Aarhus Ø: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 3: Linje 3:
'''Aarhus Ø''' er et kvarter, der ligger på den tidligere [[Containere på Aarhus Havn|containerhavn]] i den nordlige del af [[Aarhus Havn]], som også går under navnet ''Nordhavnen''. Området strækker sig fra [[Aarhus Lystbådehavn]] i nord til [[Dokk1]] i syd.
'''Aarhus Ø''' er et kvarter, der ligger på den tidligere [[Containere på Aarhus Havn|containerhavn]] i den nordlige del af [[Aarhus Havn]], som også går under navnet ''Nordhavnen''. Området strækker sig fra [[Aarhus Lystbådehavn]] i nord til [[Dokk1]] i syd.


Den før så travle containerhavn er i dag blevet omformet til et helt nyt bykvarter, der summer af liv. Kvarteret består af nye, moderne bygninger, som er et resultat af de nyeste arkitektoniske ideer. Derudover findes flere rekreative områder i bydelen - blandt andet [[Aarhus Havnebad| Aarhus Havnebad]].
Den før så travle containerhavn er i dag blevet omformet til et helt nyt bykvarter, der summer af byggeaktivitet. Kvarteret består af nye, moderne bygninger, som er et resultat af de nyeste arkitektoniske ideer. Derudover findes flere rekreative områder i bydelen - blandt andet [[Aarhus Havnebad| Aarhus Havnebad]].


Aarhus Ø er forbundet til vandet og har mange små kanaler samt direkte adgang til [[Aarhusbugten]]. Det betyder, at bygningerne, som ikke ligger i første række ud til bugten, har adgang til vand via kanalerne. Områdets bygninger er konstrueret med det formål, at så mange, som muligt, får havudsigt.  
Aarhus Ø er forbundet til vandet og har mange små kanaler samt direkte adgang til [[Aarhusbugten]]. Det betyder, at bygningerne, som ikke ligger i første række ud til bugten, har adgang til vand via kanalerne. Områdets bygninger er konstrueret med det formål, at så mange som muligt får havudsigt.  


=== Byggeri på Aarhus Ø ===
=== Byggeri på Aarhus Ø ===
Længst mod syd finder man [[Dokk1]], som er det nye hovedbibliotek i Aarhus. Mod nord ligger [[Navitas]] og [[Bestseller]]. Disse bygninger huser forskellige uddannelser og firmaer. Helt ude på den nordlige del af havnen ligger blandt andet [[Lighthouse]], [[Isbjerget]] og en række kollegier.
Længst mod syd finder man [[Dokk1]], som er det nye biblioteks- og kulturbyggeri mv. i Aarhus. Mod nord ligger [[Navitas]] og [[Bestseller]]. Disse bygninger huser forskellige uddannelser og firmaer. Helt ude på den nordlige del af havnen ligger blandt andet [[Lighthouse]], [[Isbjerget]] og en række kollegier.


===En idé spirer===
===En idé spirer===
Linje 17: Linje 17:
Efterfølgende har byrådet vedtaget ”Helhedsplan for De Bynære Havnearealer” (2003) og ”Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer” (2006).
Efterfølgende har byrådet vedtaget ”Helhedsplan for De Bynære Havnearealer” (2003) og ”Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer” (2006).


Omdrejningspunktet for planen bliver et helt nyt område tæt på kysten og med en ny og levende bydel, med både boliger, erhverv og rekreative byrum. Bydelen er tæt på centrum og forbindes mod nord og syd, med en rekreativ forbindelse for cyklister og fodgængere.
Omdrejningspunktet for planen er et helt nyt område tæt på kysten og med en ny og levende bydel med både boliger, erhverv og rekreative byrum. Bydelen er tæt på centrum og forbindes mod nord og syd med en rekreativ forbindelse for cyklister og fodgængere.


Aarhus Ø gik tidligere under arbejdstitlen, ''De bynære havnearealer''. Dette var det navn, som [[Aarhus Kommune]] havde givet projektet, da det stadig var i udviklingsfasen. Ideen med området var, at der skulle bo 7.000 indbyggere og være 12.000 arbejdspladser. Aarhus Kommune besluttede i forbindelse med projektet om Aarhus Ø, at 25 % af boligerne skulle være alment boligbyggeri.
Aarhus Ø gik tidligere under arbejdstitlen ''De bynære havnearealer''. Dette var det navn, som [[Aarhus Kommune]] havde givet projektet, da det stadig var i udviklingsfasen. Idéen med området var, at der skulle bo 7.000 indbyggere og være 12.000 arbejdspladser. Aarhus Kommune besluttede i forbindelse med projektet om Aarhus Ø, at 25 % af boligerne skulle være alment boligbyggeri.


===Navnet blev fundet===
===Navnet blev fundet===
Linje 25: Linje 25:


=== Kommunalt anlægsarbejde ===
=== Kommunalt anlægsarbejde ===
Byggeriet i Aarhus Ø gik i gang i 2007, hvor Aarhus Kommune ændrede arealet, så det blev klar til bygningen af boliger gik i gang. Molerne blev forhøjet så området ikke blev oversvømmet, og man begyndte med at grave kanaler som på sigt skulle gøre, at området blev en række øer forbundet med broer. I 2013 startede man på at genetablere et stenrev som tidligere havde været i Aarhus. Kommunen håbede, at man kunne tiltrække fisk, sæler og marsvin til havet omkring Aarhus Ø, ved at lægge mange af de sten man har fundet i forbindelse med byggeriet.  
Byggeriet i Aarhus Ø gik i gang i 2007, hvor Aarhus Kommune ændrede arealet, så det blev klar til, at bygningen af boliger kunne gå i gang. Molerne blev forhøjet, så området ikke blev oversvømmet, og man begyndte med at grave kanaler, som på sigt skulle gøre, at området blev en række øer forbundet med broer. I 2013 startede man på at genetablere et stenrev som tidligere havde været i Aarhus. Planlæggerne håbede, at man kunne tiltrække fisk, sæler og marsvin til havet omkring Aarhus Ø ved at nedlægge mange af de sten, man har fundet i forbindelse med byggeriet.  


Aarhus Kommune er hovedansvarlig for etableringen af infrastruktur og byrum. Det vil blandt andet sige veje, kanaler, promenader, pladser, belysning mv. Desuden etablerer Aarhus Kommune offentligt tilgængelige parkeringsmuligheder i området. Det er Aarhus Kommune, som er grundsælger. De fleste projekter bliver opført af private bygherrer og investorer.
Aarhus Kommune er hovedansvarlig for etableringen af infrastruktur og byrum. Det vil blandt andet sige veje, kanaler, promenader, pladser, belysning mv. Desuden etablerer Aarhus Kommune offentligt tilgængelige parkeringsmuligheder i området. Det er Aarhus Kommune, som er grundsælger. De fleste projekter bliver opført af private bygherrer og investorer.
Linje 37: Linje 37:
[[Fil:Luftfoto over Aarhus og Nordhavnen.jpg|350px|thumb|right|Detaljeret foto set mod øst med Nordhavnen i baggrunden. Karens Mølle på Pakhuskajen og Pier 2 ses i midten af billedet. Til venstre er den nye Pier 3 under udformning, så det kommende Bassin 5 får sin facon. Midt i havnebassinet ses Vestre dækmole, også kaldet "Regnormen". Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1949]]
[[Fil:Luftfoto over Aarhus og Nordhavnen.jpg|350px|thumb|right|Detaljeret foto set mod øst med Nordhavnen i baggrunden. Karens Mølle på Pakhuskajen og Pier 2 ses i midten af billedet. Til venstre er den nye Pier 3 under udformning, så det kommende Bassin 5 får sin facon. Midt i havnebassinet ses Vestre dækmole, også kaldet "Regnormen". Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1949]]
[[Fil:Containerhavn, hvor Aarhus Ø ligger i dag.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto af containerhavnen, hvor Aarhus Ø i dag ligger. Foto: Jens Tønnesen (1963-2014), Aarhus Stadsarkiv, 1992]]
[[Fil:Containerhavn, hvor Aarhus Ø ligger i dag.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto af containerhavnen, hvor Aarhus Ø i dag ligger. Foto: Jens Tønnesen (1963-2014), Aarhus Stadsarkiv, 1992]]
Det område, der i dag er Aarhus Ø, blev anlagt som havn i løbet af 1800-tallet. Havnen lå oprindeligt ved [[Aarhus Å|åmundingen]], men i 1800-tallet begyndte man at anlægge moler fra kysten ud på havet, og de eksisterende moler fra åmundingen blev forlænget. Mellem de nye og de forlængede moler blev der anlagt havnebassiner. Ved gentagne udvidelser af den sydlige mole efter år 1800 blev den drejet mod nord om åmundingen og forlænget op langs kysten for at afskærme havnen. Bag den forlængede sydmole blev de første to havnebassiner anlagt i årene 1845-61 og 1883-90, og de fik tilsammen navnet Nordhavnen. I årene 1935-60 og 1984-1992 blev Nordhavnen udvidet betydeligt, og fra 1975 blev der ført endnu en stor mole ud fra syd mod nordøst.
Det område, der i dag er Aarhus Ø, blev anlagt som havn i løbet af 1800-tallet. Havnen lå oprindeligt ved [[Aarhus Å|åmundingen]], men i 1800-tallet var man i stigende grad gået over til at anlægge moler fra kysten ud over havet, og de eksisterende moler fra åmundingen blev forlænget. Mellem de nye og de forlængede moler blev der nu anlagt havnebassiner. Ved gentagne udvidelser af den sydlige mole efter år 1800 blev den drejet mod nord om åmundingen og forlænget op langs kysten for at afskærme havnen. Bag den forlængede sydmole blev de første to havnebassiner anlagt i årene 1845-61 og 1883-90, og de fik tilsammen navnet Nordhavnen. I årene 1935-60 og 1984-1992 blev Nordhavnen udvidet betydeligt, og fra 1975 blev der ført endnu en stor mole ud fra syd mod nordøst.


Det nuværende Aarhus Ø har tidligere spillet en central rolle i [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havns historie]]. Efterhånden som havnen blev større og molerne voksede ud til at blive hele landområder, skete der en accelererende vækst i havnens areal. Omsætningen med varer fra ind- og udland er vokset tilsvarende. Da det nyanlagte jyske jernbanenet i 1800-tallets sidste årtier fik Aarhus som knudepunkt, og da de nye havnebassiner samtidig gav plads til store damp- og motorskibe i den oceangående søfart, blev Aarhus Havn til Jyllands transithavn. Siden tidligt i 1800-tallet udgjorde kul og jern en stor del af de varer, der blev sejlet til og fra udlandet, men fra omkring 1880 udviklede der sig også en stor import af foderstoffer, gødning og korn og senere olier og fedtstoffer. Sidstnævnte var særligt takket være [[Aarhus Oliefabrik]] og [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|Otto Mønsted Aarhus]]. Havnen blev en af byens støreste arbejdsplader.  
Det nuværende Aarhus Ø har tidligere spillet en central rolle i [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havns historie]]. Efterhånden som havnen blev større og molerne voksede ud til at blive hele landområder, skete der en accelererende vækst i havnens areal. Omsætningen med varer fra ind- og udland er vokset tilsvarende. Da det nyanlagte jyske jernbanenet i 1800-tallets sidste årtier fik Aarhus som knudepunkt, og da de nye havnebassiner samtidig gav plads til store damp- og motorskibe i den oceangående søfart, blev Aarhus Havn til Jyllands transithavn. Siden tidligt i 1800-tallet udgjorde kul og jern en stor del af de varer, der blev sejlet til og fra udlandet, men fra omkring 1880 udviklede der sig også en stor import af foderstoffer, gødning og korn og senere olier og fedtstoffer. Sidstnævnte var særligt takket være [[Aarhus Oliefabrik]] og [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|Otto Mønsted Aarhus]]. Havnen blev en af byens største arbejdsplader.  


Containerskibe begyndte at lægge til i havnen allerede fra 1960'erne, og i takt med, at havnen blev udvidet, blev containerteknologien indlejret i de nye kajanlæg, der blev bygget. På nordsiden af pier 3, som hører til Aarhus Ø i dag, opstillede man en 50 tons kran mhp. at håndtere containertrafikken, der var i så stor stigning, at man allerede i 1972 måtte rejse havnens første dedikerede containerkran samme sted. Hvor kraftig stigningen i containertrafikken var, kan ses derved, at containeromsætningen i 1972 lå på 20.000 enheder (svarende til 20 fods containere). Ti år senere var omsætningen femdoblet og i midten af 1980’erne yderligere steget med 50 pct. på få år. Omsætningen var igen fordoblet i starten af 1990'erne og udgjorde omkring 1995 330.000 enheder.
Containerskibe begyndte at lægge til i havnen allerede fra 1960'erne, og i takt med at havnen blev udvidet, blev containerteknologien indlejret i de nye kajanlæg, der blev bygget. På nordsiden af pier 3, som hører til Aarhus Ø i dag, opstillede man en 50 tons kran for at håndtere containertrafikken, der var i så stor stigning, at man allerede i 1972 måtte rejse havnens første dedikerede containerkran samme sted. Hvor kraftig stigningen i containertrafikken var, kan ses derved, at containeromsætningen i 1972 lå på 20.000 enheder (svarende til 20 fods containere). Ti år senere var omsætningen femdoblet og i midten af 1980’erne yderligere steget med 50 pct. på få år. Omsætningen var igen fordoblet i starten af 1990'erne og udgjorde omkring 1995 330.000 enheder.


== Aarhus Ø på AarhusArkivet ==
== Aarhus Ø på AarhusArkivet ==

Versionen fra 10. jan. 2022, 09:02

Boligbyggeri på Aarhus Ø set fra Bernhardt Jensens Boulevard. Arne Nyboe, Aarhus Stadsarkiv, 2018
Kig fra Havnebadet mod Aarhus Ø. Indvielsen i 2018. Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv, 2018

Aarhus Ø er et kvarter, der ligger på den tidligere containerhavn i den nordlige del af Aarhus Havn, som også går under navnet Nordhavnen. Området strækker sig fra Aarhus Lystbådehavn i nord til Dokk1 i syd.

Den før så travle containerhavn er i dag blevet omformet til et helt nyt bykvarter, der summer af byggeaktivitet. Kvarteret består af nye, moderne bygninger, som er et resultat af de nyeste arkitektoniske ideer. Derudover findes flere rekreative områder i bydelen - blandt andet Aarhus Havnebad.

Aarhus Ø er forbundet til vandet og har mange små kanaler samt direkte adgang til Aarhusbugten. Det betyder, at bygningerne, som ikke ligger i første række ud til bugten, har adgang til vand via kanalerne. Områdets bygninger er konstrueret med det formål, at så mange som muligt får havudsigt.

Byggeri på Aarhus Ø

Længst mod syd finder man Dokk1, som er det nye biblioteks- og kulturbyggeri mv. i Aarhus. Mod nord ligger Navitas og Bestseller. Disse bygninger huser forskellige uddannelser og firmaer. Helt ude på den nordlige del af havnen ligger blandt andet Lighthouse, Isbjerget og en række kollegier.

En idé spirer

Kort over Aarhus Ø. 2018. Klik for større billede

I 1999 udskrev byrådet i Aarhus Kommune en idekonkurrence om De Bynære Havnearealer. Arkitekterne Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesen vandt konkurrencen. Deres hovedidé var at genskabe byens kant mod havet. Planen omfattede den 5 km lange strækning mellem badeanstalten Den Permanente i Risskov mod nord og Tangkrogen og Marselisborg Lystbådehavn mod syd. Efterfølgende har byrådet vedtaget ”Helhedsplan for De Bynære Havnearealer” (2003) og ”Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer” (2006).

Omdrejningspunktet for planen er et helt nyt område tæt på kysten og med en ny og levende bydel med både boliger, erhverv og rekreative byrum. Bydelen er tæt på centrum og forbindes mod nord og syd med en rekreativ forbindelse for cyklister og fodgængere.

Aarhus Ø gik tidligere under arbejdstitlen De bynære havnearealer. Dette var det navn, som Aarhus Kommune havde givet projektet, da det stadig var i udviklingsfasen. Idéen med området var, at der skulle bo 7.000 indbyggere og være 12.000 arbejdspladser. Aarhus Kommune besluttede i forbindelse med projektet om Aarhus Ø, at 25 % af boligerne skulle være alment boligbyggeri.

Navnet blev fundet

Navnet Aarhus Ø blev givet til bydelen 30. januar 2013. Navnet blev besluttet i samråd med byens borgere og byrådet. Ideen var, at det var den østligste del af byen, og at kvarteret blev bygget op i øer, som var forbundet med broer. I forbindelse med navngivningen udtalte borgmester Jacob Bundsgaard: ”Det er vigtigt for en ny bydel, at den får skabt sin egen identitet, også gennem et navn. Aarhus Ø er i mine øjne en stærk identitet og et mundret ord, som jeg er overbevist om, at områdets beboere og erhvervsdrivende samt resten af byen vil tage positivt imod”.

Kommunalt anlægsarbejde

Byggeriet i Aarhus Ø gik i gang i 2007, hvor Aarhus Kommune ændrede arealet, så det blev klar til, at bygningen af boliger kunne gå i gang. Molerne blev forhøjet, så området ikke blev oversvømmet, og man begyndte med at grave kanaler, som på sigt skulle gøre, at området blev en række øer forbundet med broer. I 2013 startede man på at genetablere et stenrev som tidligere havde været i Aarhus. Planlæggerne håbede, at man kunne tiltrække fisk, sæler og marsvin til havet omkring Aarhus Ø ved at nedlægge mange af de sten, man har fundet i forbindelse med byggeriet.

Aarhus Kommune er hovedansvarlig for etableringen af infrastruktur og byrum. Det vil blandt andet sige veje, kanaler, promenader, pladser, belysning mv. Desuden etablerer Aarhus Kommune offentligt tilgængelige parkeringsmuligheder i området. Det er Aarhus Kommune, som er grundsælger. De fleste projekter bliver opført af private bygherrer og investorer.

Transport og veje

I bydelen finder man en buslinje, der slutter på Jette Tikjøbs Plads. Letbanen går også til kvarteret. Vejnavnene i kvarteret er opkaldt efter markante kvinder i Aarhus og resten af Danmark. På Aarhus Ø finder man blandt andet Dagmar Petersens Gade efter den første kvinde i Aarhus Byråd, Nikoline Kochs Plads efter stifteren af N. Kochs Skole og Inge Lehmanns Gade efter en dansk seismolog.

Endvidere Bernhardt Jensens Boulevard opkaldt efter den kendte Aarhus-borgmester.

Havneområdet før anlæggelsen af Aarhus Ø

Detaljeret foto set mod øst med Nordhavnen i baggrunden. Karens Mølle på Pakhuskajen og Pier 2 ses i midten af billedet. Til venstre er den nye Pier 3 under udformning, så det kommende Bassin 5 får sin facon. Midt i havnebassinet ses Vestre dækmole, også kaldet "Regnormen". Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1949
Luftfoto af containerhavnen, hvor Aarhus Ø i dag ligger. Foto: Jens Tønnesen (1963-2014), Aarhus Stadsarkiv, 1992

Det område, der i dag er Aarhus Ø, blev anlagt som havn i løbet af 1800-tallet. Havnen lå oprindeligt ved åmundingen, men i 1800-tallet var man i stigende grad gået over til at anlægge moler fra kysten ud over havet, og de eksisterende moler fra åmundingen blev forlænget. Mellem de nye og de forlængede moler blev der nu anlagt havnebassiner. Ved gentagne udvidelser af den sydlige mole efter år 1800 blev den drejet mod nord om åmundingen og forlænget op langs kysten for at afskærme havnen. Bag den forlængede sydmole blev de første to havnebassiner anlagt i årene 1845-61 og 1883-90, og de fik tilsammen navnet Nordhavnen. I årene 1935-60 og 1984-1992 blev Nordhavnen udvidet betydeligt, og fra 1975 blev der ført endnu en stor mole ud fra syd mod nordøst.

Det nuværende Aarhus Ø har tidligere spillet en central rolle i Aarhus Havns historie. Efterhånden som havnen blev større og molerne voksede ud til at blive hele landområder, skete der en accelererende vækst i havnens areal. Omsætningen med varer fra ind- og udland er vokset tilsvarende. Da det nyanlagte jyske jernbanenet i 1800-tallets sidste årtier fik Aarhus som knudepunkt, og da de nye havnebassiner samtidig gav plads til store damp- og motorskibe i den oceangående søfart, blev Aarhus Havn til Jyllands transithavn. Siden tidligt i 1800-tallet udgjorde kul og jern en stor del af de varer, der blev sejlet til og fra udlandet, men fra omkring 1880 udviklede der sig også en stor import af foderstoffer, gødning og korn og senere olier og fedtstoffer. Sidstnævnte var særligt takket være Aarhus Oliefabrik og Otto Mønsted Aarhus. Havnen blev en af byens største arbejdsplader.

Containerskibe begyndte at lægge til i havnen allerede fra 1960'erne, og i takt med at havnen blev udvidet, blev containerteknologien indlejret i de nye kajanlæg, der blev bygget. På nordsiden af pier 3, som hører til Aarhus Ø i dag, opstillede man en 50 tons kran for at håndtere containertrafikken, der var i så stor stigning, at man allerede i 1972 måtte rejse havnens første dedikerede containerkran samme sted. Hvor kraftig stigningen i containertrafikken var, kan ses derved, at containeromsætningen i 1972 lå på 20.000 enheder (svarende til 20 fods containere). Ti år senere var omsætningen femdoblet og i midten af 1980’erne yderligere steget med 50 pct. på få år. Omsætningen var igen fordoblet i starten af 1990'erne og udgjorde omkring 1995 330.000 enheder.

Aarhus Ø på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Aarhus Ø

Kilde

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Ø&oldid=63738"