Dalgas Avenue: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Da [[Marselisborgudvalget]] kort før jul i 1899 kunne præsentere navnene på de mange planlagte veje i Marselisborgområdet, blev Dalgas Avenue præsenteret som ''Frihedsalléen''. Byrådet modsatte sig dette navn og vedtog i stedet ''Dalgas Allé'', som senere blev til Dalgas Avenue. | Da [[Marselisborgudvalget]] kort før jul i 1899 kunne præsentere navnene på de mange planlagte veje i Marselisborgområdet, blev Dalgas Avenue præsenteret som ''Frihedsalléen''. Byrådet modsatte sig dette navn og vedtog i stedet ''Dalgas Allé'', som senere blev til Dalgas Avenue. | ||
==Gadens bygninger== | |||
* '''Dalgas Avenue 1.''' Bygningen er opført i 1911 efter tegning af arkitekt [[Thorkel Møller]] for snedkermester Jørgensen. Ejendommen er en 4 1/2 etages rødstensbygning med mansardtegltag, 1 kvist og en gavltrekant, der er barokpræget med to gennemgående karnapper og hvidmalede vinduer. | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
Versionen fra 18. maj 2020, 10:36
Anlagt i 1902-04 men navngivet i 1900 efter oberstløjtnant Enrico Mylius Dalgas (1828-1894). Arbejdede ved flere jyske vejanlæg. Efter tjeneste i Viborg og Holstebro flyttede han i 1859 til Århus, hvor han på Frederiksbjerg byggede villa Montana. Medstifter af Det Danske Hedeselskab i 1866 i Århus og blev dettes direktør.
Gadens anlæg følger den af stadsingeniør Chr. Ambt og arkitekt Hack Kampmann udarbejdede byplan fra 1898. Det lige gadeforløb er tilrettelagt for at opnå en udsigtslinie fra Ingerslevs Plads til det fremspringende kystpunkt Ballehage.
Da Marselisborgudvalget kort før jul i 1899 kunne præsentere navnene på de mange planlagte veje i Marselisborgområdet, blev Dalgas Avenue præsenteret som Frihedsalléen. Byrådet modsatte sig dette navn og vedtog i stedet Dalgas Allé, som senere blev til Dalgas Avenue.
Gadens bygninger
- Dalgas Avenue 1. Bygningen er opført i 1911 efter tegning af arkitekt Thorkel Møller for snedkermester Jørgensen. Ejendommen er en 4 1/2 etages rødstensbygning med mansardtegltag, 1 kvist og en gavltrekant, der er barokpræget med to gennemgående karnapper og hvidmalede vinduer.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
_1904.jpg){kind=link}