Frederiksgade: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Mns (diskussion | bidrag) m (Frederiksgade beskyttet: Beskyttet af ophavsrettigheder ([edit=sysop] (på ubestemt tid) [move=sysop] (på ubestemt tid))) |
Mns (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Efter at man i middelalderen havde lavet en bro over åen ved vadestedet [[Immervad]] fik vejen mod sydvest, der gik op over en stejl bakke, navnet Brobjerg. Bebyggelse langs vejen Brobjerg opstår i løbet af 1400-tallet bl. a. med opførelse i 1482 af [[karmelitterklosteret]] nær toppen af bakken. Der har gennem tiderne ligget flere store gårde langs vejen beboet af kendte købmandsfamilier. Omdøbt til nuværende navn i 1824 efter den danske kong [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_6. Frederik VI] (1768-1839) der under et besøg i Århus var inddraget i fornyelsen af [[Byporte|Brobjerg port]]. Til ære for kongens besøg fik den nyopførte byport navnet Frederiksport og Brobjerg blev til Frederiksgade. | [[Fil:Frederiksgade (Hans Andersen Ebbesen) 1907.jpg|300px|thumb|left|Frederiksgade, set mod Frederiks Bro, Immervad og Lille Torv, 1907.]] | ||
<Br>Efter at man i middelalderen havde lavet en bro over åen ved vadestedet [[Immervad]] fik vejen mod sydvest, der gik op over en stejl bakke, navnet Brobjerg. Bebyggelse langs vejen Brobjerg opstår i løbet af 1400-tallet bl. a. med opførelse i 1482 af [[karmelitterklosteret]] nær toppen af bakken. Der har gennem tiderne ligget flere store gårde langs vejen beboet af kendte købmandsfamilier. Omdøbt til nuværende navn i 1824 efter den danske kong [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_6. Frederik VI] (1768-1839) der under et besøg i Århus var inddraget i fornyelsen af [[Byporte|Brobjerg port]]. Til ære for kongens besøg fik den nyopførte byport navnet Frederiksport og Brobjerg blev til Frederiksgade. | |||
''Forfatter og ophav: LDe, ÅKB 1999'' | ''Forfatter og ophav: LDe, ÅKB 1999'' | ||
Versionen fra 6. okt. 2011, 10:45
_1907.jpg)
Efter at man i middelalderen havde lavet en bro over åen ved vadestedet Immervad fik vejen mod sydvest, der gik op over en stejl bakke, navnet Brobjerg. Bebyggelse langs vejen Brobjerg opstår i løbet af 1400-tallet bl. a. med opførelse i 1482 af karmelitterklosteret nær toppen af bakken. Der har gennem tiderne ligget flere store gårde langs vejen beboet af kendte købmandsfamilier. Omdøbt til nuværende navn i 1824 efter den danske kong Frederik VI (1768-1839) der under et besøg i Århus var inddraget i fornyelsen af Brobjerg port. Til ære for kongens besøg fik den nyopførte byport navnet Frederiksport og Brobjerg blev til Frederiksgade.
Forfatter og ophav: LDe, ÅKB 1999
