Kød- og konservesindustri i Århus: Forskelle mellem versioner

Kød- og konservesindustri i Århus (vis kildekode)

Versionen fra 13. okt. 2012, 12:59

2 bytes tilføjet , 13. oktober 2012

ingen redigeringsopsummering

JanneMarieBarslev

Administratorer

11.872

redigeringer

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 Fra gammel tid var der et modsætningsforhold mellem købstadens stedboende slagtere og tilrejsende landsbyslagtere, som udbød deres varer på byens torve og handelspladser. Byslagterne forsøgte uden held at holde landsbyslagterne ude ved hjælp af offentlige restriktioner. Mens de første industrielle slagterier begyndte at opstå på landet sidst i 1800-tallet, kunne byslagterne ikke opnå sundhedsmyndighedernes tilladelse til at etablere private slagterier inde i byen. Som en alternativ løsning henvendte byslagterne sig i 1892 til Århus byråd med et forslag om at etablere et offentligt slagtehus. Formålet var at skabe en myndighedsgaranteret kvalitetsstandard i kødforsyningen, men byslagterne forventede også, at de selv ville få en stærkere stilling i konkurrencen med landsbyslagterne, fordi byslagterne bedre kunne opfylde kravene til hygiejne. Byrådet tilsluttede sig tanken, og efter samråd med justitsministeriet blev sundhedsvedtægten fra 1887 omformet sådan, at det kommende offentlige slagtehus fik en central stilling i kødbranchen i byen. Det offentlige slagtehus i Århus for svine-, fåre- og kalveslagtninger blev oprettet i 1895, og det fik adresse den nuværende [[Strandvejen]]. Med denne placering fik slagtehuset en vis afstand til midtbyen af hensyn til lugtgener, men samtidig lå det ikke langt fra [[Aarhus havn|havnen]]. Den kommercielle slagtning af større dyr til bybefolkningen i Århus skulle foregå i slagtehuset og ingen andre steder, og dermed heller ikke på slagtegårde. Til gengæld kunne det offentlige slagtehus i princippet benyttes af alle slagtere. De skulle selv medbringe værktøj og arbejdskraft til slagtningen. Mod en afgift per slagtet dyr stillede slagtehuset lokaler til rådighed og sygdomskontrollerede kødet. Såfremt kødet var sygdomsfrit, fik det slagtehusets officielle stempel. Der var to udgaver af stemplet, gradueret efter kødets kvalitet. Fersk kød fra landet måtte ikke sælges, før det havde undergået veterinær kontrol i slagtehuset.
 [[Fil:Det offentlige Slagtehus (Ukendt) 1916.jpg|420px|thumb|right|Det offentlige Slagtehus 1916. Markedspladsen set fra øst. I baggrunden Strandvejen og Heibergsgade. Slagtehuset blev opført af Århus Kommune i årene 1894-95 efter tegning af arkitekt H. Meyer.]]
-På grunden øst for det offentlige slagtehus blev der i 1907 oprettet et nyt kvægtorv, som erstattede det gamle kvægtorv på Vesterbro. Kreaturernes sundhedstilstand blev kontrolleret af en dyrlæge, inden de blev godkendt til handel. Der blev stadig handlet med kreaturer, især heste, på markeder på steder som [[Store Torv]] og [[Bispetorv]], men i 1911 besluttede byrådet, at al handel med større dyr skulle foregå fra kvægtorvet ved det offentlige slagtehus. Samme år blev slagtehuset og kvægtorvet udvidet, og i den sammenhæng blev der oprettet et eksportslagteri. Via anlægningen af et særligt jernbanespor var slagtehuset blevet knyttet til det almindelige jernbanenet i 1907, og gennem dette spor fik eksportslagteriet forbindelse med havnen og jernbanenettet. I 1880’erne begyndte slagterbutikken at blive et kommercielt erhverv i Århus, og udviklingen tog fart efter etableringen af det offentlige slagtehus. Under den gamle sundhedsvedtægt kunne slagtermestrene i Århus i mange tilfælde ikke få tilladelse til at slagte dyr. Oprettelsen af det offentlige slagtehus gav dem mulighed for at slagte egne kreaturer med henblik på butikssalg, og den offentlige kontrol fjernede konkurrencen fra underlødigt kød fra landet. I 1930'erne begyndte slagterbutikkerne imidlertid at erstatte deres egne slagtninger med kød fra andels- og privatslagterier på landet. Som et resultat af denne konkurrence mistede det offentlige slagtehus fra 1928 til 1938 næsten en tredjedel af sin samlede fra indenbys slagtning. Tabet blev i nogen grad opvejet ved, at slagtehuset i større omfang end før udlejede plads på dets areal til forskellige erhvervskunder: handlende med kødvarer en gros, talgsmelteri, fedtraffinaderi, tarmhandel og flere virksomheder med tilknytning til slagterbranchen, foruden bankkontorer og andre kontorer.
+På grunden øst for det offentlige slagtehus blev der i 1907 oprettet et nyt kvægtorv, som erstattede det gamle kvægtorv på Vesterbro. Kreaturernes sundhedstilstand blev kontrolleret af en dyrlæge, inden de blev godkendt til handel. Der blev stadig handlet med kreaturer, især heste, på markeder på steder som [[Store Torv]] og [[Bispetorvet]], men i 1911 besluttede byrådet, at al handel med større dyr skulle foregå fra kvægtorvet ved det offentlige slagtehus. Samme år blev slagtehuset og kvægtorvet udvidet, og i den sammenhæng blev der oprettet et eksportslagteri. Via anlægningen af et særligt jernbanespor var slagtehuset blevet knyttet til det almindelige jernbanenet i 1907, og gennem dette spor fik eksportslagteriet forbindelse med havnen og jernbanenettet. I 1880’erne begyndte slagterbutikken at blive et kommercielt erhverv i Århus, og udviklingen tog fart efter etableringen af det offentlige slagtehus. Under den gamle sundhedsvedtægt kunne slagtermestrene i Århus i mange tilfælde ikke få tilladelse til at slagte dyr. Oprettelsen af det offentlige slagtehus gav dem mulighed for at slagte egne kreaturer med henblik på butikssalg, og den offentlige kontrol fjernede konkurrencen fra underlødigt kød fra landet. I 1930'erne begyndte slagterbutikkerne imidlertid at erstatte deres egne slagtninger med kød fra andels- og privatslagterier på landet. Som et resultat af denne konkurrence mistede det offentlige slagtehus fra 1928 til 1938 næsten en tredjedel af sin samlede fra indenbys slagtning. Tabet blev i nogen grad opvejet ved, at slagtehuset i større omfang end før udlejede plads på dets areal til forskellige erhvervskunder: handlende med kødvarer en gros, talgsmelteri, fedtraffinaderi, tarmhandel og flere virksomheder med tilknytning til slagterbranchen, foruden bankkontorer og andre kontorer.
 Sidst i 1800-tallet blev der etableret pølsefabrikker i Århus, og byrådet besluttede, at det offentlige slagtehus skulle stille billige lokalefaciliteter til rådighed for pølsefabrikation. Alle pølser produceret på slagtehuset skulle forsynes med en plombe, der angav slagtehusets navn og virkede som kvalitetsstempel. Den offentligt styrede pølsefabrikation forblev under kommunens tilsyn, indtil den blev bortforpagtet i 1928. Under den Første Verdenskrig 1914-18 foregik der en omfattende eksport af kødkonserves til Tyskland og andre krigsførende lande. De såkaldte gullaschbaroner opdagede, at mere eller mindre forarbejdet kød på dåse solgte ubesværet. Efter trussel fra englænderne om at standse kulforsyningen lukkede det offentlige slagtehus for kødkonservesproduktionen, men gullaschbaronerne fik deres produkter puttet på dåse ad anden vej, indtil fredsslutningen i 1918 fjernede afsætningsgrundlaget.