Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-): Forskelle mellem versioner

(17 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)

Linje 1:

~~[[Fil:Åbyhøj Jernstøberi 1948 Fotograf ukendt.jpg|thumbnail|Åbyhøj Jernstøberi 1948 Fotograf ukendt]]~~

''Pseudonymer''

*''Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Aarhus-afdeling''

*''Dansk Metalarbejderforbund, Aarhus-afdeling''

===~~=Fagforbundet~~ Dansk Metal ~~grundlagt~~ i ~~slutningen af~~ 1800-tallet====

===Dansk Metal i 1800-tallet===

Fagforbundet Dansk Metal blev oprettet som paraplyorganisation for de mange fagforeninger for smede og maskinarbejdere, som rundt omkring i landet blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet.

Fagforbundet Dansk Metal blev oprettet som paraplyorganisation for de mange fagforeninger for smede- og maskinarbejdere, som rundt omkring i landet blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet.

====Smedenes mange adresser i Aarhus====

[[Fil:Smedenes fest i Aarhus-Hallen.jpg|thumbnail|Smedenes fest i Aarhus-Hallen Skt. Knuds Torv 3 11. november 1938. Foto: Børge Venge]]

I Aarhus havde Smedenes Fagforening eksisteret siden 1883. Især i de første årtier eksisterede et vist, hvis ikke fuldstændigt, sammenfald mellem fagforening og lokalafdeling af forbund. Afdelingen havde adresse i [[Frederiksgade]] frem til århundredskiftet, hvor den flyttede til [[Østergade]] 54, i 1915 til [[J.M. Mørks Gade]] 5, og i 1920 købte fagforeningen ejendommen [[Fredensgade]] 26. I 1930 blev [[Smede og Maskinarbejdernes Fagforenings Stiftelse|Smedenes Stiftelse]] oprettet og overdraget skødet på Fredensgade 26. I 1934 opførtes i [[Jyllands Allé]] stiftelsens første beboelsesejendom med 39 lejligheder, hvor medlemmer af fagforeningen kunne leje boliger billigt. I 1938 opførte stiftelsen endnu en ejendom, som fik navnet "Stiftelsen, Afdeling II".

===Smedenes mange adresser i Aarhus===

I Aarhus havde Smedenes Fagforening eksisteret siden 1883. Især i de første årtier eksisterede et vist, hvis ikke fuldstændigt, sammenfald mellem fagforening og lokalafdeling af forbund. Afdelingen havde adresse i [[Frederiksgade]] frem til århundredskiftet, hvor den flyttede til [[Østergade]] 54, i 1915 til [[J.M. Mørks Gade]] 5, og i 1920 købte fagforeningen ejendommen [[Fredensgade]] 26. I 1930 blev [[Smede og Maskinarbejdernes Fagforenings Stiftelse|Smedenes Stiftelse]] oprettet og overdraget skødet på Fredensgade 26. I 1934 opførtes i [[Jyllands Allé]] stiftelsens første beboelsesejendom med 39 lejligheder, hvor medlemmer af fagforeningen kunne leje boliger billigt. I 1938 opførte stiftelsen endnu en ejendom, som fik navnet "Stiftelsen, Afdeling II". I 1973 rykkede foreningen til [[Mejlgade 95]], der blev kaldt ''Smedehuset''.

[[Fil:Personalet på Centralværkstedet. Statsbanernes hovedværksted.jpg|thumbnail|left|Personalet på Centralværkstedet, statsbanernes hovedværksted, der blev oprettet i 1881-82 på arealet mellem [[Jægergårdsgade]], [[Spanien]], [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og [[Århus Oliefabrik]]. Sammen med filialværkstedet i [[Mølleengen]] beskæftigede centralværkstedet i 1920erne i alt 146 ingeniører og funktionærer, samt 1400 arbejdere. 1926. Fotograf ukendt ]]

===Frichs og Centralværkstedets klubber===

====Frichs og Centralværkstedets klubber====

Under forbundets Aarhus-afdeling blev der oprettet adskillige lokale klubber, som blev fagorganisationens berøringsflade med medlemmerne og som oftest blev oprettet pr. arbejdsplads. På større arbejdspladser, f.eks. [[Frichs fabrikken|Frichs ]] og [[Centralværkstedet|Centralværkstedet]], blev der oprettet flere klubber efterhånden som medarbejdertallet steg.

Under forbundets Aarhus-afdeling blev der oprettet adskillige lokale klubber, som blev fagorganisationens berøringsflade med medlemmerne og som oftest blev oprettet pr. arbejdsplads. På større arbejdspladser, f.eks. [[Frichs fabrikken|~~Søren~~ Frichs ~~A/S~~]] og [[Centralværkstedet|~~DSB~~ Centralværkstedet]], blev der oprettet flere klubber efterhånden som medarbejdertallet steg.

====Flere forbund fusionerer====

===Flere forbund fusionerer===

Forbundet startede således med at omfatte én branche, men fra midten af 1900-tallet begyndte forbundet at optage mindre forbund, hvorved forbundets faglige virkeområde blev tilsvarende omfangsrigt. I 1957 blev Specialarbejderforbundet optaget i Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, i 1967 Dansk Metaltrykkerforbund, i 1968 Gørtler- og Metalarbejdernes Forbund, i 1969 Kobbersmedenes Forbund, i 1970 [[Formernes Fagforening i Aarhus (1889-1970)|Dansk Formerforbund]], i 1972 Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbund, i 1976 Dansk Karetmager- og Karosseribyggerforbund, i 1976 [[Dansk Skibstømrer-, Rigger- og Sejlmagerforbund, Aarhus-afdeling (1971-1976)|Dansk Skibstømrer-, Rigger- og Sejlmagerforbund]], i 1981 Dansk Maskinbesætningsforbund, i 1983 Dansk Jern- og Metalsliberforbund, i 1984 Guld- og Sølvarbejdernes Forbund i Danmark, og i 2003 Telekommunikationsforbundet i Danmark.

Forbundet startede således med at omfatte én branche, men fra midten af 1900-tallet begyndte forbundet at optage mindre forbund, hvorved forbundets faglige virkeområde blev tilsvarende omfangsrigt. I 1957 blev Specialarbejderforbundet optaget i Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, i 1967 Dansk Metaltrykkerforbund, i 1968 Gørtler- og Metalarbejdernes Forbund, i 1969 Kobbersmedenes Forbund, i 1970 [[Formernes Fagforening i Aarhus (1889-1970)|Dansk Formerforbund]], i 1972 [[Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbund, Aarhus-afdeling (1897-1972)|Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbund]], i 1976 Dansk Karetmager- og Karosseribyggerforbund, i 1976 [[Dansk Skibstømrer-, Rigger- og Sejlmagerforbund, Aarhus-afdeling (1971-1976)|Dansk Skibstømrer-, Rigger- og Sejlmagerforbund]], i 1981 Dansk Maskinbesætningsforbund, i 1983 Dansk Jern- og Metalsliberforbund, i 1984 [[Guld- og Sølvarbejdernes Forbund i Danmark, Aarhus-afdeling (1891-1984)|Guld- og Sølvarbejdernes Forbund i Danmark]], og i 2003 [[Fagforeninger ved Jydsk Telefon (1909-1996)|Telekommunikationsforbundet]] i Danmark.

====Dansk Metal====

===Dansk Metal (1995-)===

De fleste af disse mindre forbund havde lokalafdelinger i Aarhus, hvorfor organisationsstrukturen stort set problemfrit kunne overføres direkte fra det gamle forbund til det nye hovedforbund, hvor Dansk Metals Aarhus-afdeling overtog opgaverne efter det gamle forbunds Aarhus-afdeling. Fra engang i slutningen af 1900-tallet blev Dansk Metal opdelt i en række afdelinger, som i nogen grad afspejler de optagne forbund. I 1972 skiftede Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund navn til Dansk Metalarbejderforbund, og ca. 1995 til Dansk Metal.

==Litteratur og kilder==

===Litteratur og kilder===

~~[https://www.aarhusarkivet.dk/organisations/149848 Se Aarhus Stadsarkivs materiale om Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-)]~~

[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collection=198 Se Dansk Metals Samling(1889-2009) ~~i Aarhus Stadsarkivs arkivalier~~]

*Kaj Henrik Kullberg: Smedene i Århus 1883-1983. Husets Forlag, 1983

*Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Centralafdelingen i Århus. 75 års jubilæum. Aarhus, 1958

Se Aarhus Stadsarkivs materiale om:

*[https://www.aarhusarkivet.dk/organisations/149848 Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-)]

*[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collection=198 Dansk Metals Samling (1889-2009)]

[[Kategori:Fagforeninger]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Åbyhøj Jernstøberi 1948 Fotograf ukendt.jpg|thumbnail|Åbyhøj Jernstøberi 1948 Fotograf ukendt]]
 ''Pseudonymer''
 *''Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Aarhus-afdeling''
 *''Dansk Metalarbejderforbund, Aarhus-afdeling''
-====Fagforbundet Dansk Metal  grundlagt i slutningen af 1800-tallet====
+===Dansk Metal i 1800-tallet===
-Fagforbundet Dansk Metal blev oprettet som paraplyorganisation for de mange fagforeninger for smede og maskinarbejdere, som rundt omkring i landet blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet.
+Fagforbundet Dansk Metal blev oprettet som paraplyorganisation for de mange fagforeninger for smede- og maskinarbejdere, som rundt omkring i landet blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet.
-====Smedenes mange adresser i Aarhus====
+[[Fil:Smedenes fest i Aarhus-Hallen.jpg|thumbnail|Smedenes fest i Aarhus-Hallen Skt. Knuds Torv 3 11. november 1938. Foto: Børge Venge]]
-I Aarhus havde Smedenes Fagforening eksisteret siden 1883. Især i de første årtier eksisterede et vist, hvis ikke fuldstændigt, sammenfald mellem fagforening og lokalafdeling af forbund. Afdelingen havde adresse i [[Frederiksgade]] frem til århundredskiftet, hvor den flyttede til [[Østergade]] 54, i 1915 til [[J.M. Mørks Gade]] 5, og i 1920 købte fagforeningen ejendommen [[Fredensgade]] 26. I 1930 blev [[Smede og Maskinarbejdernes Fagforenings Stiftelse|Smedenes Stiftelse]] oprettet og overdraget skødet på Fredensgade 26. I 1934 opførtes i [[Jyllands Allé]] stiftelsens første beboelsesejendom med 39 lejligheder, hvor medlemmer af fagforeningen kunne leje boliger billigt. I 1938 opførte stiftelsen endnu en ejendom, som fik navnet "Stiftelsen, Afdeling II".
+===Smedenes mange adresser i Aarhus===
+I Aarhus havde Smedenes Fagforening eksisteret siden 1883. Især i de første årtier eksisterede et vist, hvis ikke fuldstændigt, sammenfald mellem fagforening og lokalafdeling af forbund. Afdelingen havde adresse i [[Frederiksgade]] frem til århundredskiftet, hvor den flyttede til [[Østergade]] 54, i 1915 til [[J.M. Mørks Gade]] 5, og i 1920 købte fagforeningen ejendommen [[Fredensgade]] 26. I 1930 blev [[Smede og Maskinarbejdernes Fagforenings Stiftelse|Smedenes Stiftelse]] oprettet og overdraget skødet på Fredensgade 26. I 1934 opførtes i [[Jyllands Allé]] stiftelsens første beboelsesejendom med 39 lejligheder, hvor medlemmer af fagforeningen kunne leje boliger billigt. I 1938 opførte stiftelsen endnu en ejendom, som fik navnet "Stiftelsen, Afdeling II". I 1973 rykkede foreningen til [[Mejlgade 95]], der blev kaldt ''Smedehuset''.
-[[Fil:Personalet på Centralværkstedet. Statsbanernes hovedværksted.jpg|thumbnail|left|Personalet på Centralværkstedet, statsbanernes hovedværksted, der blev oprettet i 1881-82 på arealet mellem [[Jægergårdsgade]], [[Spanien]], [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og [[Århus Oliefabrik]]. Sammen med filialværkstedet i [[Mølleengen]] beskæftigede centralværkstedet i 1920erne i alt 146 ingeniører og funktionærer, samt 1400 arbejdere. 1926. Fotograf ukendt ]]
+===Frichs og Centralværkstedets klubber===
-====Frichs og Centralværkstedets klubber====
+Under forbundets Aarhus-afdeling blev der oprettet adskillige lokale klubber, som blev fagorganisationens berøringsflade med medlemmerne og som oftest blev oprettet pr. arbejdsplads. På større arbejdspladser, f.eks. [[Frichs fabrikken|Frichs ]] og [[Centralværkstedet|Centralværkstedet]], blev der oprettet flere klubber efterhånden som medarbejdertallet steg.
-Under forbundets Aarhus-afdeling blev der oprettet adskillige lokale klubber, som blev fagorganisationens berøringsflade med medlemmerne og som oftest blev oprettet pr. arbejdsplads. På større arbejdspladser, f.eks. [[Frichs fabrikken|Søren Frichs A/S]] og [[Centralværkstedet|DSB Centralværkstedet]], blev der oprettet flere klubber efterhånden som medarbejdertallet steg.
-====Flere forbund fusionerer====
+===Flere forbund fusionerer===
-Forbundet startede således med at omfatte én branche, men fra midten af 1900-tallet begyndte forbundet at optage mindre forbund, hvorved forbundets faglige virkeområde blev tilsvarende omfangsrigt. I 1957 blev Specialarbejderforbundet optaget i Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, i 1967 Dansk Metaltrykkerforbund, i 1968 Gørtler- og Metalarbejdernes Forbund, i 1969 Kobbersmedenes Forbund, i 1970 [[Formernes Fagforening i Aarhus (1889-1970)|Dansk Formerforbund]], i 1972 Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbund, i 1976 Dansk Karetmager- og Karosseribyggerforbund, i 1976 [[Dansk Skibstømrer-, Rigger- og Sejlmagerforbund, Aarhus-afdeling (1971-1976)|Dansk Skibstømrer-, Rigger- og Sejlmagerforbund]], i 1981 Dansk Maskinbesætningsforbund, i 1983 Dansk Jern- og Metalsliberforbund, i 1984 Guld- og Sølvarbejdernes Forbund i Danmark, og i 2003 Telekommunikationsforbundet i Danmark.
+Forbundet startede således med at omfatte én branche, men fra midten af 1900-tallet begyndte forbundet at optage mindre forbund, hvorved forbundets faglige virkeområde blev tilsvarende omfangsrigt. I 1957 blev Specialarbejderforbundet optaget i Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, i 1967 Dansk Metaltrykkerforbund, i 1968 Gørtler- og Metalarbejdernes Forbund, i 1969 Kobbersmedenes Forbund, i 1970 [[Formernes Fagforening i Aarhus (1889-1970)|Dansk Formerforbund]], i 1972 [[Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbund, Aarhus-afdeling (1897-1972)|Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbund]], i 1976 Dansk Karetmager- og Karosseribyggerforbund, i 1976 [[Dansk Skibstømrer-, Rigger- og Sejlmagerforbund, Aarhus-afdeling (1971-1976)|Dansk Skibstømrer-, Rigger- og Sejlmagerforbund]], i 1981 Dansk Maskinbesætningsforbund, i 1983 Dansk Jern- og Metalsliberforbund, i 1984 [[Guld- og Sølvarbejdernes Forbund i Danmark, Aarhus-afdeling (1891-1984)|Guld- og Sølvarbejdernes Forbund i Danmark]], og i 2003 [[Fagforeninger ved Jydsk Telefon (1909-1996)|Telekommunikationsforbundet]] i Danmark.
-====Dansk Metal====
+===Dansk Metal (1995-)===
 De fleste af disse mindre forbund havde lokalafdelinger i Aarhus, hvorfor organisationsstrukturen stort set problemfrit kunne overføres direkte fra det gamle forbund til det nye hovedforbund, hvor Dansk Metals Aarhus-afdeling overtog opgaverne efter det gamle forbunds Aarhus-afdeling. Fra engang i slutningen af 1900-tallet blev Dansk Metal opdelt i en række afdelinger, som i nogen grad afspejler de optagne forbund. I 1972 skiftede Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund navn til Dansk Metalarbejderforbund, og ca. 1995 til Dansk Metal.
-==Litteratur og kilder==
+===Litteratur og kilder===
-[https://www.aarhusarkivet.dk/organisations/149848 Se Aarhus Stadsarkivs materiale om Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-)]
-[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collection=198 Se Dansk Metals Samling(1889-2009) i Aarhus Stadsarkivs arkivalier]
+*Kaj Henrik Kullberg: Smedene i Århus 1883-1983. Husets Forlag, 1983
+*Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Centralafdelingen i Århus. 75 års jubilæum. Aarhus, 1958
+Se Aarhus Stadsarkivs materiale om:
+*[https://www.aarhusarkivet.dk/organisations/149848  Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-)]
+*[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collection=198 Dansk Metals Samling (1889-2009)]
 [[Kategori:Fagforeninger]]