Øgadekvarteret: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Øgadekvarteret.jpg|350px|thumb|right|Reparation af skorsten på Ceres. Med kig ned over Øgadekvarteret med Vesterbrogade og Mønsgade forrest. Foto: Ukendt. Arkivskaber: Poul Egede Møller, Aarhus Stadsarkiv, 1905-1915]]
'''Øgadekvarteret''', herunder Sjællandsgadekvarteret, er et område som skråner stærkt mod øst og blev tidligere kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].
'''Øgadekvarteret''', herunder Sjællandsgadekvarteret, er et område som skråner stærkt mod øst og blev tidligere kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].



Versionen fra 4. jan. 2022, 08:23

Reparation af skorsten på Ceres. Med kig ned over Øgadekvarteret med Vesterbrogade og Mønsgade forrest. Foto: Ukendt. Arkivskaber: Poul Egede Møller, Aarhus Stadsarkiv, 1905-1915

Øgadekvarteret, herunder Sjællandsgadekvarteret, er et område som skråner stærkt mod øst og blev tidligere kaldt Munkebakken som følge af, at det lå udenfor Munkeport. Området afgrænses af Langelandsgade, Ny Munkegade, Kaserneboulevarden, Høegh-Guldbergs Gade, Nørregade, Nørre Allé, og Vesterbro Torv.

Øgadekvarteret opstod som et resultat af den befolkningstilvækst, der kom til byen i forbindelse med industrialiseringen i årene fra 1870 til 1900. Det store boligbehøv gjorde, at byens borgere efter ophævelsen af konsumptionen (bytolden), trængte ud bag byens gamle byporte. Fabrikker og boligkvarterer skød hurtigt op, og kort efter århundredskiftet var arealerne mellem det gamle Århus og de nuværende ringgader stort set udbyggede. Disse områders boligkvarterer - karrékvartererne - omfatter ca. 5.000 etageejendomme. Området omkring Munkebakken, beliggende nord for vejen bag om byen (nu Nørregade-Nørre Allé), blev til Øgadekvarteret.

Da købstaden i 1850’erne begyndte at vokse uden for de afgrænsende toldplankeværker, blev én af vækstzonerne langs Nørregade, og på bakken lige ovenfor voksede en spredt villabebyggelse frem. Her kunne byens rigmænd nyde den landlige idyl og udsigten over byen. Flere af disse villaer kan genfindes i dag. Samtidig kom etagebyggeri, som i overvejende grad blev beboet af arbejderfamilier. I takt med udbygningen fik gaderne tildelt danske ønavne med Thunøgade som den første, efterfulgt af Hjelmensgade og Samsøgade. De to førstnævnte blev dog ændret fra andre oprindelige navne.

Det meste af bebyggelsen er opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Oprindelig var det en blanding af småerhverv og beboelse typisk for området. I mange af gaderne var der små butikker, som for de flestes vedkommende nu er nedlagte. Området omkranses af Langelandsgade, Kaserneboulevarden, Høegh-Guldbergs Gade, Nørregade, Nørre Allé og Vesterbro Torv.

I 1970'erne ændredes beboersammensætningen sig fra et typisk arbejderkvarter til et attraktivt boligområde med mange uddannelsessøgende. Området er blandt andet kendt for en stærk beboerbevægelse og Børnenes og Beboernes Jord, hvilket har medført at den nordlige bebyggelse er blevet kendt som Sjællandsgade-kvarteret. Dette afgrænses af Kaserneboulevarden, Høegh-Guldbergs Gade, Nørregade og Ny Munkegade.

Ydunsvej på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Øgadekvarteret

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
  • Ø-Gade Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. Afdeling 1983
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018