Aarhus Mølle: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Aarhus Mølle''' lå ved [[Vester Allé]].
<div class="tright">{{#display_map:
[[Fil:Aarhus Mølle, 1800, ukendt kunstner.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Mølle i 1800]]
56.15645876821859,10.199358507309238~[[Aarhus Mølles placering inden den flyttedes til Den Gamle By]];
Aarhus Mølle nævnes første gang i 1289, men om den er ældre end det vides ikke. Selve anlægget har udviklet sig meget gennem tiden. Det kompleks som findes i [[Den Gamle By]] under navnet Aarhus Mølle består af et stuehus, en maltmølle og en staldbygning. Stuehuset stammer fra omkring 1700 og møllen fra 1782. Staldbygningen er fra 1600-tallet.  
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15645876821859,10.199358507309238
|align=right
}}</div>


=== Driften af Aarhus Mølle ===
[[Fil:Aarhus Mølle, 1800, ukendt kunstner.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Mølle i 1800. Ukendt kunstner, Aarhus Kommunes Bibliotekers Lokalhistoriske Samling.]]
Aarhus Mølle blev drevet med vandkraft indtil 1861, hvor den gik over til damp som drivmiddel. I den tid, møllen blev drevet med vandkraft, brugte man [[Aarhus Å]] som kilde til vandet. Åen blev også kaldet Mølleåen. Der lå også en dam, [[Mølledammen]], som blev brugt til anlægget ved møllen. Dammen blev nedlagt i 1873.  
 
'''Aarhus Mølle''' var en vandmølle, der lå, hvor [[Møllestien]] i dag munder ud i [[Vester Allé]].
 
Selve anlægget har udviklet sig meget gennem tiden. Det kompleks som findes i [[Den Gamle By]] under navnet Aarhus Mølle består af et stuehus, en maltmølle og en staldbygning. Stuehuset stammer fra omkring 1700 og møllen fra 1782. Staldbygningen er fra 1600-tallet.
 
=== Aarhus Mølles historie ===
Omkring 1286 lod kong Erik Menved en vandmølle opføre. Dengang var Aarhus meget mindre, og møllen blev placeret ved Aarhus Å et stykke uden for byen. Her leverede åen drivkraft til møllen, der med tiden fik navnet, Aarhus Mølle. Ligeledes kom begyndte Aarhus Å at blive kaldt Mølleåen.
 
Aarhus Mølle nævnes første gang i 1289, men om den er ældre end det vides ikke. Da Aarhus Mølle blev bygget, opførte man også en dæmning henover åen ved møllen. Dæmningen havde sluser, så vandgennemstrømningen kunne styres og Mølleengen, der lå vest for Aarhus Mølle, kunne oversvømmes. Dermed dannedes en mølledam, hvor åens vand kunne gemmes til senere brug. Fra [[Mølledammen]] ledte et omløb vandet udenom møllen til åen, mens et bagløb ledte vandet hen til møllehjulet. Ved hjælp af de to åløb og sluserne kunne vandtilførslen til møllen dermed styres og reguleres.
 
Aarhus Mølle var i kongens eje frem til 1664, men solgte den dette år. Herefter blev den ejet af skiftende borgere, blandt andet familien Weis, der blev de sidste indehavere af møllen.
 
Aarhus' borgere og bønder havde pligt til at benytte Aarhus Mølle, hvor de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Der blev malet mel på møllen frem til 1873.


Aarhus' borgere og bønder havde pligt til at benytte Aarhus Mølle, hvor de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Der blev malet mel på møllen frem til 1873. Mølledriften ophørte helt i 1913
[[Fil:Aarhus Mølle, 1860, Bertha Weis, fotograf Ketel Ketelsen.jpg|300px|thumb|left|Akvarel af  [[Betha Weis]] forestillende Aarhus Mølle, 1860]]
[[Fil:Aarhus Mølle, 1860, Bertha Weis, fotograf Ketel Ketelsen.jpg|300px|thumb|left|Akvarel af  [[Betha Weis]] forestillende Aarhus Mølle, 1860]]
Aarhus Mølle blev drevet med vandkraft indtil 1873, da den daværende møller, Andreas Severin Weis, afskrev dette år retten til at opstemme vandet i åen, og Mølledammen dermed ikke kunne bruges til at drive møllen. Allerede inden Weis underskrev aftalen, havde han dog skaffet en dampmaskine til møllen, som herefter blev drevet videre som dampmølle. Mølledriften ophørte helt i 1913


=== Familien Weis ===
=== Familien Weis ===
Linje 13: Linje 31:


I 1889 døde Andreas Weis, og møllen blev overtaget af hans søn [[Ernst August Weis]]. Ernst Weis og hans kone, [[Wilhelmine Weis]] boede på møllen, indtil hendes død i 1926, hvor hun testamenterede bygningerne til [[Den Gamle By]].  
I 1889 døde Andreas Weis, og møllen blev overtaget af hans søn [[Ernst August Weis]]. Ernst Weis og hans kone, [[Wilhelmine Weis]] boede på møllen, indtil hendes død i 1926, hvor hun testamenterede bygningerne til [[Den Gamle By]].  
[[Fil:Aarhus Mølle, 1900, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Mølle i 1900]]
 
[[Fil:Aarhus Mølle, 1900, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Mølle i 1900]]


=== Møllenavne i Aarhus by ===
=== Møllenavne i Aarhus by ===

Versionen fra 1. jun. 2021, 09:20

Indlæser kort...
Aarhus Mølle i 1800. Ukendt kunstner, Aarhus Kommunes Bibliotekers Lokalhistoriske Samling.

Aarhus Mølle var en vandmølle, der lå, hvor Møllestien i dag munder ud i Vester Allé.

Selve anlægget har udviklet sig meget gennem tiden. Det kompleks som findes i Den Gamle By under navnet Aarhus Mølle består af et stuehus, en maltmølle og en staldbygning. Stuehuset stammer fra omkring 1700 og møllen fra 1782. Staldbygningen er fra 1600-tallet.

Aarhus Mølles historie

Omkring 1286 lod kong Erik Menved en vandmølle opføre. Dengang var Aarhus meget mindre, og møllen blev placeret ved Aarhus Å et stykke uden for byen. Her leverede åen drivkraft til møllen, der med tiden fik navnet, Aarhus Mølle. Ligeledes kom begyndte Aarhus Å at blive kaldt Mølleåen.

Aarhus Mølle nævnes første gang i 1289, men om den er ældre end det vides ikke. Da Aarhus Mølle blev bygget, opførte man også en dæmning henover åen ved møllen. Dæmningen havde sluser, så vandgennemstrømningen kunne styres og Mølleengen, der lå vest for Aarhus Mølle, kunne oversvømmes. Dermed dannedes en mølledam, hvor åens vand kunne gemmes til senere brug. Fra Mølledammen ledte et omløb vandet udenom møllen til åen, mens et bagløb ledte vandet hen til møllehjulet. Ved hjælp af de to åløb og sluserne kunne vandtilførslen til møllen dermed styres og reguleres.

Aarhus Mølle var i kongens eje frem til 1664, men solgte den dette år. Herefter blev den ejet af skiftende borgere, blandt andet familien Weis, der blev de sidste indehavere af møllen.

Aarhus' borgere og bønder havde pligt til at benytte Aarhus Mølle, hvor de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Der blev malet mel på møllen frem til 1873.

Akvarel af Betha Weis forestillende Aarhus Mølle, 1860

Aarhus Mølle blev drevet med vandkraft indtil 1873, da den daværende møller, Andreas Severin Weis, afskrev dette år retten til at opstemme vandet i åen, og Mølledammen dermed ikke kunne bruges til at drive møllen. Allerede inden Weis underskrev aftalen, havde han dog skaffet en dampmaskine til møllen, som herefter blev drevet videre som dampmølle. Mølledriften ophørte helt i 1913

Familien Weis

Aarhus Mølle blev i 1846 overtaget af Andreas Severin Weis, som var forretningsmand. Weis var også meget interesseret i kunst, og sammen med sin kone, Bertha Magdalene Weis førte han en husholdning, der blev samlingssted for kulturlivet i byen. Her mødtes kunstnere, musikere og andre af byens borgere. I 1875 skænkede Weis en grund, hvorpå Aarhus Museum blev bygget.

I 1889 døde Andreas Weis, og møllen blev overtaget af hans søn Ernst August Weis. Ernst Weis og hans kone, Wilhelmine Weis boede på møllen, indtil hendes død i 1926, hvor hun testamenterede bygningerne til Den Gamle By.

Aarhus Mølle i 1900

Møllenavne i Aarhus by

Aarhus Mølle har givet navn til en del forskellige steder i Aarhus:

  • Mølleport var den byport, som lå på hjørnet af Vester Alle og Vestergade tæt ved Aarhus Mølle. En del af vejen ved Vestergade hed indtil 1910 Møllegade. Mølleport blev oprettet i 1700-tallet.
  • Mølleparken er et bebyggelsesområde, som er anlagt oven på Mølleengen, som området hvor Mølledammen lå kom til at hedde. Efter at mølleanlægget blev fjernet, blev området brugt til park, og senere kom blandt andet Hovedbiblioteket til at ligge der.

Ejere af Aarhus Mølle

Kilde

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Mølle&oldid=58580"