Strandvejen: Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
m (oprydning i sprog m.v) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Strandvejen Aarhus 1898.jpg|400px|thumbnail|Hads Herreds Vej / Strandvejen set mod nord med Aarhus by i baggrunden. Midt i billedets horisont skimtes [[Skt. Pauls Kirke]]s tårne. Foto omkring 1898]] | [[Fil:Strandvejen Aarhus 1898.jpg|400px|thumbnail|Hads Herreds Vej / Strandvejen set mod nord med Aarhus by i baggrunden. Midt i billedets horisont skimtes [[Skt. Pauls Kirke]]s tårne. Foto omkring 1898]] | ||
'''Strandvejen''' strækker sig fra krydset ved [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]] til [[Ørneredevej]] ved [[Hotel Marselis|Hotel Helnan Marselis]] lige nord for [[Varna Palæet]]. | |||
I 1896 købte [[Aarhus Kommune]] [[Marselisborg Gods]] og i 1899 blev godsets tilhørende jord og skov indlemmet under kommunen. Det | I mange århundreder lå der langs kysten syd for Aarhus en lille primitiv vej. Vejen, som gik i gennem private herregårdsjorde, blev i starten af 1800-tallet omtalt som Norsminde Landevej. I 1845 blev denne vej udvidet og omdøbt til [[Hads Herreds Vej]]. I år 1900 gennemgik vejen en fornyelse og blev udvidet hen til [[Carl Nielsens Vej]], så vejen også bestod af en spadsere-, cykel- og ridesti samt en kørebane. Ved samme lejlighed blev vejen omdøbt til Strandvejen. | ||
I 1896 købte [[Aarhus Kommune]] [[Marselisborg Gods]] og i 1899 blev godsets tilhørende jord og skov indlemmet under kommunen. Det indbefattede blandt andet [[Marselisborgskovene]]. Indlemmelsen åbnede op for jordudstykning langs kysten, og private og store villaer begyndte at skyde op som følge deraf. Strandvejens nye beboere talte blandt andre prominente aarhuspersonligheder som [[Martin Frederik Lausen|Frederik Lausen]], [[Hack Kampmann]] og [[Christian_Gøtzsche_Filtenborg_(1852-1919)|Christian Gøtzsche Filtenborg]]. | |||
I 1915 blev Strandvejen forlænget, så den nu gik hen til [[Oddervej]] og igen i 1940 blev vejen forlænget ud til [[Varna Pavillonen|Varna]]. Ved samme lejlighed blev ridestien droppet til fordel for en udvidelse af cykelstien, der blev anlagt fortov og kørebanen blev udvidet. | I 1915 blev Strandvejen forlænget, så den nu gik hen til [[Oddervej]] og igen i 1940 blev vejen forlænget ud til [[Varna Pavillonen|Varna]]. Ved samme lejlighed blev ridestien droppet til fordel for en udvidelse af cykelstien, der blev anlagt fortov og kørebanen blev udvidet. | ||
Versionen fra 18. jun. 2021, 15:08
Strandvejen strækker sig fra krydset ved Jægergårdsgade og Spanien til Ørneredevej ved Hotel Helnan Marselis lige nord for Varna Palæet.
I mange århundreder lå der langs kysten syd for Aarhus en lille primitiv vej. Vejen, som gik i gennem private herregårdsjorde, blev i starten af 1800-tallet omtalt som Norsminde Landevej. I 1845 blev denne vej udvidet og omdøbt til Hads Herreds Vej. I år 1900 gennemgik vejen en fornyelse og blev udvidet hen til Carl Nielsens Vej, så vejen også bestod af en spadsere-, cykel- og ridesti samt en kørebane. Ved samme lejlighed blev vejen omdøbt til Strandvejen.
I 1896 købte Aarhus Kommune Marselisborg Gods og i 1899 blev godsets tilhørende jord og skov indlemmet under kommunen. Det indbefattede blandt andet Marselisborgskovene. Indlemmelsen åbnede op for jordudstykning langs kysten, og private og store villaer begyndte at skyde op som følge deraf. Strandvejens nye beboere talte blandt andre prominente aarhuspersonligheder som Frederik Lausen, Hack Kampmann og Christian Gøtzsche Filtenborg.
I 1915 blev Strandvejen forlænget, så den nu gik hen til Oddervej og igen i 1940 blev vejen forlænget ud til Varna. Ved samme lejlighed blev ridestien droppet til fordel for en udvidelse af cykelstien, der blev anlagt fortov og kørebanen blev udvidet.
Transport til Marselisborgskovene foregik indtil 1938 dog ofte over vandet med skovbådene Turisten og Marselisborg.
Ejendomme
- Strandvejen 12. Villa 'Lille Rosenborg'. Opført 1873 af murermester Carl Lange. Her havde Redningskorpset Zonen fra 1945 kontorer.
- Strandvejen 30B. Etageejendom opført i 1897 for enkefru E. Kudera efter tegninger af A. Jensen.
- Strandvejen 32. Etageejendommen "Strandpalæet" opført i 1908 for handelsrejsende M. Hansen.
- Strandvejen 34. Bygningskomplekset Skansepalæet.
- Strandvejen 36. Bygningskomplekset Skansepalæet. Her boede Ferdinand Salling fra 1946 til 1953.
- Strandvejen 86 (nu Christian Filtenborgs Plads 1). Villa Alba. Bygget 1904 til urgrosserer Christian Gøtzsche Filtenborg.
- Strandvejen 88. Villa Mafolie. Opført 1902 af Hjalmar Aae.
- Strandvejen 96-102. Rudolf Steiner-skolerne.
- Strandvejen 102. Villa Aros. Her boede direktør Thorkild Peter Juncker Hansen fra 1937.
- Strandvejen 104. Villa Kampen. Opført 1901-1902 af Hack Kampmann. Kampmann boede her fra 1902 til 1908, hvor han flyttede til København.
- Strandvejen 126. Villa Ydernæs (Lille Marselis). Opført 1919 af direktør H.P. Nielsen
- Strandvejen 128. Villa Søvang. Opført 1920 af møbelfabrikant Thorsen.
Litteratur og kilder
- Århus – Dengang og nu, Århus byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1972
