Sporvejsfunktionærernes Klub (1904-): Forskelle mellem versioner

Hhoej (diskussion | bidrag)
Kurt L (diskussion | bidrag)
mIngen redigeringsopsummering
 
(4 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Vognstyrere ved sporvogn.jpg|thumb|Vognstyrere og sporvogn linje 2 ved endestationen i [[Kongsvang]] ved krydset [[Marselis Boulevard]] og [[Skanderborgvej]] i september 1971. Kreativt ophav: Hardy Poulsen (1940-) ]]
===Omnikørsel med hestevogne fra 1885===
===Omnikørsel med hestevogne fra 1885===
Omkring år 1900 fik Aarhus, i forbindelse med industrialiseringen, vokseværk. Byen strakte sig længere og længere langs bugten, både mod nord og mod syd.  
Omkring år 1900 fik Aarhus, i forbindelse med industrialiseringen, vokseværk. Byen strakte sig længere og længere langs bugten, både mod nord og mod syd.  
Linje 13: Linje 14:


Ret hurtigt blev den første strejke var en realitet. Nr. 26 Nedergaard Nielsen, foreningens sekretær var blevet suspenderet, og kollegaerne truede med at sætte vognene i remisen, hvis ledelsen ikke ophævede suspensionen. Det nægtede ledelsen, og strejken var en realitet den 10. oktober 1905.
Ret hurtigt blev den første strejke var en realitet. Nr. 26 Nedergaard Nielsen, foreningens sekretær var blevet suspenderet, og kollegaerne truede med at sætte vognene i remisen, hvis ledelsen ikke ophævede suspensionen. Det nægtede ledelsen, og strejken var en realitet den 10. oktober 1905.
===Arbejdsforhold===
Sporvejene var ikke en stabil arbejdsplads, og forholdene blev ikke bedre af 1. verdenskrigs udbrud i 1914. De dårlige tider sled på materiellet såvel som på mandskabet. Priserne steg, men selskabet fastholdt lønningerne. Mellemkrigstiden bød ligeledes på mange konflikter, der blandt andet omhandlede klassiske stridsemner såsom pension, løn, arbejdstider, uniformer m.m. Med 2. verdenskrigs udbrud i 1939, fik man andre ting at forholde sig til, da sporvejene, som det omgivne samfund, blev ramt af benzinrationering, og ledelsen måtte ty til mange forskellige løsninger for at undgå fyringer pga. den nedsatte drift.


===Schalburgtage===
===Schalburgtage===
Linje 21: Linje 19:


===Klubbens organisering gennem årerne===   
===Klubbens organisering gennem årerne===   
Den 11. august 1906 vedtoges det at danne en selvstændig klub under DAF, Dansk Arbejder Forbund Aarhus-afdeling. Fra 1920 blev klubben en afdeling under det københavnske Dansk Kommunalarbejderforbund.  
Den 11. august 1906 vedtoges det at danne en selvstændig klub under DAF, Dansk Arbejder Forbunds Aarhus-afdeling. Fra 1920 blev klubben en afdeling under det københavnske Dansk Kommunalarbejderforbund.  
I forbindelse med at Aarhus kommune overtog koncessionen og driften af sporvognene den 1. januar 1928, blev personalet overført til DKA, Dansk Kommunal Arbejderforbund, der atter skiftede navn i 1964 til FOA, Forbundet af Offentlige Arbejdere.                                                                                        
I forbindelse med at Aarhus kommune overtog koncessionen og driften af sporvognene den 1. januar 1928, blev personalet overført til DKA, Dansk Kommunal Arbejderforbund, der atter skiftede navn i 1964 til FOA, Forbundet af Offentlige Arbejdere.


===Litteratur og kilder===
===Litteratur og kilder===
Linje 35: Linje 33:
[[Kategori:Fagforeninger]]
[[Kategori:Fagforeninger]]
[[Kategori:Trafik & transport]]
[[Kategori:Trafik & transport]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]