Kystvejen 29: Forskelle mellem versioner

'''Kystvejen 29''' er en moderne kontorbygning, der stod færdig i 1990. Allerede i 1989 flyttede virksomheder dog ind i bygningen. Bygningen ligger på en hjørnegrund og findes på matrikel 883, der dækker over adresserne Kystvejen 29, [[Nørreport 3]] og [[Mejlgade 56]]. Bygningen er ombygget i 2004 og ejes af forskellige selskaber, der benytter ejendommen til kontorer, handel, lager og offentlig administration. Kystvejen 29 har ingen fredningsstatus.

Den 22. maj 1985 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse om et stort byggeprojekt, der skulle igangsættes på det sydvestlige hjørne af [[Kystvejen]] og [[Nørreport]], hvor [[Niels Andersen|Niels Andersens]] firma [[Automobilhuset A/S]] hidtil havde ligget. Den gamle bilforretning var blevet opkøbet af [[H. K. Nielsen & Co. A/S]] for et større millionbeløb, og planen var, at der skulle indrettes 1.450 kvm. butik, 794 kvm. kontorer og en stor parkeringskælder.  

Året efter fremgik det af avisen, at en ny bygherre havde overtaget projektet. Det drejede sig om [[Jydsk Murer-og Entrepenørforretning]] (JME BYG A/S) og deres datterselskab [[JTS BYG A/S]]. På grunden skulle der nu opføres en fire etagers bygning på 3.000 kvm., der skulle blive det nye hovedsæde for [[Sydbank A/S]] efter deres fusion med [[Århus Bank]] i 1983. Under kontorbyggeriet skulle der være en stor parkeringskælder.

Byggeriet blev tegnet af arkitekterne [[Sahl & Thomsen-Hans Knudsen]], Risskov. Derudover var ingeniørerne [[Birch & Krogboe]], Brabrand, involveret i skitserne og opførelsen af bygningen.

Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Matrikel 883, der senere blandt andet skulle blive til Kystvejen 29, var bebygget helt ned til kystlinjen. Før [[Bygningsnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 75, mens den frem til 1936 var [[Mejlgade 52]] og [[Mejlgade 54|54]]. Herefter blev matrikel 883 opdelt og dækkede både Kystvejen 29 og Mejlgade 52 og 54.  

[[Jørgen Schydtz Lottrup]] fortsatte ikke købmandsforretningen, men fokuserede i stedet på brændevinsbrændingen. Fra 1883 gik gården fra at være et mindre brænderi, brændevinshandler og privat bolig for Lottrup og hans familie til udelukkende at fungere som fabrik. Før i tiden havde det været almindeligt, at man boede og drev sin forretning fra samme adresse, men i takt med at industrialiseringens massefremstilling vandt frem, blev det mere almindeligt, at bolig og erhverv blev adskilt. Lottrup-familien flyttede hen på [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 28|28]], og virksomhedens navn blev ændret til [[J. S. Lottrup og Søns Dampbrænderi og Spritfabrik]]. Fabrikken blev således udvidet og tilpasset den efterspørgsel, der kom med industrialiseringen. Senere kom virksomheden til at hedde [[J. S. Lottrups dampbrænderi og spritfabrik]].  

J. S. Lottrups dampbrænderi og spritfabrik kom til at ligge på adressen frem til 1917, hvor Lottrups arvinger overtog ejendommen. Herefter fandtes flere fabrikker og virksomheder på adressen. F.eks. [[N. Chr. Østergaard og Søns Købmandsforretning]], [[Københavns Spritfabrik A/S]], [[S. Sorts Bogtrykkeri]], [[Aarhus Revlingfabrik]], [[Dansk-Amerikansk Vulkaniseringsanstalt]] og [[S. L. Langhoffs efterfølger]] (vin en gros).  

Matrikel 883, hvor Kystvejen 29 i dag ligger, har gennem tiden været en del af den voksende industrialisering i Aarhus. Før den nuværende bygnings opførelse fandtes J. S. Lottrups dampbrænderi og spritfabrik på matriklen, og senere flyttede automobilforhandlere ind. Fra 1990 blev matriklen centrum for kontorer, erhverv og offentlig administration.  

|1863-1917||J. S. Lottrups dampbrænderi og spritfabrik||Lottrup ejede også matriklen

Opførelsen af den moderne kontor-og administrationsbygning på Kystvejen 29, [[Nørreport 3]] og [[Mejlgade 56]] blev modtaget med blandende meninger i slutningen af 1980’erne. Mange roste den nyopførte bygning. Både fordi den lukkede ”det triste hul” ved Nørreport, men også fordi den blev fremstillet som en unik og arkitektonisk succes.  

Lokalpolitikeren [[Kurt Wissendorf]] udtalte, at en ren administrationsbygning ikke hørte til i centrum af Aarhus, men at den burde placeres uden for bymidten. Wissendorf ville hellere restaurere de gamle bygninger og gårde, der lå på det område, hvor den nye bygning skulle opføres. Andre pegede på, at man burde lave hjørnet om til et grønt område. Denne debat fandtes side om side med debatten om at genåbne [[Aarhus Å|Århus Å]], der på dette tidspunkt var gemt i rør under [[Åboulevarden]]. Her diskuterede man også, om det ville skabe for mange trafikale problemer. Byggeriet på Kystvejen 29 indgik dermed i den samtidige debat, hvor man diskuterede hvilket bymiljø, man ville have i Aarhus by. Opførelsen af grønne områder og bevaringen af gamle bygninger var et brandvarmt emne.