3.648
redigeringer
Polyhymnia: Forskelle mellem versioner
m
Medlemskab flyttet
Kurt L (diskussion | bidrag) m (→Kilder) |
Kurt L (diskussion | bidrag) m (Medlemskab flyttet) |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Polyhymnia arvede ved sammenlægningerne af de to selskaber en dobbelthed som kom til udtryk i de emner selskabet dyrkede: litteratur og diskussion samt teater og dramatik. I 1821 kom de første love for selskabet Polyhymnia. Lovene havde ikke færre end 225 paragraffer og derudover en del tillæg. Paragrafferne omhandlede alt fra stiftelsen til bøder og lignende. I 1832 blev der skåret ned i paragrafferne fra 225 til 164. | Polyhymnia arvede ved sammenlægningerne af de to selskaber en dobbelthed som kom til udtryk i de emner selskabet dyrkede: litteratur og diskussion samt teater og dramatik. I 1821 kom de første love for selskabet Polyhymnia. Lovene havde ikke færre end 225 paragraffer og derudover en del tillæg. Paragrafferne omhandlede alt fra stiftelsen til bøder og lignende. I 1832 blev der skåret ned i paragrafferne fra 225 til 164. | ||
=== Selskabets bygninger === | === Selskabets bygninger === | ||
| Linje 40: | Linje 35: | ||
=== Polyhymnias Teater === | === Polyhymnias Teater === | ||
I 1816 åbnede Polyhymnias Teater på en del af grunden i Kannikegade i en bygning kaldet Kannikegården. Opførslen af teateret gav dog foreningen store økonomiske problemer, da byggeriet blev meget dyrere end det oprindeligt var anslået til. Dette efterlod selskabet med en stor gæld hos forskellige långivere og medlemmer som var tæt på at vælte klubben. Det var kun efter en bøn til Kancelliet at der kom styr på gælden. Teateret havde sin glansperiode frem til 1825 hvor der blev skåret ned på antallet af forestillinger ti 5 årlige forestillinger mod mange flere tidligere. | I 1816 åbnede Polyhymnias Teater på en del af grunden i Kannikegade i en bygning kaldet Kannikegården. Opførslen af teateret gav dog foreningen store økonomiske problemer, da byggeriet blev meget dyrere end det oprindeligt var anslået til. Dette efterlod selskabet med en stor gæld hos forskellige långivere og medlemmer som var tæt på at vælte klubben. Det var kun efter en bøn til Kancelliet at der kom styr på gælden. Teateret havde sin glansperiode frem til 1825 hvor der blev skåret ned på antallet af forestillinger ti 5 årlige forestillinger mod mange flere tidligere. | ||
===Medlemskab=== | |||
I 1859 bestod direktionen af kammerråd Jensen, major og kammerherre Bauditz, konsul I. Mørk, købmand H. Liisberg og købmand Herm. Meyer. | |||
Kontingentet var for udenbys gæster 12 Rigsdalere, indskud 10 Rd., for udenbys 6 Rd. og 5 Rd. Dansende medlemmer skulle betale 5 Rd. for vinteren. <ref> Vejviser for Aarhuus Kjøbstad 1859</ref> | |||
=== Fremtrædende medlemmer === | === Fremtrædende medlemmer === | ||