Hjortensgade: Forskelle mellem versioner
Kurt L (diskussion | bidrag) (Sammenlægning med husnumrene) |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Hjortensgade''' er en gade, som ligger i [[Vesterbrokvarteret]]. Gaden går fra [[Vesterbro Torv]] og fortsættes i [[Langelandsgade]]. | |||
Det var købmand [[Christian A. Bünger|Chr. A. Bünger]], der i 1878 anmodede om et gadenavn til | |||
‘den nu såkaldte Hjortensgade’. Han ejede en tømmerplads ved gaden. Byrådet | |||
besluttede samme år at fastholde gadenavnet, som den længe havde | |||
haft i folkemunde, nemlig Hjortensgade. Nederste halvdel af gaden blev anlagt | |||
omkring 1870, medens øverste del først kom til i 1890’erne. På hjørnet | |||
til Saltholmsgade blev Tømrermestrenes Damp- Save- og Høvleværk opført | |||
i 1897 og var i drift indtil 1966. I 1975 indrettet til Børnenes Hus med forskellige | |||
fritidsaktiviteter, nu nedlagt. | |||
Oprindeligt udgjorde Hjortensgade en mindre del af [[Vesterbrogade]] frem til ejendommen [[Hjortensgade 16]]. | Oprindeligt udgjorde Hjortensgade en mindre del af [[Vesterbrogade]] frem til ejendommen [[Hjortensgade 16]]. | ||
| Linje 10: | Linje 16: | ||
I forbindelse med omlægningen af Langelandsgade i 1939 blev denne tilsluttet Hjortensgade. | I forbindelse med omlægningen af Langelandsgade i 1939 blev denne tilsluttet Hjortensgade. | ||
Det er ved den lejlighed, at man besluttede at lægge en såkaldt vejudvidelseslinie langs den østlige side af Hjortensgade, der forklarer, at ejendommen [[Hjortensgade 18]] og (bank)bygningen i den nederste del af gaden ikke følger pågældende gades facadeflugt. | Det er ved den lejlighed, at man besluttede at lægge en såkaldt vejudvidelseslinie langs den østlige side af Hjortensgade, der forklarer, at ejendommen [[Hjortensgade 18]] og (bank)bygningen i den nederste del af gaden ikke følger pågældende gades facadeflugt. | ||
===Ejendomme=== | |||
==== Hjortensgade 2-10 ==== | ==== Hjortensgade 2-10 ==== | ||
| Linje 25: | Linje 34: | ||
Ejendommen opførtes og anvendtes af ''Tømremestrenes Damp-, Save- og Høvleværk'' i perioden 1897 - 1966. Derefter foretog [[Aarhus Kommune]] en delvis sanering og ombygning af fabriksarealerne, der siden 1975 har været brugt til en række offentlige formål. | Ejendommen opførtes og anvendtes af ''Tømremestrenes Damp-, Save- og Høvleværk'' i perioden 1897 - 1966. Derefter foretog [[Aarhus Kommune]] en delvis sanering og ombygning af fabriksarealerne, der siden 1975 har været brugt til en række offentlige formål. | ||
== Hjortensgade på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Hjortensgade Hjortensgade]}} | |||
== Kilder == | == Kilder == | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | |||
Ø-Gade Kvarteret Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1983 | * Ø-Gade Kvarteret Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1983 | ||
[[Kategori:Arkitektur ]] | [[Kategori:Arkitektur ]] | ||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: Gader & veje]] | [[Kategori: Gader & veje]] | ||
Nuværende version fra 19. nov. 2021, 10:43
Hjortensgade er en gade, som ligger i Vesterbrokvarteret. Gaden går fra Vesterbro Torv og fortsættes i Langelandsgade.
Det var købmand Chr. A. Bünger, der i 1878 anmodede om et gadenavn til ‘den nu såkaldte Hjortensgade’. Han ejede en tømmerplads ved gaden. Byrådet besluttede samme år at fastholde gadenavnet, som den længe havde haft i folkemunde, nemlig Hjortensgade. Nederste halvdel af gaden blev anlagt omkring 1870, medens øverste del først kom til i 1890’erne. På hjørnet til Saltholmsgade blev Tømrermestrenes Damp- Save- og Høvleværk opført i 1897 og var i drift indtil 1966. I 1975 indrettet til Børnenes Hus med forskellige fritidsaktiviteter, nu nedlagt.
Oprindeligt udgjorde Hjortensgade en mindre del af Vesterbrogade frem til ejendommen Hjortensgade 16.
Vejen førtes videre til et stykke vej med navnene Mølletoften og Hjortensgades Tværgade, idag Saltholmsgade, hvorefter gaden omkring århundredeskiftet føres frem til Møllevejen.
I forbindelse med omlægningen af Langelandsgade i 1939 blev denne tilsluttet Hjortensgade. Det er ved den lejlighed, at man besluttede at lægge en såkaldt vejudvidelseslinie langs den østlige side af Hjortensgade, der forklarer, at ejendommen Hjortensgade 18 og (bank)bygningen i den nederste del af gaden ikke følger pågældende gades facadeflugt.
Ejendomme
Hjortensgade 2-10
Matrikel nummer 1266a. Karré nummer 246/nc 9.BBR nummer 52719-5
Opført i 1976 for R.K. Rasmussen og Søn og tegnet af arkitekt Jørgen Absalonsen. Se også Vesterbro Torv 10. Bygningen har 2 etager og er opført i beton med sokkel i røde teglsten, og har fladt tag. Ligeledes blev bygningen opført med aluminiumsvinduer og 2 porte.
Hjortensgade 16
Matrikel nummer 1262 a. Karré nummer 246/nc 9. BBR nummer 18205-8. Med sandsynlighed opført i 1876 for former J.J. Jensen.
Hjortensgade 18
Matrikel nummer 1963. Karré nummer 246/nc 9. BBR nummer 18207-4. Opført i 1939 af Tømrermestrene Rosenkvist Jacobsen, Skovbo og Christensen.
Hjortensgade 23
Ejendommen opførtes og anvendtes af Tømremestrenes Damp-, Save- og Høvleværk i perioden 1897 - 1966. Derefter foretog Aarhus Kommune en delvis sanering og ombygning af fabriksarealerne, der siden 1975 har været brugt til en række offentlige formål.
Hjortensgade på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- Ø-Gade Kvarteret Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1983
