Jørgen Nielsen (1789-1853)

Byfoged Jørgen Nielsen

Jørgen Nielsen var byfoged, politimester og rådmand i Aarhus.

Født i 1789 i Egtved ved Kolding, død den 8. december 1853 i Aarhus.

Søn af et par af bondestand fra Egtved.

Gift første gang med Anne Kirstine Mørch (1788-1833).
Gift anden gang med Jomfru Nikoline Øllgaard, født i 1809, død den 3. december 1872.

Privatliv

Med sin første hustru fik han datteren, Georgine Christine Nielsen - døde som 33-årig -, gift med Alfred Hjalmar Elmquist, søn af redaktør Adolph Frederik Elmquist, og sønnen Harald Regnar Nielsen, som også har en gravplads i Rådhusparken, ligesom moderen og faderen. Året efter moderen var død, måtte Jørgen tage afsked med en datter og bringe: "det sørgelige Budskab, at det endvidere har behaget det alvise Forsyn ved Døden at bortkalde min elskte ældste Datter Nanna Nicoline, i hendes 14. Aar. Aarhuus, d. 9. Juli 1834 Nielsen."

Sammen med sin anden hustru fik han tre børn: kgl. Fuldmægtig og forfatter Rasmus Nielsen, Christian Nielsen og Anna Nielsen.

Karriere op til politimesterembedet

Selvom Jørgen Nielsen var ud af en bondefamilie, og han derfor ikke modtog meget undervisning i sin barndom, havde han, hvad der senere er blevet beskrevet om "gode Anlæg og en tidlig vakt Tænksomhed", der bragte ham ind på en mere akademisk karrierebane. Kun 14 år gammel blev han i 1804 optaget på kancelliråd og byskriver Eiler Abells kontor i Kolding. Her blev han til 1811, og havde de sidste halvandet år stilling som fuldmægtig.

Herefter tog han til København, hvor han i 1812 tog den såkaldte dansk-juridisk eksamen, hvor han fik topkarakter. Hen mod slutningen af samme år blev han fuldmægtig ved den daværende landsoverrets-, hof- og stadsretsprokurator. Herfra fik han en særdeles god anbefaling, da han halvandet år senere forlod tjenesten. Det gjorde han, efter han allerede i 1813 havde fået tilladelse til at procedere som prøveprokurator i Københavns amt, hvilket i 1815 føre til en ansættelse som prokurator ved underretterne i Aarhus Stift.

I 1815 blev han også fuldmægtig hos amtmand Treschow, der var herredsfoged i Hads og Ning Herreder. Dette embede overtog Jørgen Nielsen i to år, mens Treschow var fraværende på grund af arbejde i forskellige kommissioner. Hans arbejde som herredsfoged blev anerkendt fra højeste sted, da selveste kongen udfærdigede en skrivelse til geheimeråd Güldencrone, hvor han befalede, at Jørgen Nielsen skulle underrettes om kongens tilfredshed med den orden han havde bestridt embedet med.

Fra 1820 fungerede han som privat praktiserende procurator for nødstedte godsejere. Han administrerede Gyllingnæs (for dets engelske ejere), Marselisborg Gods og andre gårde syd for Aarhus.

I 1825 blev Jørgen Nielsen udnævnt til politiassistent i Aarhus og blev tillige chef for brandkorpset. Også i dette arbejde udmærkede han sig med sin orden og med sin hurtige reaktion ved brande i byen.

Politiassistent fra 1825, med ansvar for politi, vægtere og brandvæsen som borgmester Hans Alstrup Fleischers betroede medarbejder som fuldmægtig. Fleischer døde 1847 og blev efterfulgt af Christian Hertz i 1848.

I 1844 blev han valgt som stænderdeputeret for Aarhus Købstad og i 1848 blev han udnævnt byfoged, politimester og rådmand i byen.

1844-46 havde Jørgen Nielsen plads i stænderforsamlingen i Viborg.

Politimester- og borgmesterembedet adskilt

Indtil 1847 var politimesteren også borgmesteren (roen blev opretholdt af politi og vægtere), så den daglige ledelse af politiet blev overladt til politiassistenten, Jørgen Nielsen.

Borgmester- og politimesterembedet blev adskilt 1848, så borgmesteren tillige blev auktionsdirektør og byfoged tillige politimester og rådmand - samtidig blev politiassistent stillingen ophævet. Kommunalbestyrelsen havde ønsket at bevare den gamle ordning, vistnok pga. sparehensyn, og med argumentet at politiassistenten godt kunne klare politimesterembedet. Men delingen af embedet blev trumfet igennem af kancelliet, og Nielsen blev fra 1848 politimester, byfoged og rådmand.

Leder af byens politi og brandvæsen

Politistyrken bestod af 3 mænd og 7 vægtere, 1 vægtervagtmester og 1 tårnvægter. Men Nielsen fik borgerepræsentationen til at ansætte en ekstra i 1849. Arresten lå i Aarhus Rådhus (Store Torv), mens politistationen lå i byfogedens hjem. I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged Jørgen Nielsens gård i Guldsmedgade som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser.

Modernisering af politi kom først i gang fra 1867. Vægtererhvervet blev nedlagt og afløst af politiet i 1869.

Brandvæsenet hørte ligeledes under ham; 400 mand af byens borgere ml. 19 og 50 år + 10 officerer blev årligt udtagne til brandtjeneste ved session på Rådhuset. Byens brandvæsen ansås som usædvanlig godt fungerende.

Og så klarede han også lige...

Jørgen Nielsen arbejdede også for følgende områder:

Byjordens udløsning af fællesskabet : Det var på Nielsens initiativ at møder og planlægning om 2. udskiftning blev sat i gang, den blev fuldført i 1843.

For en forbedret brolægning.

For et forbedret fattigvæsen.

Spare-og Lånekassens oprettelse.

Ledende i forhandlinger om bygning af gasværket - . Han havde ansvaret for byens tranlamper (i 1837 64 stk, der i 1852 var blevet til 80, indtil han i 1853 fik indført gasbelysning.

Valgt som byens repræsentant i komite som handelsstanden havde nedsat i anledning af den projiterede jernbane (hvilket først blev en realitet i 1862, ni år efter hans død.)

Desuden lavede han et stort arbejde under den fjendtlige besættelse af byen i 1849 og koleraepidemien 1853. Det skulle have slidt hårdt på hans helbred og var muligvis medårsag til hans tidlige død, som vistnok blev forårsaget af en årebetændelse med tilstødende blodprop i lungearterien.

Død og eftermæle

Jørgen Nielsen døde den 8. december 1853. Hans død blev bekendtgjort af hans hustru, der i Aarhus Stiftstidende annoncerede følgende:

"Fraværende Slægtninge og Venner bringes herved det Sorgens Budskab: at min inderligt elskede Mand, Byfoged og Politimester Jörgen Nielsen, 63 Aar gl., ved en pludselig Död er bleven bortkaldt fra mig og Mine.
Aarhuus, den 10de Decbr. 1853.
Nicoline Nielsen,
födt Öllgaard."

Hans død gik ikke ubemærket hen. En ukendt skribent fik trykt en lang annonce om Nielsen, hvor han til sidst skrev:

"... han var en af Aarhuus Commune høit fortjent Mand; og ligesom hans nærmere Venner, i Erkjendelsen af de mange gode Egenskaber, der forskjønnede hans private og huuslige Liv, stedse med Kjærlighed vil bevare og frede om hans Minde, saaledes vil ogsaa hans offentlige Virksomhed stedse give ham et velgrundet Krav paa Medborgeres Erkjendtlighed."

Andre beskrev ham som en hæderlig mand, der var dygtig af natur og besad en utrættelig arbejdsomhed og en høj "aandelig Udvikling", hvormed der menes dannelse og visdom. Han skulle have været både trofast, pligtopfyldende og nidkær i sit arbejde for byens ve og vel samt havde forståelse for, hvordan kunst, industri og håndværk kunne være til fordel og fremskridt for byen. Han var ærlig, åbenmundet og ligefrem i sin personlighed, så man kunne ikke være i tvivl om, hvad han syntes om en. Nogle mente, han kunne være ensidig og påståelig, hvilket er blevet tilskrevet hans tunnelsyn på at fremme "det Sande og Rette", men også at han som bondesøn måtte være sin egen lærer og selv sørge for at komme frem i verden. At nogle mente det om ham kan også have at gøre med, at han som politimester ofte gjorde sig upopulær ved at "modsætte sig andres egennytte og ubillige Forlangender".

Mindehøjtidelighed for Jørgen Nielsen fandt sted i Vor Frue Kirke. Herefter blev hans kiste båret til Søndre Kirkegård, hvor han blev begravet. At han generelt var en afholdt mand i Aarhus viste sig tydeligt ved hans ligfærd, hvor borgerne fra byen mødte talstærkt op for at følge ham. Aarhus Stiftstidende skrev endda efterfølgende, at der i byen ikke var blevet set et så talrigt fremmøde ved en ligfærd før.

Han gravsten er nu bevaret i den sydlige ende af Rådhusparken, der ligger, hvor den gamle Søndre Kirkegård førhen lå.

Inden Jørgen Nielsen døde, var der blevet samlet ind til en hædersgave for hans indsats under koleraepidemien, men han døde, inden han nåede at modtage den. Man enedes derfor om at få rejst et monument over ham i stedet. Det blev udfærdiget i granit efter tegning af bygningsinspektør Thielemann og rejst på Søndre Kirkegård i 1855.

Litteratur og kilder

• Aarhus Stiftstidende, 1853-12-31, s. 3
• Aarhus Stiftstidende, 1853-12-11, s. 3
• Sejrs sedler, 1853-12-15, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000069424
• Sejrs sedler, 1853-12-15, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000069425
• Sejrs sedler, 1872-12-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000069437