AarhusWiki

Skejby: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Skejby (vis kildekode)

Versionen fra 22. mar. 2022, 12:12

1.115 bytes tilføjet ,  22. marts 2022
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
(13 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Tidligere landsby, nu bebyggelse sammenvokset med Aarhus. [[Skejby Sogn]] blev 1.4. 1962 indlemmet i [[Aarhus Kommune]].
<div class="tright">{{#display_map:
56.20067628952291, 10.182581119778533~[[Skejby]];
|width=378
|height=200
|zoom=12
|center=56.20067628952291, 10.182581119778533
|align=right
}}</div>


== Historie ==
'''Skejby''' er en tidligere landsby, som nu er sammenvokset med Aarhus. Byen ligger i [[Skejby Sogn]], [[Aarhus Nordre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Skejby hørte i perioden 1842-1962 til [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune|Hasle-Skejby-Lisbjerg Sognekommune]] og 1962-1970 til [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter den blev en del af [[Aarhus Kommune]].


==== Skejby landsby ====
Før indlemmelsen i Aarhus var Skejby en selvstændig landsby og den første, man kom til undervejs nordpå ad Randersvej. Landsbyens huse, der nu fortrænges af en hastigt voksende forstadsbebyggelse, samlede sig ved kirken på toppen af bakkedragene på sydsiden af den brede Egådal.
 
=== Skejby landsby ===
Foruden 15 gårde omfattede den gamle landsby en halv snes "huse", inklusive skolen, alle - undtagen bysmedjen  -  med  en  lille  jordlod  i  marken.  Bygaden svarede stort set til  nuværende  [[Nedergårdsvej]]  indtil  sportspladsen.  Samtlige gårde lå ved nordsiden, de fleste af husene ved sydsiden,  men  størsteparten  af denne var i øvrigt åben mark. Dette, for en så stor by, ret usædvanlige mønster medførte, at gårdene lå ualmindelig trangt,  og  udflytningen  begyndte  derfor tidligt og blev for gårdenes vedkommende mere end normalt  omfattende.  Omkring 1900  var  der  kun  5  af  de  gamle  gårde  tilbage. 4  af  dem  brændte i  1906,  og siden har [[Skejby Nedergård]] været eneste tilbageblevne gård inden for den gamle ramme. De forladte gårdtomter er i tidens løb blevet bebygget. Udflytning af husmandssteder har, i modsætning til hvad der gjaldt for gårdene, været  yderst beskeden, og det samme er tilfældet med parcellering. Der er dog ingen iøjne­faldende forskel mellem nord- og sydsiden af bebyggelsen.
Foruden 15 gårde omfattede den gamle landsby en halv snes "huse", inklusive skolen, alle - undtagen bysmedjen  -  med  en  lille  jordlod  i  marken.  Bygaden svarede stort set til  nuværende  [[Nedergårdsvej]]  indtil  sportspladsen.  Samtlige gårde lå ved nordsiden, de fleste af husene ved sydsiden,  men  størsteparten  af denne var i øvrigt åben mark. Dette, for en så stor by, ret usædvanlige mønster medførte, at gårdene lå ualmindelig trangt,  og  udflytningen  begyndte  derfor tidligt og blev for gårdenes vedkommende mere end normalt  omfattende.  Omkring 1900  var  der  kun  5  af  de  gamle  gårde  tilbage. 4  af  dem  brændte i  1906,  og siden har [[Skejby Nedergård]] været eneste tilbageblevne gård inden for den gamle ramme. De forladte gårdtomter er i tidens løb blevet bebygget. Udflytning af husmandssteder har, i modsætning til hvad der gjaldt for gårdene, været  yderst beskeden, og det samme er tilfældet med parcellering. Der er dog ingen iøjne­faldende forskel mellem nord- og sydsiden af bebyggelsen.


Efter en storbranden i 1906 indledtes en ny fase i byens udvikling med opvæksten af kvarteret omkring landevejen. Den begyndte med opførelsen af en ny  skole  til afløsning af den ældre, der gik tabt ved branden. Den  nye  skole  blev  opfart mellem  Randersvej og  grusgraven,  den  nuværende  sportsplads,  og  blev  starten  for en byvækst  langs  Randersvej,  som  tog  fart  i  løbet  af  1920'erne og  30'erne. I 1926 fandtes i landsbyen: kirke, skole, forsamlingshus med afholdsrestauration og to købmandshandler. Siden  er  landevejsbebyggelsen og kirkebyen  vokset  sammen,  og en  mindre  parcelhusbebyggelse  er  opført  vest  for  Humlehusvej. I løbet  af  1980'erne  er  opført  parcelhuse  på  ledige  arealer indenfor  landsbyens  ramme. Ved  etablering  af  en  omfartsvej i 1981 opnåede  landsbyen  en væsentlig  traikfredeliggørelse af Nedergårdsvej.  
[[Fil:8340--Skejby.jpg|350px|thumb|left|Skejby kirke, opført i 1100-tallet. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
 
Efter storbranden i 1906 indledtes en ny fase i byens udvikling med opvæksten af kvarteret omkring landevejen. Den begyndte med opførelsen af en ny  skole  til afløsning af den ældre, der gik tabt ved branden. Den  nye  skole  blev  opført mellem  Randersvej og  grusgraven,  den  nuværende  sportsplads,  og  blev  starten  for en byvækst  langs  Randersvej,  som  tog  fart  i  løbet  af  1920'erne og  30'erne. I 1926 fandtes i landsbyen: kirke, skole, forsamlingshus med afholdsrestauration og to købmandshandler. Siden  er  landevejsbebyggelsen og kirkebyen  vokset  sammen,  og en  mindre  parcelhusbebyggelse  er  opført  vest  for  Humlehusvej. I løbet  af  1980'erne  er  opført  parcelhuse  på  ledige  arealer indenfor  landsbyens  ramme. Ved  etablering  af  en  omfartsvej i 1981 opnåede  landsbyen  en væsentlig  traikfredeliggørelse af Nedergårdsvej.  
I løbet af 1980'erne er opført parcelhuse på ledige arealer indenfor landsbyens ramme.
I løbet af 1980'erne er opført parcelhuse på ledige arealer indenfor landsbyens ramme.
Med  etablering  af  Herredsvej  syd  om  landsbyen  er  der  sikret en  fredeliggørelse af landsbyens gadenet, herunder  mulighed for at bevare Nedergårdsvej som landsbygade.
Med  etablering  af  Herredsvej  syd  om  landsbyen  er  der  sikret en  fredeliggørelse af landsbyens gadenet, herunder  mulighed for at bevare Nedergårdsvej som landsbygade.
 


==== Skejby erhvervs- og industriområde ====
=== Skejby erhvervs- og industriområde ===
Seneste trin i udviklingen er Skejbys inddragelse i den storårhusianske byvækst. Det har foreløbig resulteret i etableringen af industriområdet og ny bebyggelse [[Aarhus Nord]] øst for [[Randersvej]] og området vest for Randersvej, med erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner som INCUBA, 4IMPROVE, Agro Food Park, NRGi, Vestas Wind Systems, Logiva, VIA University College, BioNordika, IKAS, Rambøll, Aagaard Gynækologisk Klinik, Aarhus Business College, SOSU Østjylland, Aarhus TECH  - og Aarhus Universitetshospital.
Seneste trin i udviklingen er Skejbys inddragelse i den storårhusianske byvækst. Det har foreløbig resulteret i etableringen af industriområdet og ny bebyggelse [[Aarhus Nord]] øst for [[Randersvej]] og området vest for Randersvej, med erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner som INCUBA, 4IMPROVE, [[Agro Food Park]], NRGi, Vestas Wind Systems, Logiva, VIA University College, BioNordika, IKAS, Rambøll, Aagaard Gynækologisk Klinik, Aarhus Business College, SOSU Østjylland, Aarhus TECH  - og Aarhus Universitetshospital.


Skejby bliver derfor nævnt ikke alene som Danmarks bedste vidensbank, men også som en sund bydel, på grund af de mange virksomheder (og uddannelsesinstitutionen VIA) med tilknytning til sundheds- og medicinalsektoren.
Skejby bliver derfor nævnt ikke alene som Danmarks bedste vidensbank, men også som en sund bydel, på grund af de mange virksomheder (og uddannelsesinstitutionen VIA) med tilknytning til sundheds- og medicinalsektoren.
Business Park Skejby, som tæller mere 130 medlemmer blandt Skejbys virksomheder og institutioner, blev stiftet i 2013 med formålet at:
Business Park Skejby, som tæller mere end 130 medlemmer blandt Skejbys virksomheder og institutioner, blev stiftet i 2013 med formålet at:


''"...udbrede kendskabet til erhvervslivet i Skejby samt at udvikle og brande området som Danmarks mest innovative med fokus på netværksdannelse, trivsel, bæredygtighed og effektivitet."
''"...udbrede kendskabet til erhvervslivet i Skejby samt at udvikle og brande området som Danmarks mest innovative med fokus på netværksdannelse, trivsel, bæredygtighed og effektivitet."
''
''


==== Aarhus Universitetshospital ====
=== Aarhus Universitetshospital ===
I februar 2005 besluttede det tidligere Aarhus Amtsråd at sætte planlægningen af                      [[Det Nye Universitetshospital i Aarhus]] (DNU) i gang. Projektet blev i 2006 overtaget af Regionsrådet for Region Midtjylland. I 1987 blev den første del af [[Skejby Sygehus]] (fra 2007 Aarhus Universitetshospital) taget i brug og i 2004 blev fem matrikler slået sammen ét fysisk sted: Skejby. Aarhus Byråd vedtog i september 2007 et kommuneplanstillæg der muliggjorde udvidelsen af hospitalet i Skejby, hvilket blev påbegyndt i 2009. Samtidig, i 2007, skiftede projektet navn til ”Det Nye Universitetshospital.”  
I februar 2005 besluttede det tidligere Aarhus Amtsråd at sætte planlægningen af                      [[Det Nye Universitetshospital i Aarhus]] (DNU) i gang. Projektet blev i 2006 overtaget af Regionsrådet for Region Midtjylland. I 1987 blev den første del af [[Skejby Sygehus]] (fra 2007 Aarhus Universitetshospital) taget i brug og i 2004 blev fem matrikler slået sammen ét fysisk sted: Skejby. Aarhus Byråd vedtog i september 2007 et kommuneplanstillæg der muliggjorde udvidelsen af hospitalet i Skejby, hvilket blev påbegyndt i 2009. Samtidig, i 2007, skiftede projektet navn til ”Det Nye Universitetshospital.”  
Den 1. april 2011 blev Aarhus Universitetshospital, Skejby og Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus fusioneret til Aarhus Universitetshospital. I 2019 flyttede de sidste afdelinger fra hospitalet på Nørrebrogade til Skejby og psykiatrien flyttede fra Risskov til hospitalets bygninger i Skejby.
Den 1. april 2011 blev Aarhus Universitetshospital, Skejby og Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus fusioneret til Aarhus Universitetshospital. I 2019 flyttede de sidste afdelinger fra hospitalet på Nørrebrogade til Skejby og psykiatrien flyttede fra Risskov til hospitalets bygninger i Skejby.
Linje 35: Linje 45:


==== Geografi og bevoksning: ====
==== Geografi og bevoksning: ====
Den  ligger    på  en gang    på  Egå-dalens    brede  sydskråning og   på   østskråningen   af den  sidedal,  hvori  [[Koldkær  Bæk]]  løber  til  Egåen.  Terrænet  hælder  derfor  både mod  nord  og  mod  vest,  og navnlig  nordpå  falder  det  stærkt  i  og  nær  landsbyen. De markante niveauforskelle  giver  bybilledet  liv,  og det samme  gælder  gadenettets  af  relieffet  påvirkede  slyngede  forløb.  Specielt  partiet  omkring  kirken set fra vest er bemærkelsesværdigt. Vejen svinger let op ad bakken  og  "lukkes" østover  af  kirken,  der  omgivet  af  høje  træer  hæver  sig  stejlt  over  gaden.
Den  ligger    på  én gang    på  Egå-dalen brede  sydskråning og på østskråningen af den  sidedal,  hvori  [[Koldkær  Bæk]]  løber  til  Egåen.  Terrænet  hælder  derfor  både mod  nord  og  mod  vest,  og navnlig  nordpå  falder  det  stærkt  i  og  nær  landsbyen. De markante niveauforskelle  giver  bybilledet  liv,  og det samme  gælder  gadenettets  af  relieffet  påvirkede  slyngede  forløb.  Specielt  partiet  omkring  kirken set fra vest er bemærkelsesværdigt. Vejen svinger let op ad bakken  og  "lukkes" østover  af  kirken,  der  omgivet  af  høje  træer  hæver  sig  stejlt  over  gaden.
 
[[Fil:DSC 8343--Skejby.jpg|350px|thumb|right|Del af gamle Skejby, fotograf: Ib Nicolajsen, 2018.]]


==== Bygning og erhverv: ====
==== Bygning og erhverv: ====
Linje 42: Linje 54:


==== Vejnet: ====
==== Vejnet: ====
De trafikale forhold er præget af den gennemgående hovedvej, der dog hovedsagelig præger den østlige del af landsbyen. Skejbyvej er en ret stærkt trafikeret gennemgående bivej, medens det resterende vejnet har et mere lokalt trafikealt præg. Det interne vejnets form er tildels ugrenet og slynget, dog med en udfletning i vejnettet i landsbyens vestlige del. Vejbelægningen består hovedsageligt af asfalt og fortove er delvis almindelige.
De trafikale forhold er præget af den gennemgående hovedvej, der dog hovedsagelig præger den østlige del af landsbyen. Skejbyvej er en ret stærkt trafikeret gennemgående bivej, medens det resterende vejnet har et mere lokalt trafikalt præg. Det interne vejnets form er til dels ugrenet og slynget, dog med en udfletning i vejnettet i landsbyens vestlige del. Vejbelægningen består hovedsageligt af asfalt og fortove er delvis almindelige.


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
Linje 59: Linje 71:
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.


Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.  
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.


==Skejby på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107765 Skejby]}}


== Litteratur og kilder: ==
== Litteratur og kilder: ==
Linje 72: Linje 86:


Trap Danmark, fjerde udgave, 1926.
Trap Danmark, fjerde udgave, 1926.
Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Skejby Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/skejby-kirke/
https://digdag.dk/


[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
Laura B.
4.790

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/46808...65825"