9.515
redigeringer
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D") |
mNo edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.18596196353767, 10.231554286888231~[[Det tidl.Psykiatrisk Hospital i Risskov]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.18596196353767, 10.231554286888231 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
1852 indviedes det daværende '''Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland''' - i folkemunde blot '''Jydske Asyl''' - nuværende '''Psykiatrisk Hospital'''. Hidtil havde der mest været tale om opbevaring af de sindslidende, ofte organiseret efter det gamle [[Dårekiste|dårekistesystem]], der bød de sindssyge ganske kummerlige forhold; ikke ulig de forhold, der blev husdyr til dels. | 1852 indviedes det daværende '''Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland''' - i folkemunde blot '''Jydske Asyl''' - nuværende '''Psykiatrisk Hospital'''. Hidtil havde der mest været tale om opbevaring af de sindslidende, ofte organiseret efter det gamle [[Dårekiste|dårekistesystem]], der bød de sindssyge ganske kummerlige forhold; ikke ulig de forhold, der blev husdyr til dels. | ||
Linje 9: | Linje 17: | ||
Hospitalets første overlæge blev [[Harald Selmer]]. Der blev som udgangspunkt gjort plads til 130 patienter, men allerede i 1856 og 1861 blev der udvidet, hvormed der blev plads til 400 patienter. I samme ombæring blev stedet gjort til en blandet anstalt, der også kunne optage uhelbredeligt syge. I 1886-88 fandt en ny udvidelse sted, hvorefter den samlede kapacitet blev 468 sengepladser. | Hospitalets første overlæge blev [[Harald Selmer]]. Der blev som udgangspunkt gjort plads til 130 patienter, men allerede i 1856 og 1861 blev der udvidet, hvormed der blev plads til 400 patienter. I samme ombæring blev stedet gjort til en blandet anstalt, der også kunne optage uhelbredeligt syge. I 1886-88 fandt en ny udvidelse sted, hvorefter den samlede kapacitet blev 468 sengepladser. | ||
I årenes løb har hospitalet dog ofte måttet lægge krop til en markant overbelægning. Og der har fundet en løbende udvidelse sted. I 1857 blev ved hospitalet således anlagt en kirke, og i 1892 byggedes de første funktionærboliger i tilknytning til hospitalet. I denne forbindelse fungerede arkitekten [[Hack Kampmann]] som bygningsinspektør. | I årenes løb har hospitalet dog ofte måttet lægge krop til en markant overbelægning. Og der har fundet en løbende udvidelse sted. I 1857 blev ved hospitalet således anlagt en kirke, og i 1892 byggedes de første funktionærboliger i tilknytning til hospitalet. I denne forbindelse fungerede arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] som bygningsinspektør. | ||
I begyndelsen af det 20. årh. byggedes tillige sygeplejerskeboliger vest for hospitalet, og i 1968 etableredes der dels yderligere boliger til læger og sygeplejersker, og dels nye patientafdelinger og forskningsafdelinger i en ny bygning kaldet Psykiatrisk Institut. | I begyndelsen af det 20. årh. byggedes tillige sygeplejerskeboliger vest for hospitalet, og i 1968 etableredes der dels yderligere boliger til læger og sygeplejersker, og dels nye patientafdelinger og forskningsafdelinger i en ny bygning kaldet Psykiatrisk Institut. | ||
Linje 33: | Linje 41: | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||