*Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 4, København 1941, s. 82-88. [ | *Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 4, København 1941, s. 82-88. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035539 Bestil materiale] | ||
*Aarhus Gasværk, Aarhus Gasværk og dets 50-årige udvikling 1855-1880-1905, Århus 1905. [ | *Aarhus Gasværk, Aarhus Gasværk og dets 50-årige udvikling 1855-1880-1905, Århus 1905. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91172526 Bestil materiale] | ||
*Franz Gierlev (red.), Aarhus Elektricitetsværk, Århus 1930 [ | *Franz Gierlev (red.), Aarhus Elektricitetsværk, Århus 1930 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91283530 Bestil materiale] | ||
*Århus Belysningsvæsen, Århus Elværk 1901-1951, Århus 1951. [ | *Århus Belysningsvæsen, Århus Elværk 1901-1951, Århus 1951. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91170051 Bestil materiale] | ||
*Norman V. Steenstrup, Fra grueild til gas: Gasværket i Århus 1855-1955, Århus 1955. [ | *Norman V. Steenstrup, Fra grueild til gas: Gasværket i Århus 1855-1955, Århus 1955. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08146675 Bestil materiale] | ||
*Midtkraft, Midtkrafts verden: Midtkraft fejrer jubilæum 1950-2000, Århus 2000. [ | *Midtkraft, Midtkrafts verden: Midtkraft fejrer jubilæum 1950-2000, Århus 2000. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D42383163 Bestil materiale] | ||
*Aarhus Elektricitetsværk, Regnskaber og beretninger 1901-6.[ | *Aarhus Elektricitetsværk, Regnskaber og beretninger 1901-6.[https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91454211 Bestil materiale] | ||
*Århus Belysningsvæsen, Beretninger 1906-19, 1951-52. [ | *Århus Belysningsvæsen, Beretninger 1906-19, 1951-52. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91157357 Bestil materiale] | ||
*Aaby Kommune, Aaby Kommunale værker 1913-1963, Åbyhøj 1963. [ | *Aaby Kommune, Aaby Kommunale værker 1913-1963, Åbyhøj 1963. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91172615 Bestil materiale] | ||
*I/S Brabrand Elektricitetsselskab, Jubilæumsskrift 1910-1960, Brabrand 1960. [ | *I/S Brabrand Elektricitetsselskab, Jubilæumsskrift 1910-1960, Brabrand 1960. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91172011 Bestil materiale] | ||
*I/S Brabrand Elektricitetsselskab, Det hvide lys: jubilæumsskrift 75 år 1910-1985, Århus 1985. [ | *I/S Brabrand Elektricitetsselskab, Det hvide lys: jubilæumsskrift 75 år 1910-1985, Århus 1985. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91283557 Bestil materiale] | ||
*Bernhardt Jensen, "Da Jyllands hovedstad kom foran København: gaslygternes indtog i Århus", Demokraten 24.2.1974. | *Bernhardt Jensen, "Da Jyllands hovedstad kom foran København: gaslygternes indtog i Århus", Demokraten 24.2.1974. | ||
*Jan Knudsen, "Stadig færre bruger bygassen i Århus", Århus Stiftstidende 17.1.1979. | *Jan Knudsen, "Stadig færre bruger bygassen i Århus", Århus Stiftstidende 17.1.1979. | ||
| Linje 60: | Linje 63: | ||
*Erik Nørby, "Sol og vind skal give varme til århusianerne", Jyllands-Posten JP Århus 24.11.2009. | *Erik Nørby, "Sol og vind skal give varme til århusianerne", Jyllands-Posten JP Århus 24.11.2009. | ||
*Borgere i byens råd opslag Jens Rudolf Fanger[http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/F/Jens-Rudolf-Fanger.aspx] | *Borgere i byens råd opslag Jens Rudolf Fanger[http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/F/Jens-Rudolf-Fanger.aspx] | ||
*Uddrag af Aarhus Byraads forhandlinger 1890,1892,1896, 1897, 1899 | *Uddrag af Aarhus Byraads forhandlinger 1890, 1892, 1896, 1897, 1899 | ||
*Aarhus Sporveje, Th. Ring Hansen og Peer Goe Jacobsen, Sporvejshistorisk Selskab 1971, #37 | |||
[[Kategori:Håndværk & industri]] | [[Kategori:Håndværk & industri]] | ||