4.790
redigeringer
Jja (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
(8 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.20067628952291, 10.182581119778533~[[Skejby]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=12 | |||
|center=56.20067628952291, 10.182581119778533 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Skejby''' er en tidligere landsby, som nu er sammenvokset med Aarhus. Byen ligger i [[Skejby Sogn]], [[Aarhus Nordre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Skejby hørte i perioden 1842-1962 til [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune|Hasle-Skejby-Lisbjerg Sognekommune]] og 1962-1970 til [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter den blev en del af [[Aarhus Kommune]]. | |||
Før indlemmelsen i Aarhus var Skejby en selvstændig landsby og den første, man kom til undervejs nordpå ad Randersvej. Landsbyens huse, der nu fortrænges af en hastigt voksende forstadsbebyggelse, samlede sig ved kirken på toppen af bakkedragene på sydsiden af den brede Egådal. | |||
=== Skejby landsby === | |||
Foruden 15 gårde omfattede den gamle landsby en halv snes "huse", inklusive skolen, alle - undtagen bysmedjen - med en lille jordlod i marken. Bygaden svarede stort set til nuværende [[Nedergårdsvej]] indtil sportspladsen. Samtlige gårde lå ved nordsiden, de fleste af husene ved sydsiden, men størsteparten af denne var i øvrigt åben mark. Dette, for en så stor by, ret usædvanlige mønster medførte, at gårdene lå ualmindelig trangt, og udflytningen begyndte derfor tidligt og blev for gårdenes vedkommende mere end normalt omfattende. Omkring 1900 var der kun 5 af de gamle gårde tilbage. 4 af dem brændte i 1906, og siden har [[Skejby Nedergård]] været eneste tilbageblevne gård inden for den gamle ramme. De forladte gårdtomter er i tidens løb blevet bebygget. Udflytning af husmandssteder har, i modsætning til hvad der gjaldt for gårdene, været yderst beskeden, og det samme er tilfældet med parcellering. Der er dog ingen iøjnefaldende forskel mellem nord- og sydsiden af bebyggelsen. | Foruden 15 gårde omfattede den gamle landsby en halv snes "huse", inklusive skolen, alle - undtagen bysmedjen - med en lille jordlod i marken. Bygaden svarede stort set til nuværende [[Nedergårdsvej]] indtil sportspladsen. Samtlige gårde lå ved nordsiden, de fleste af husene ved sydsiden, men størsteparten af denne var i øvrigt åben mark. Dette, for en så stor by, ret usædvanlige mønster medførte, at gårdene lå ualmindelig trangt, og udflytningen begyndte derfor tidligt og blev for gårdenes vedkommende mere end normalt omfattende. Omkring 1900 var der kun 5 af de gamle gårde tilbage. 4 af dem brændte i 1906, og siden har [[Skejby Nedergård]] været eneste tilbageblevne gård inden for den gamle ramme. De forladte gårdtomter er i tidens løb blevet bebygget. Udflytning af husmandssteder har, i modsætning til hvad der gjaldt for gårdene, været yderst beskeden, og det samme er tilfældet med parcellering. Der er dog ingen iøjnefaldende forskel mellem nord- og sydsiden af bebyggelsen. | ||
Linje 12: | Linje 21: | ||
Med etablering af Herredsvej syd om landsbyen er der sikret en fredeliggørelse af landsbyens gadenet, herunder mulighed for at bevare Nedergårdsvej som landsbygade. | Med etablering af Herredsvej syd om landsbyen er der sikret en fredeliggørelse af landsbyens gadenet, herunder mulighed for at bevare Nedergårdsvej som landsbygade. | ||
=== Skejby erhvervs- og industriområde === | |||
Seneste trin i udviklingen er Skejbys inddragelse i den storårhusianske byvækst. Det har foreløbig resulteret i etableringen af industriområdet og ny bebyggelse [[Aarhus Nord]] øst for [[Randersvej]] og området vest for Randersvej, med erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner som INCUBA, 4IMPROVE, [[Agro Food Park]], NRGi, Vestas Wind Systems, Logiva, VIA University College, BioNordika, IKAS, Rambøll, Aagaard Gynækologisk Klinik, Aarhus Business College, SOSU Østjylland, Aarhus TECH - og Aarhus Universitetshospital. | Seneste trin i udviklingen er Skejbys inddragelse i den storårhusianske byvækst. Det har foreløbig resulteret i etableringen af industriområdet og ny bebyggelse [[Aarhus Nord]] øst for [[Randersvej]] og området vest for Randersvej, med erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner som INCUBA, 4IMPROVE, [[Agro Food Park]], NRGi, Vestas Wind Systems, Logiva, VIA University College, BioNordika, IKAS, Rambøll, Aagaard Gynækologisk Klinik, Aarhus Business College, SOSU Østjylland, Aarhus TECH - og Aarhus Universitetshospital. | ||
Linje 21: | Linje 30: | ||
'' | '' | ||
=== Aarhus Universitetshospital === | |||
I februar 2005 besluttede det tidligere Aarhus Amtsråd at sætte planlægningen af [[Det Nye Universitetshospital i Aarhus]] (DNU) i gang. Projektet blev i 2006 overtaget af Regionsrådet for Region Midtjylland. I 1987 blev den første del af [[Skejby Sygehus]] (fra 2007 Aarhus Universitetshospital) taget i brug og i 2004 blev fem matrikler slået sammen ét fysisk sted: Skejby. Aarhus Byråd vedtog i september 2007 et kommuneplanstillæg der muliggjorde udvidelsen af hospitalet i Skejby, hvilket blev påbegyndt i 2009. Samtidig, i 2007, skiftede projektet navn til ”Det Nye Universitetshospital.” | I februar 2005 besluttede det tidligere Aarhus Amtsråd at sætte planlægningen af [[Det Nye Universitetshospital i Aarhus]] (DNU) i gang. Projektet blev i 2006 overtaget af Regionsrådet for Region Midtjylland. I 1987 blev den første del af [[Skejby Sygehus]] (fra 2007 Aarhus Universitetshospital) taget i brug og i 2004 blev fem matrikler slået sammen ét fysisk sted: Skejby. Aarhus Byråd vedtog i september 2007 et kommuneplanstillæg der muliggjorde udvidelsen af hospitalet i Skejby, hvilket blev påbegyndt i 2009. Samtidig, i 2007, skiftede projektet navn til ”Det Nye Universitetshospital.” | ||
Den 1. april 2011 blev Aarhus Universitetshospital, Skejby og Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus fusioneret til Aarhus Universitetshospital. I 2019 flyttede de sidste afdelinger fra hospitalet på Nørrebrogade til Skejby og psykiatrien flyttede fra Risskov til hospitalets bygninger i Skejby. | Den 1. april 2011 blev Aarhus Universitetshospital, Skejby og Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus fusioneret til Aarhus Universitetshospital. I 2019 flyttede de sidste afdelinger fra hospitalet på Nørrebrogade til Skejby og psykiatrien flyttede fra Risskov til hospitalets bygninger i Skejby. | ||
Linje 36: | Linje 45: | ||
==== Geografi og bevoksning: ==== | ==== Geografi og bevoksning: ==== | ||
Den ligger på | Den ligger på én gang på Egå-dalen brede sydskråning og på østskråningen af den sidedal, hvori [[Koldkær Bæk]] løber til Egåen. Terrænet hælder derfor både mod nord og mod vest, og navnlig nordpå falder det stærkt i og nær landsbyen. De markante niveauforskelle giver bybilledet liv, og det samme gælder gadenettets af relieffet påvirkede slyngede forløb. Specielt partiet omkring kirken set fra vest er bemærkelsesværdigt. Vejen svinger let op ad bakken og "lukkes" østover af kirken, der omgivet af høje træer hæver sig stejlt over gaden. | ||
[[Fil:DSC 8343--Skejby.jpg|350px|thumb|right|Del af gamle Skejby, fotograf: Ib Nicolajsen, 2018.]] | [[Fil:DSC 8343--Skejby.jpg|350px|thumb|right|Del af gamle Skejby, fotograf: Ib Nicolajsen, 2018.]] | ||
Linje 45: | Linje 54: | ||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
De trafikale forhold er præget af den gennemgående hovedvej, der dog hovedsagelig præger den østlige del af landsbyen. Skejbyvej er en ret stærkt trafikeret gennemgående bivej, medens det resterende vejnet har et mere lokalt | De trafikale forhold er præget af den gennemgående hovedvej, der dog hovedsagelig præger den østlige del af landsbyen. Skejbyvej er en ret stærkt trafikeret gennemgående bivej, medens det resterende vejnet har et mere lokalt trafikalt præg. Det interne vejnets form er til dels ugrenet og slynget, dog med en udfletning i vejnettet i landsbyens vestlige del. Vejbelægningen består hovedsageligt af asfalt og fortove er delvis almindelige. | ||
{| class="wikitable" | {| class="wikitable" | ||
Linje 62: | Linje 71: | ||
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | ||
==Skejby på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107765 Skejby]}} | |||
== Litteratur og kilder: == | == Litteratur og kilder: == | ||
Linje 75: | Linje 86: | ||
Trap Danmark, fjerde udgave, 1926. | Trap Danmark, fjerde udgave, 1926. | ||
Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Skejby Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/skejby-kirke/ | |||
https://digdag.dk/ | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] |
redigeringer