592
redigeringer
Maja1293 (diskussion | bidrag) No edit summary |
Maja1293 (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 2: | Linje 2: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56. | 56.138753260233386, 10.20548889261564~[[Kiosken/ishuset]]; | ||
|width=378 | |width=378 | ||
|height=200 | |height=200 | ||
|zoom=15 | |zoom=15 | ||
|center=56. | |center=56.138753260233386, 10.20548889261564 | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
Linje 16: | Linje 16: | ||
30. januar 1959 anmodede [[Mejerier i Aarhus|De Forende Mejerier]], beliggende på [[Vestre Ringgade]] 61, om tilladelse til at udskifte kiosken ved sporvognsremisen med en ny kiosk tilsvarende den, der blev bygget i fjor på hjørnet af [[Marienlundsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej|Dr. Margrethes vej]]. De Forenede Mejerier leverede varer til kioskejer Alfred Pedersen, og derigennem havde de et tæt samarbejde, og dermed havde De Forenede Mejerier også en interesse i kioskens fremtid. Det var ikke ualmindeligt med disse samarbejder og faste leverandører, bl.a. havde kiosken ved [[Riis Skov]] sin faste leverandør i [[Mejerier i Aarhus|Mejeriet Vesterbro]]. Men Alfred Pedersen var dog ikke helt enig med De Forenede Mejerier, og han ønskede egentlig ikke en ny kiosk. Det ønskede Aarhus Byråd heller ikke, da de ikke mente, at den nye kiosktype var velegnet til pågældende sted, da den kom til at ligge nær en stråtækt [[Anemonehuset|nødtørftsanstalt]]. Diskussionen stoppede ikke her, og De Forenede Mejerier vendte tilbage i 1962 med en ny anmodning om en mere tidssvarende kiosk – selvfølgelig med hensyntagen til omgivelserne. Denne gang blev det bedre modtaget ved Aarhus Byråd, der på trods af Alfred Pedersens ønske om at beholde den eksisterende gav De Forenede Mejerier lov, så længe tegningerne blev godkendt af [[Magistratsstyre|magistratsafdelingen]]. Byrådet synes, at tegningerne var i stil med bestående bygninger, men de havde nogle ændringsforslag. I 1964 opsagde Alfred Pedersen sit lejemål af kiosken, og i den forbindelse ansøgte administrerende direktør Aksel E. Knudsen om, at lejemålet blev overdraget til De forenede Mejerier. Hvilket blev accepteret, og De Forenede Mejerier blev nye forpagtere af stadepladsen i marts 1964. De Forenede Mejerier antog Peter Nielsen sammen med sin hustru til at varetage pasningen af kiosken/isboden. Isboden, som den på daværende tidspunkt blev kaldt, måtte holde åbent fra kl. 06 til 23, og der måtte sælges konfekt, chokolade, sukkervarer, is, frugt, mineralvand, postkort, prospektkort og erindringsgenstande af ringe værdi. | 30. januar 1959 anmodede [[Mejerier i Aarhus|De Forende Mejerier]], beliggende på [[Vestre Ringgade]] 61, om tilladelse til at udskifte kiosken ved sporvognsremisen med en ny kiosk tilsvarende den, der blev bygget i fjor på hjørnet af [[Marienlundsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej|Dr. Margrethes vej]]. De Forenede Mejerier leverede varer til kioskejer Alfred Pedersen, og derigennem havde de et tæt samarbejde, og dermed havde De Forenede Mejerier også en interesse i kioskens fremtid. Det var ikke ualmindeligt med disse samarbejder og faste leverandører, bl.a. havde kiosken ved [[Riis Skov]] sin faste leverandør i [[Mejerier i Aarhus|Mejeriet Vesterbro]]. Men Alfred Pedersen var dog ikke helt enig med De Forenede Mejerier, og han ønskede egentlig ikke en ny kiosk. Det ønskede Aarhus Byråd heller ikke, da de ikke mente, at den nye kiosktype var velegnet til pågældende sted, da den kom til at ligge nær en stråtækt [[Anemonehuset|nødtørftsanstalt]]. Diskussionen stoppede ikke her, og De Forenede Mejerier vendte tilbage i 1962 med en ny anmodning om en mere tidssvarende kiosk – selvfølgelig med hensyntagen til omgivelserne. Denne gang blev det bedre modtaget ved Aarhus Byråd, der på trods af Alfred Pedersens ønske om at beholde den eksisterende gav De Forenede Mejerier lov, så længe tegningerne blev godkendt af [[Magistratsstyre|magistratsafdelingen]]. Byrådet synes, at tegningerne var i stil med bestående bygninger, men de havde nogle ændringsforslag. I 1964 opsagde Alfred Pedersen sit lejemål af kiosken, og i den forbindelse ansøgte administrerende direktør Aksel E. Knudsen om, at lejemålet blev overdraget til De forenede Mejerier. Hvilket blev accepteret, og De Forenede Mejerier blev nye forpagtere af stadepladsen i marts 1964. De Forenede Mejerier antog Peter Nielsen sammen med sin hustru til at varetage pasningen af kiosken/isboden. Isboden, som den på daværende tidspunkt blev kaldt, måtte holde åbent fra kl. 06 til 23, og der måtte sælges konfekt, chokolade, sukkervarer, is, frugt, mineralvand, postkort, prospektkort og erindringsgenstande af ringe værdi. | ||
Der blev dog aldrig bygget en ny kiosk, selvom tilladelserne var givet, og tegningerne var lavet. Taget er dog blevet udskiftet på et tidspunkt. Stedet blev forpagtet ud af Aarhus Kommune som ishus/kiosk indtil 2020. Kiosken lukkede i 2020, da den ikke længere var rentable. | Der blev dog aldrig bygget en ny kiosk, selvom tilladelserne var givet, og tegningerne var lavet. Taget er dog blevet udskiftet på et tidspunkt. Stedet blev forpagtet ud af [[Aarhus Kommune]] som ishus/kiosk indtil 2020. Kiosken lukkede i 2020, da den ikke længere var rentable. | ||
Hvornår kiosken/ishuset præcist er bygget, kan der desværre ikke findes nogle konkrete beviser på. Det kan derfor enten betyde, at ishuset først er bygget i forbindelse med Alfred Pedersens stadepladsanmodning i 1936, eller at ishuset blev flyttet fra en anden placering, inden den fik sin placering på hjørnet af Skovbrynet og Kongevejen i 1936 – evt. fra Ørnereden. Ørnereden havde en kiosk, der lignede ishuset på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet rigtig meget. Hvis det er det samme ishus/kiosk, og den blev flyttet, så er ishuset fra før 1936. Da kiosken ved Ørnereden heller ikke kan dateres, men formentlig tidligst fra 1909/10, da Ørnereden blev bygget på det tidspunkt. | Hvornår kiosken/ishuset præcist er bygget, kan der desværre ikke findes nogle konkrete beviser på. Det kan derfor enten betyde, at ishuset først er bygget i forbindelse med Alfred Pedersens stadepladsanmodning i 1936, eller at ishuset blev flyttet fra en anden placering, inden den fik sin placering på hjørnet af Skovbrynet og Kongevejen i 1936 – evt. fra [[Ørnereden]]. Ørnereden havde en kiosk, der lignede ishuset på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet rigtig meget. Hvis det er det samme ishus/kiosk, og den blev flyttet, så er ishuset fra før 1936. Da kiosken ved Ørnereden heller ikke kan dateres, men formentlig tidligst fra 1909/10, da Ørnereden blev bygget på det tidspunkt. | ||
=== Se arkivalier omhandlende ishus på Aarhusarkivet === | === Se arkivalier omhandlende ishus på Aarhusarkivet === |
redigeringer