Banegårdsgade

Indlæser kort...

{"minzoom":false,"maxzoom":false,"mappingservice":"leaflet","width":"378px","height":"200px","centre":false,"title":"","label":"","icon":"","lines":[{"text":"\u003Cb\u003E\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003EBaneg\u00e5rdsgade\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/b\u003E\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003EFra Park All\u00e9 til Fredensgade\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E","title":"Baneg\u00e5rdsgade\n","link":"","strokeColor":"red","strokeOpacity":"0.40","strokeWeight":"10","pos":[{"lat":56.1505550673798,"lon":10.199718515955672},{"lat":56.15049523884919,"lon":10.200359393123732},{"lat":56.15041845876249,"lon":10.202067205534972},{"lat":56.15041646447287,"lon":10.202779689154763},{"lat":56.15072158963504,"lon":10.205359309349305},{"lat":56.15094195630389,"lon":10.206787856880412},{"lat":56.15127898523089,"lon":10.207627441784902},{"lat":56.15152327950517,"lon":10.207767074267656},{"lat":56.15149037465393,"lon":10.208057080137001},{"lat":56.151547210288356,"lon":10.208404371116343}]}],"polygons":[],"circles":[],"rectangles":[],"copycoords":false,"static":false,"zoom":false,"defzoom":14,"layers":["OpenStreetMap"],"image layers":[],"overlays":[],"resizable":false,"fullscreen":false,"scrollwheelzoom":true,"cluster":false,"clustermaxzoom":20,"clusterzoomonclick":true,"clustermaxradius":80,"clusterspiderfy":true,"geojson":"","clicktarget":"","imageLayers":[],"locations":[],"imageoverlays":null}

Banegårdsgade 1905. Set fra Frederiks Allé mod Banegårdspladsen

Banegårdsgade er en gade i den indre by. Gaden ligger mellem Frederiks Allé og Banegårdspladsen.

Banegårdsgade har tæt tilknytning til jernbanens oprettelse samt opførelsen og indvielsen af den nye hovedbanegård den 2. september 1862. Gaden blev anlagt i slutningen af 1800-tallet som en forlængelse af Fredensgade, der blev anlagt omkring 1850. Den hed først "Stationsvej".

Først i 1874 fik ”Vejen fra Frederiks Allé til sammenstødet med Fredensgade” det officielle navn "Banegaardsvej".

I 1898 søgte beboerne på Banegaardsvej om, at træerne på gaden måtte blive fjernet. Byrådet ville dog kun tillade, at træerne i gadens ene side kunne fjernes, mens ”de Træer ved den Have, der støder op til Kirkegaarden, skal blive staaende”.

I 1899 fik vejen efter nogen polemik navneforandring til "Banegaardsgade". Først i 1920'erne fik området omkring banegården navnet, "Banegårdspladsen".

Gaden gik oprindeligt stejlt ned mod Banegårdspladsen. I forbindelse med opførelsen af den nuværende tredje banegård i slutningen af 1920'erne, blev området fyldt op, så det blev hævet med hvad, der svarer til en etage. Den stejle Banegårdsgade fik herefter et mere jævnt fald mod Banegårdspladsen.

En sidegade til Banegårdsgade er Orla Lehmanns Allé, der blev anlagt i 1870'erne.

Beboere og forretninger

I slutningen af 1800-årene havde mange beboere stillingsbetegnelser, der hørte banevæsenet til. Det hang sammen med, at de var ansat ved De jysk-fynske Statsbaner (DSB blev først oprettet i 1985) med arbejdsplads i tilknytning til banegården.

Gennem årene har gaden haft disse forretninger:

• Aarhus Radio og Fjernsynsmagasin
• Arbejdernes Landsbank
• Farvehandler Kullberg
• Ejendomsmægler Morten C
• Blonds Mejeri
• Evercold køleanlæg
• Hera Radio
• Radiobilen Taxa
• Zaka Konfektion
• Metro Kaffebar
• Café Danmark
• Gulf benzintank
• Restaurant Skandia
• Jens Aage Nielsen Radio og Tv
• Jensens rulleforretning
• Tobaksbutikken i nr. 12
• Firkløveret Blomster
• Hotel Astoria (senere: Eriksens Hotel)
• Ebbe Nielsens vinhandel
• Lauges Herremagasin
• Munks frisørsalon
• Skjold Forsikring
• Vulkanisør Mott
• Opmaskningscentralen Speedomask
• Skomager Østergaard
• Cykelhandler Almskou
• Hansens Kurvebutik
• Jacobsens Bogtrykkeri
• Gas- og vandmester Hinge
• Hauns Duplikering
• Østjydsk Salgscentral
• Børstenbinderkælderen
• Sax Konfektion
• Buchs Persienner
• Bageriet i nr. 9
• Skomager Hansen
• Winkler læder og kludesko
• Rohbrahns Budcentral
• Lisbeths Pensionat
• Dukkehospitalet
• Købmand Horsbøll
• Kartoffellageret
• Flamingo cafeteria
• Støvsuger-Centralen

Banegårdsgade 19 var fra 1910-1921 ejet af Kvindehjælpen i Århus. Det var et hjem for piger i Århus, der strejfede rundt i byens gader og værtshuse, ofte som prostituerede. Kvindehjælpen blev startet af Ellen Schepelern.

I Banegårdsgade 22 boede Hans Hartvig Seedorff som barn og voksede op i gaden.

Ny Banegårdsgade

På det område, hvor rutebilstationen ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård. Fem år senere måtte den dog opgives, da undergrunden var for vandfyldt. Området blev kaldt Amtmandstoften langt ind i 1900-tallet, selvom det kun havde tilhørt stiftamtmand Jens Andreas Graah i nogle få år. Den første del af gaden over Amtmandstoften, det gamle rangerterræn for jernbanen, påbegyndtes i 1926. "Diagonalgaden", som den kaldtes i anlægsfasen, færdiggjordes frem til Dynkarken i 1930. Den blev herefter til Banegårdsgade.

Mellem Fredensgade og den nye gade etableredes i 1930 en ny rutebilstation. Der var i 1939 forslag fremme om, at gaden skulle hedde Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men byrådet valgte, at strækningen fra Banegårdspladsen til Dynkarken fremover skulle benævnes Ny Banegårdsgade. I 1954 åbnede en nyopført Aarhus Rutebilstation med overdækkende perroner til 62 busser.

Banegårdsgade på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Banegårdsgade

Litteratur og kilder

• Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens Historie. 20ll
• Emanuel Sejr: Gamle Århusgader. 1960
• Hans Hartvig Seedorff: Gennem Barndommens Gade (Banegaardsgade). Privattryk 1959.
• Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018