4.790
redigeringer
Kystvejen 29: Forskelle mellem versioner
→Tidligere bebyggelse på matriklen
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Matrikel 883, der senere blandt andet skulle blive til Kystvejen 29, var bebygget helt ned til kystlinjen. Før [[Bygningsnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 75, mens den frem til 1936 var [[Mejlgade 52]] og [[Mejlgade 54|54]]. Herefter blev matrikel 883 opdelt og dækkede både Kystvejen 29 og Mejlgade 52 og 54. | Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Matrikel 883, der senere blandt andet skulle blive til Kystvejen 29, var bebygget helt ned til kystlinjen. Før [[Bygningsnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 75, mens den frem til 1936 var [[Mejlgade 52]] og [[Mejlgade 54|54]]. Herefter blev matrikel 883 opdelt og dækkede både Kystvejen 29 og Mejlgade 52 og 54. | ||
I første halvdel af 1800-tallet lå der en stor købmandsgård på matrikel 883. Den tilhørte købmand [[Hans Gjeding]], der drev en produkt-og kolonialhandel samt et brænderi. Gjeding boede i gården sammen med sin familie og tjenestefolk, hvorfra han også førte sin købmandsforretning. Den 20. oktober 1863 overtog Gjedings svigersøn [[Jørgen Schydtz Lottrup]] købmandsgården | I første halvdel af 1800-tallet lå der en stor købmandsgård på matrikel 883. Den tilhørte købmand [[Hans Gjeding]], der drev en produkt-og kolonialhandel samt et brænderi. Gjeding boede i gården sammen med sin familie og tjenestefolk, hvorfra han også førte sin købmandsforretning. Den 20. oktober 1863 overtog Gjedings svigersøn [[Jørgen Schydtz Lottrup]] købmandsgården. | ||
[[Jørgen Schydtz Lottrup]] fortsatte ikke købmandsforretningen, men fokuserede i stedet på brændevinsbrændingen. Fra 1883 gik gården fra at være et mindre brænderi, brændevinshandler og privat bolig for Lottrup og hans familie til udelukkende at fungere som fabrik. Før i tiden havde det været almindeligt, at folk både boede og drev deres forretning fra samme adresse, men i takt med, at industrialiseringens massefremstilling vandt frem, blev det mere almindeligt, at bolig og erhverv blev adskilt. Lottrup-familien flyttede hen på [[Nørre Allé]] nr. 28, og virksomhedens navn blev ændret til [[J. S. Lottrup og Søns Dampbrænderi og Spritfabrik]]. Fabrikken blev således udvidet og tilpasset den efterspørgsel, der kom med industrialiseringen. Senere kom virksomheden til at hedde [[J. S. Lottrups dampbrænderi og spritfabrik]]. | [[Jørgen Schydtz Lottrup]] fortsatte ikke købmandsforretningen, men fokuserede i stedet på brændevinsbrændingen. Fra 1883 gik gården fra at være et mindre brænderi, brændevinshandler og privat bolig for Lottrup og hans familie til udelukkende at fungere som fabrik. Før i tiden havde det været almindeligt, at folk både boede og drev deres forretning fra samme adresse, men i takt med, at industrialiseringens massefremstilling vandt frem, blev det mere almindeligt, at bolig og erhverv blev adskilt. Lottrup-familien flyttede hen på [[Nørre Allé]] nr. 28, og virksomhedens navn blev ændret til [[J. S. Lottrup og Søns Dampbrænderi og Spritfabrik]]. Fabrikken blev således udvidet og tilpasset den efterspørgsel, der kom med industrialiseringen. Senere kom virksomheden til at hedde [[J. S. Lottrups dampbrænderi og spritfabrik]]. | ||