DGI-Huset: Forskelle mellem versioner
URIllum (diskussion | bidrag) (Oprettet.) |
URIllum (diskussion | bidrag) m (Justerer overskrifter.) |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
DGI-Huset er beliggende på adressen [[Værkmestergade 17]]. DGI-huset er ment som idrættens eksperimentarium for både den organiserede og uorganiserede idræt. Det er alle typer aktiviteter, som er velkomne i DGI-huset, og huset har været ramme for alt fra foredrag og iværksætning til hoppeborg og Quidditch turneringer og alt ind imellem. | DGI-Huset er beliggende på adressen [[Værkmestergade 17]]. DGI-huset er ment som idrættens eksperimentarium for både den organiserede og uorganiserede idræt. Det er alle typer aktiviteter, som er velkomne i DGI-huset, og huset har været ramme for alt fra foredrag og iværksætning til hoppeborg og Quidditch turneringer og alt ind imellem. | ||
== Baggrund == | === Baggrund === | ||
[[Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger]] har haft en årelang historie i Danmark, og har her i landet gjort rigtigt meget for gymnastikken og idrætten. Allerede før DGI-Huset stod klart i Aarhus, var DGI en meget aktiv aktør i forbindelse med sportsarrangementer i Aarhus og i resten af landet. | [[Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger]] har haft en årelang historie i Danmark, og har her i landet gjort rigtigt meget for gymnastikken og idrætten. Allerede før DGI-Huset stod klart i Aarhus, var DGI en meget aktiv aktør i forbindelse med sportsarrangementer i Aarhus og i resten af landet. | ||
Linje 10: | Linje 10: | ||
Kultur- og sportsrådmand [[Nils Erik Eskildsen]] støttede projektet fuldt ud, og han regnede med at få fuld opbakning i byrådet. | Kultur- og sportsrådmand [[Nils Erik Eskildsen]] støttede projektet fuldt ud, og han regnede med at få fuld opbakning i byrådet. | ||
== Planlægning og opførelse == | === Planlægning og opførelse === | ||
Det blev besluttet at DGI-Huset i Aarhus skulle ligge bag ved [[Aarhus Hovedbanegård]]. Byggeriet skulle omfatte 3000 m², som skulle rumme forskellige sportsgrene og aktiviteter for folk i alle aldre. Der var på dette tidspunkt håb om, at projektet kunne stå klar i [[2002]]. | Det blev besluttet at DGI-Huset i Aarhus skulle ligge bag ved [[Aarhus Hovedbanegård]]. Byggeriet skulle omfatte 3000 m², som skulle rumme forskellige sportsgrene og aktiviteter for folk i alle aldre. Der var på dette tidspunkt håb om, at projektet kunne stå klar i [[2002]]. | ||
Linje 23: | Linje 23: | ||
Medarbejdere til driften af DGI-huset blev søgt den 25. maj 2003. | Medarbejdere til driften af DGI-huset blev søgt den 25. maj 2003. | ||
== Åbning == | === Åbning === | ||
Den 2. september 2003 åbnede DGI-Huset, og tilslutningen af borgere var stor, hvilket blev anset som en succes. Omkring 700 borgere lagde turen forbi på indvielsesdagen. | Den 2. september 2003 åbnede DGI-Huset, og tilslutningen af borgere var stor, hvilket blev anset som en succes. Omkring 700 borgere lagde turen forbi på indvielsesdagen. | ||
Versionen fra 10. feb. 2021, 11:11
DGI-Huset, sportshal og konferencecenter.
DGI-Huset er beliggende på adressen Værkmestergade 17. DGI-huset er ment som idrættens eksperimentarium for både den organiserede og uorganiserede idræt. Det er alle typer aktiviteter, som er velkomne i DGI-huset, og huset har været ramme for alt fra foredrag og iværksætning til hoppeborg og Quidditch turneringer og alt ind imellem.
Baggrund
Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger har haft en årelang historie i Danmark, og har her i landet gjort rigtigt meget for gymnastikken og idrætten. Allerede før DGI-Huset stod klart i Aarhus, var DGI en meget aktiv aktør i forbindelse med sportsarrangementer i Aarhus og i resten af landet.
Første gang DGI-Huset i Aarhus blev nævnt, var den 14. februar 2000, og her blev der lagt vægt på vigtigheden af at have en modvægt i Jylland til DGI-Byen i København. For at projektet kunne realiseres, skulle DGI lægge 12 millioner kr. på bordet, men heldigvis så det ud til, at pengene var der, og støtten var i orden.
Kultur- og sportsrådmand Nils Erik Eskildsen støttede projektet fuldt ud, og han regnede med at få fuld opbakning i byrådet.
Planlægning og opførelse
Det blev besluttet at DGI-Huset i Aarhus skulle ligge bag ved Aarhus Hovedbanegård. Byggeriet skulle omfatte 3000 m², som skulle rumme forskellige sportsgrene og aktiviteter for folk i alle aldre. Der var på dette tidspunkt håb om, at projektet kunne stå klar i 2002.
Arkitektvirksomheden, som kom til at stå for opførelsen af DGI-Huset, blev Schmidt Hammer Lassen og 3XN, og NCC var firmaet, som skulle stå for byggeriet.
I Aarhus Stiftstidende den 23. juni 2002 søgtes der en daglig leder til DGI-Huset, som på dette tidspunkt forventes at stå færdig den 1. april 2003. Den 20. september 2002 kunne man læse i Aarhus Stiftstidende, at man havde ansat Troels Knudsen, tidligere forstander for idrætshøjskolen IDA, som direktør for DGI-Huset i Aarhus.
Allerede den 20. januar 2003 kunne man læse, at DGI-Huset holdt informationsmøde om åbningen i september 2003, og at man på dette tidspunkt kunne begynde at leje sig ind i husets lokaler.
Ved byggeriets afslutning havde det kostet 48 millioner kr. at få bygget DGI-Huset, og omkring 10 ansatte skulle stå for driften af huset. Der var blevet opført fire haller, to sale og en række mindre rum til idræts- og kulturaktiviteter, samt kurser, møder og administration.
Medarbejdere til driften af DGI-huset blev søgt den 25. maj 2003.
Åbning
Den 2. september 2003 åbnede DGI-Huset, og tilslutningen af borgere var stor, hvilket blev anset som en succes. Omkring 700 borgere lagde turen forbi på indvielsesdagen.
Kilder og litteratur
- Danske Arkitekt Virksomheder - DGI-Huset
- Aarhus Stiftstidende
- D. 14.02.2000
- D. 23.06.2002
- D. 20.09.2002
- D. 20.01.2003
- D. 14.03.2003
- D. 25.05.2003
- D. 03.09.2003