Mindegade

Mindegade er en gade i det centrale Aarhus, tæt ved havnen. Den løber fra Dynkarken til Fiskergade. Gadens navn stammer tilbage fra før 1796. Ordet ”minde” er et gammelt ord for flodmunding, i Aarhus dog snarere åmunding.

Kulturmiljøvurdering

Gaden må betegnes som del af et meget værdifuldt kulturmiljø bestående af købmandsgårde for førende skikkelser i 1800-tallets urbanisering og økonomiske modernisering samt af klassicistiske gårdanlæg og ejendomme. Gadens matrikelstruktur afspejler dens udviklingshistorie.

Mindegade fotograferet omkring 1903.

Anlæggelse som havnegade

Mindegade blev anlagt i slutningen af 1500-tallet eller begyndelsen af 1600-tallet uden for det egentlige købstadsområde. Gaden blev lagt i forlængelse af Skolegade og Mindebroen fra 1634 og skulle tjene som en ny havnegade. Havnen ved åens udmunding var ikke længere sejlbar i samme grad som tidligere, og de første, mindre moler blev anlagt ud for kysten. En byport, Mindeport, blev rejst ved gadens udløb, men med tiden rykket længere og længere mod syd, så den til sidst stod, hvor Sønder Allé løber i dag. Bag gaden strakte bymarken sig, så her var plads til at udfolde sit handelstalent, og gaden blev hjemsted for købmænd med stort pladsbehov herude ved byens ende.

Kaserne for dragoner

I 1800-tallet stod militæret og manglende indkvartering. Dragonkorpset var kommet til byen, og det var bystyrets ansvar at skaffe dem tag over hovedet. Det traf derfor – som påvist af lokalhistorikeren Torben Aastrup – aftale med købmandsfirmaet Meulengracht & Søn om at indrette en kaserne i Mindegade 10-12. Indkørslen til kasernen, der blev lagt inde i området mellem det nuværende Fredens Torv og Mindegade 10, fandt man nede fra strandområdet, og den fik passende navnet Ridderstræde. Helt frem til indvielsen af dragonkasernen i Vester Allé i 1870’erne, holdt rytterne til her.

Hans Broge køber op

Kasernen og nabogrundene var i mellemtiden blev købt af de to driftige købmandsbrødre Lewerkhuusen, men i 1847 fik Mindegade 8 ny ejer, en ung mand, der indrykkede denne annonce i Stiftstidende:

Nyt Etablissement. At den af Hr. C.F.W. Leeverkhuusen i Gaarden Nr. 340 [gammelt nummer, svarer til nr. 8] paa Mindegade hidtil førte Colonial- Tømrer- og Produkthandel fra idag fortsættes af Undertegnede tillader jeg mig herved at avertere for Byens og Omegnens ærede Beboere, ligesom og, at jeg i denne vil bestræbe mig for, ved stedse at holde friske og udsøgte gode Varer og ved Opkjøb af Landmandens Producter til de høieste Priser, at sikre mig de Æredes Tilfredshed, som ville beære mig med deres Handel. Aarhuus 6. December 1847. Hans Broge.

Hans Broge indledte dermed sin vej mod positionen som Aarhus’ rigeste mand og Jyllands mest betydningsfulde købmand. Broge lod den gamle købmandsgård rive ned og et arkitekttegnet hus i klassicistisk stil opføre i så fornem en kvalitet, at det i dag er fredet. I dag er der daginstitution i ejendommen. Hans initialer står stadig over døren, hans pengeskab er i kælderen, og glasloftet over hans stuer er intakt.

Det er ikke helt ukendt for alle, at Hans Broges handelsimperium blev født i Mindegade 8. Men de færreste er klar over, at han også ejede nr. 10. Ejendommen og kasernen tilhørte amtsstuefuldmægtig og Klasselotterikollektør Vilhelm Lewerkhuusen, som solgte den til Hans Broge den 28. december 1877, og grunden blev lagt sammen med nummer 8.

Broge gik igen i gang med at opføre et passende domicil og trak denne gang på arkitekten Thomas Arboe, der også har tegnet det ældste af Kommunehospitalet. Der blev atter valgt et klassicistisk snit, og facaden blev igen smykket med skulpturer og tegn, der afslørerede kilden til velstanden: handel og landbrug. Omme bag de to facader strakte købmandsgården sig med kornlagre, pakhuse, tørreovne, tømmerpladser, vognporte og alle mulige andre større og mindre bygninger. De strakte sig helt over til hækken ind mod naboen, som var fabrikant Thomas Ths. Sabroes grund (hvor Politigården ligger i dag).

Så manglede Hans Broge bare nummer 6. Her havde familien Schandorff en købmandsgård, men efter et dødsfald overtog Broge i 1876/77 gården, men vist kun for at få fingre i den sydligste del af den, mens han solgte resten videre.

Strippere, kommunister og vuggestuebørn tog over

Mindegade 8 og 10 blev senere overtaget af Broges kompagnon, Søren Christian Wærum, og efter hans død af Hans Broges sønnesøn Hans Carl Broge. En broget skæbne med mange skiftende ejere ventede herefter på bygningerne.

Med tiden forsvandt mange af bagbygningerne, men inde i gårdene er der umiskendelige historiske miljøer efter 1800-tallets største handelsmænd, så Mindegades handelsdomiciler er ikke desto mindre blandt perlerne i byens historiske kulturmiljø.

Bygninger og adresser

• Mindegade 4. En af Aarhus' ældste ejendomme "Trods Katholm".
• Mindegade 6.
• Mindegade 8.
• Mindegade 10. I årene 1880-1885 holdt Kreditforeningen Danmark til på førstesalen i denne Hans Broges nyopførte ejendom
• Mindegade 12. Matrikel nummer 93, oprindeligt bygget som købmandsgård. Det to meter høje hus´ grundmurede forside omfatter ti vinduesfag. Hvor sydsidens tidligere skarpe fremspring i gaden er mildnet ved en karakteristisk runding, har nordgavlens port en sandstenstavle med ejendommens nummer fra 1829 (Nummer 339).
• Mindegade 10-12. se også Mindegades kaserne.
• Mindegade 18. Se også Jomsborg.
• Mindegade 21. Se også Havnecafeen.

Mindegade på Aarhusarkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1609

Litteratur og kilder

• Connie Jantzen: Middelalderbyen Aarhus. 2013
• Sejrs Sedler
• Torben Aastrup om Kaarsberg-slægten, Lewerkhuusen samt ejendommene i Mindegade og Fiskergade: [1]