Rasmus Peter Sabroe (1867-1913): Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 8: Linje 8:
}}</div>
}}</div>


[[Fil:Sabroe.jpg|350px|thumb|right|Peter Sabroe]]  
[[Fil:Sabroe.jpg|350px|thumb|right|Peter Sabroe. Fotograf: Hans Andersen Ebbesen, ca. 1900, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]  


'''Rasmus Petersen Sabroe''' – bedre kendt som '''Peter Sabroe''' – var redaktør, politiker, samfundsagitator og medlem af [[Aarhus Byråd]] 1900-1908 for [[Socialdemokratiet]].
'''Rasmus Petersen Sabroe''' – bedre kendt som '''Peter Sabroe''' – var redaktør, politiker, samfundsagitator og medlem af [[Aarhus Byråd]] 1900-1908 for [[Socialdemokratiet]].


Født 23. januar 1867 i Gødvad i Silkeborg. Død 26. juli 1913 ved Bramming.
Født 23. januar 1867 i Gødvad i Silkeborg, død 26. juli 1913 i en togulykke ved Bramming.


Den 26. juli 1913 afsporedes tog nr. 1029 ved Bramming på ved mod Esbjerg. I alt 15 personer omkom ved ulykken, mens 53 blev kvæstet. Blandt de omkomne var den 46-årige socialdemokrat Peter Sabroe.
Søn af forpagter og senere handelsmand Anders Agerup Sabroe (1820–96) og hustru Mette Marie Rasmussen (1841–1921).
 
Gift den 26. april 1892 i Silkeborg med Thyra Møller, født 16. november 1868 i Silkeborg, død 9.juli 1940 i Aarhus. Datter af købmand, senere bankdirektør og kancelliråd Frederik Peter Møller (1826–1907) og hustru Aurora Rasmine Nellemann (1836–1910). Peter Sabroe og Thyra Møller fik sammen fire børn, blandt andet sønnen Povl Sabroe.


===De første kampe===
===De første kampe===
I november 1891 blev en ung soldat dræbt under en stroppetur i [[Ridehuset]]. Den 24-årige Peter Sabroe overværede begravelsen, og da præsten var færdig med at tale, sprang han op på graven og råbte: ''"Soldater! Glem ikke de Bødler, der pinte den Døde!"<ref>Sven Sabroe, Min mærkelige far – Bogen om Peter Sabroe, Stig Vendelkærs Forlag 1967</ref> Sabroes anklage var rettet mod soldatens overordnede, og samme anklage gav Sabroe udtryk for i en avisartikel i [[Demokraten]] 10. november 1891. Aktionen kostede Sabroe 14 dage på vand og brød for at have krænket gravens fred.  
I november 1891 blev en ung soldat dræbt under en stroppetur i [[Ridehuset]]. Den 24-årige Peter Sabroe overværede begravelsen, og da præsten var færdig med at tale, sprang han op på graven og råbte: ''"Soldater! Glem ikke de Bødler, der pinte den Døde!"<ref>Sven Sabroe, Min mærkelige far – Bogen om Peter Sabroe, Stig Vendelkærs Forlag 1967</ref> Sabroes anklage var rettet mod soldatens overordnede, og samme anklage gav Sabroe udtryk for i en avisartikel i [[Demokraten]] den 10. november 1891. Aktionen kostede Sabroe 14 dage på vand og brød for at have krænket gravens fred.  


Syv år senere kom Sabroe på barrikaderne igen. Natten til juleaftensdag 1898 døde fem børn af røgforgiftning i Skejby. Børnenes forældre, røgter Svendsen og hustru, havde været på den lokale herregård for at malke, mens der var udbrudt brænd i deres hjem. Også denne episode fulgte Sabroe gennem avisartikler og fik dermed sat fokus på forældre, der var så fattige, at de måtte forlade deres børn om natten for at tjene lidt småpenge. Sabroe fik samlet omkring 2000 arbejdere, som i sørgetog med røde faner drog ud til børnenes begravelse.
Syv år senere kom Sabroe på barrikaderne igen. Natten til juleaftensdag 1898 døde fem børn af røgforgiftning i [[Skejby]]. Børnenes forældre, røgter Svendsen og hustru, havde været på den lokale herregård for at malke, mens der var udbrudt brænd i deres hjem. Også denne episode fulgte Sabroe gennem avisartikler og fik dermed sat fokus på forældre, der var så fattige, at de måtte forlade deres børn om natten for at tjene lidt småpenge. Sabroe fik samlet omkring 2000 arbejdere, som i sørgetog med røde faner drog ud til børnenes begravelse.


Derudover fik han rejst en sten på børnenes grav med deres navne samt teksten: ''"De fem Søskende døde Juleaftensdag 1898 om Morgenen under en Brand, der opstod, medens Fader og Moder begge var paa Arbejde. Fred være med deres Minde."''
Derudover fik han rejst en sten på børnenes grav med deres navne samt teksten: ''"De fem Søskende døde Juleaftensdag 1898 om Morgenen under en Brand, der opstod, medens Fader og Moder begge var paa Arbejde. Fred være med deres Minde."''


=== Sabroe og familien ===
=== Sabroe og familien ===
[[Fil:Sabroe 1907.jpg|350px|thumb|right|Ved den første [[Børnehjælpsdagen|børnehjælpsdag]] i Aarhus i 1904 deltog Peter Sabroe også aktivt. Her skubber han Fru Grosserer Larsen afsted. Foran Sabroe står sønnen Poul, mens det er Sabroes trofaste husassistent, der står i den ternede bluse til højre i billedet.]]
[[Fil:Sabroe 1907.jpg|350px|thumb|right|Ved den første [[Børnehjælpsdagen|børnehjælpsdag]] i Aarhus i 1904 deltog Peter Sabroe også aktivt. Her skubber han Fru Grosserer Larsen afsted. Foran Sabroe står sønnen Poul, mens det er Sabroes trofaste husassistent, der står i den ternede bluse til højre i billedet. Ukendt fotograf, 1904, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]


Peter Sabroe blev født i Gødvad ved Silkeborg som søn af forpagter og handelsmand Anders Agerup Sabroe (1820-1896) og Mette Marie Rasmussen (1841-1921). Som barn flyttede han med sine forældre til Aarhus. Sabroe-slægten var ikke ny for Aarhus, da Peter Sabroes farfar, købmand [[Peter Mauritz Sabroe (1794-1865)|Peter Mauritz Sabroe]], tidligere havde siddet i [[borgerrepræsentationen]] i Aarhus. Ligeledes kom Sabroes fætter, [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)|Thomas Thomassen Sabroe]], også til at gøre karriere i Aarhus som grundlægger af [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Thomas Ths. Sabroe & Co]], der producerede kølemaskiner.  
Peter Sabroe blev født i Gødvad ved Silkeborg som søn af forpagter og handelsmand Anders Agerup Sabroe (1820-1896) og Mette Marie Rasmussen (1841-1921). Som barn flyttede han med sine forældre til Aarhus. Sabroeslægten var ikke ny for Aarhus, da Peter Sabroes farfar, købmand [[Peter Mauritz Sabroe (1794-1865)|Peter Mauritz Sabroe]], tidligere havde siddet i [[borgerrepræsentationen]] i byen. Ligeledes kom Sabroes fætter, [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)|Thomas Thomassen Sabroe]], også til at gøre karriere i Aarhus som grundlægger af [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Thomas Ths. Sabroe & Co]], der producerede kølemaskiner.  


I 1892 blev Peter Sabroe gift med [[Thyra Sabroe|Thyra Møller]], der var datter af bankdirektør og kancelliråd P.F. Møller. Ægteskabet mellem den pæne borgerlige pige og den ideologiske socialist vakte en del furore, og eftersigende blev kancelliråd Møller informeret om datterens forlovelse med Sabroe gennem en notits i en avis.   
I 1892 blev Peter Sabroe gift med [[Thyra Sabroe|Thyra Møller]], der var datter af bankdirektør og kancelliråd P.F. Møller. Ægteskabet mellem den pæne borgerlige pige og den ideologiske socialist vakte en del furore, og efter sigende blev kancelliråd Møller informeret om datterens forlovelse med Sabroe gennem en notits i en avis.   


Parret fik fire børn, men havde som regel også plejebørn boende hos sig. Sabroe blev flere gange sagsøgt for bortførelse af børn, som han selv havde fjernet fra dårlige kår. Indimellem tog Sabroe endda udslidte husdyr til sig. Peter Sabroes søn, Poul, har senere udtalt:
Parret fik fire børn, men havde som regel også plejebørn boende hos sig. Sabroe blev flere gange sagsøgt for bortførelse af børn, som han selv havde fjernet fra dårlige kår. Indimellem tog Sabroe endda udslidte husdyr til sig. Peter Sabroes søn, Povl, har senere udtalt:


''”Man var som barn ikke rigtig glad ved at følges med ham på gaden. Så han en kusk bruge pisken for stærkt, eller var vognen læsset for tungt, greb han ind og overværede han et opgør mellem en fuld arbejder og hans forpinte kone, var Peter Sabroe løs. Så man håbede inderligt, nar man var ude at spadsere med ham, at folk ville opføre sig ordentligt den dag.”<ref>Sven Sabroe, Min mærkelige far – Bogen om Peter Sabroe, Stig Vendelkærs Forlag 1967</ref>
: ''”Man var som barn ikke rigtig glad ved at følges med ham på gaden. Så han en kusk bruge pisken for stærkt, eller var vognen læsset for tungt, greb han ind og overværede han et opgør mellem en fuld arbejder og hans forpinte kone, var Peter Sabroe løs. Så man håbede inderligt, nar man var ude at spadsere med ham, at folk ville opføre sig ordentligt den dag.”<ref>Sven Sabroe, Min mærkelige far – Bogen om Peter Sabroe, Stig Vendelkærs Forlag 1967</ref>


=== Journalisten Sabroe ===
=== Journalisten Sabroe ===
Linje 86: Linje 88:


=== Død og begravelse ===
=== Død og begravelse ===
[[Fil:Sabroes begravelse 1913.jpg|350px|thumb|right|Omkring 50.000 mennesker deltog ved Peter Sabroes begravelse 3. august 1913. Her ses folkemængden ved [[Bispetorvet]].]]  
[[Fil:Sabroes begravelse 1913.jpg|350px|thumb|right|Omkring 50.000 mennesker deltog ved Peter Sabroes begravelse 3. august 1913. Her ses folkemængden ved [[Bispetorvet]]. Fotograf: Jørgen Jensen, 1913, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]  
 
I juli 1913 var Sabroe på en 14-dages foredragsturné på Fyn og i Jylland. Den 26. juli 1913 fik turnéen en tragisk og brat ende, da Sabroe omkom i en togulykke. Hans tog – nr. 1029 – afsporedes tog ved Bramming på ved mod Esbjerg og i alt 15 personer omkom ved ulykken, mens 53 blev kvæstet. Blandt de omkomne var den 46-årige socialdemokrat Peter Sabroe.


I juli 1913 var Sabroe på en 14-dages foredragsturné på Fyn og i Jylland. Den 26. juli 1913 fik turnéen en tragisk og brat ende, da Sabroe omkom i en togulykke ved Bramming. Begravelsen blev afholdt søndag den 3. august, så flest mulige arbejdere havde mulighed for at deltage i højtidelighederne. Omkring 40.000 mennesker var mødt op ved [[Store Torv]] for at følge Sabroes sidste færd fra [[Aarhus Domkirke|domkirken]] til [[Nordre Kirkegård]].
Begravelsen blev afholdt søndag den 3. august, så flest mulige arbejdere havde mulighed for at deltage i højtidelighederne. Omkring 40.000 mennesker var mødt op ved [[Store Torv]] for at følge Sabroes sidste færd fra [[Aarhus Domkirke|domkirken]] til [[Nordre Kirkegård]].


Demokraten dækkede begivenhederne omkring ulykken og begravelse tæt med flere siders artikler om Peter Sabroe.  
Demokraten dækkede begivenhederne omkring ulykken og begravelse tæt med flere siders artikler om Peter Sabroe.  
Linje 95: Linje 99:


===Sabroe i bybilledet===
===Sabroe i bybilledet===
[[Fil:Sabroe statue 1924.jpg|350px|thumb|right|Statuen af Peter Sabroe på sin oprindelige placering ved hjørnet af [[Park Allé]] og [[Sønder Allé]] - i dag findes statuen på [[Østbanetorvet]].]]
[[Fil:Sabroe statue 1924.jpg|350px|thumb|right|Statuen af Peter Sabroe på sin oprindelige placering ved hjørnet af [[Park Allé]] og [[Sønder Allé]] - i dag findes statuen på [[Østbanetorvet]]. Fotograf: Edvard Monsrud, 1924, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]


I dag findes der stadig mindesteder for Peter Sabroe i bybilledet.
I dag findes der stadig mindesteder for Peter Sabroe i bybilledet.
10.894

redigeringer