2.186
redigeringer
Maskin- og metalindustri i Århus: Forskelle mellem versioner
Maskin- og metalindustri i Århus (vis kildekode)
Versionen fra 16. mar. 2022, 12:11
, 16. marts 2022Fjerner version 65584 af Cjk (diskussion)
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Cjk (diskussion | bidrag) m (Fjerner version 65584 af Cjk (diskussion)) |
||
| (7 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Genopbygningen efter den Anden Verdenskrig og 1960’erne højkonjunktur skabte vækst i maskin- og metalindustrien, og denne vækst var en del af baggrunden for, at Århus fik sit første større skibsværft med oprettelsen af [[Flydedokken]] efter 1945. Da væksten klingede af, blev det imidlertid tydeligt, at de store specialiserede maskin- og metalvirksomheder i længden havde svært ved at klare sig, hvad enten det skyldtes international konkurrence, forkerte produktstrategier, utilstrækkelig markedspleje, generelle lavkonjunkturer, eller andre årsager. Flere af dem gik konkurs og måtte lukke. Det var blandt andet tilfældet for Frichs fabrikken (lokomotiver siden 1920’erne), Århus Maskinfabrik (kraner), Flydedokken, M.H. Jægers pengeskabsfabrik og Århus Motor Compagni /Århus Maskin Compagni (biler og motorer). Andre gik op i større multinationale enheder, såsom Sabroe fabrikken (kølemaskiner), der blev opkøbt af York International i 1999. Sværindustriens rolle som løftestang for industrialiseringen og som Århus’ største arbejdsplads er blevet fortid. | Genopbygningen efter den Anden Verdenskrig og 1960’erne højkonjunktur skabte vækst i maskin- og metalindustrien, og denne vækst var en del af baggrunden for, at Århus fik sit første større skibsværft med oprettelsen af [[Flydedokken]] efter 1945. Da væksten klingede af, blev det imidlertid tydeligt, at de store specialiserede maskin- og metalvirksomheder i længden havde svært ved at klare sig, hvad enten det skyldtes international konkurrence, forkerte produktstrategier, utilstrækkelig markedspleje, generelle lavkonjunkturer, eller andre årsager. Flere af dem gik konkurs og måtte lukke. Det var blandt andet tilfældet for Frichs fabrikken (lokomotiver siden 1920’erne), Århus Maskinfabrik (kraner), Flydedokken, M.H. Jægers pengeskabsfabrik og Århus Motor Compagni /Århus Maskin Compagni (biler og motorer). Andre gik op i større multinationale enheder, såsom Sabroe fabrikken (kølemaskiner), der blev opkøbt af York International i 1999. Sværindustriens rolle som løftestang for industrialiseringen og som Århus’ største arbejdsplads er blevet fortid. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Hanne Holmbo Kaad & Jesper Nordentoft, "Jernstøberierne i Århus 1841-1895 – vækst og ejerforhold: En studie i industrialiseringsprocessen i Danmarks største provinsby", i: Henrik Fode, Ib Gejl, Erik Korr Johansen, Finn H. Lauridsen (red.), Erhvervshistorisk Årbog 1985, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 35, s. 117-159. [ | *Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon | ||
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Næringslivet", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 2: 1720-1870, Århus 1997, s. 157-210, især s. 198-205. [ | *Hanne Holmbo Kaad & Jesper Nordentoft, "Jernstøberierne i Århus 1841-1895 – vækst og ejerforhold: En studie i industrialiseringsprocessen i Danmarks største provinsby", i: Henrik Fode, Ib Gejl, Erik Korr Johansen, Finn H. Lauridsen (red.), Erhvervshistorisk Årbog 1985, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 35, s. 117-159. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06596746 Bestil materiale] | ||
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 191-195. [ | *Erik Korr Johansen, "Byens liv: Næringslivet", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 2: 1720-1870, Århus 1997, s. 157-210, især s. 198-205. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21942871 Bestil materiale] | ||
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 121-128. [ | *Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 191-195. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale] | ||
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 121-128. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale] | |||
[[Kategori:Håndværk | [[Kategori:Håndværk & industri]] | ||
[[Kategori:Det 19. århundrede]] | [[Kategori:Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori:Det 20. århundrede]] | [[Kategori:Det 20. århundrede]] | ||
{{#coordinates:56.148848,10.207292}} | |||
{{#coordinates:56.152867,10.175842}} | |||
{{#coordinates:56.157709,10.211762}} | |||
<!-- Koordinaterne er for Centralværkstedet (jernbanen), Frichsparken, Mejlgade 5 --> | |||