Thorkild Simonsen (1926-2022): Forskelle mellem versioner

Thorkild Simonsen (1926-2022) (vis kildekode)

Versionen fra 31. mar. 2020, 09:51

29 bytes tilføjet , 31. marts 2020

m

→‎Borgmesterposten

JanneMarieBarslev

Administratorer

11.921

redigeringer

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 ===Borgmesterposten===
-Thorkild Simonsen havde som rådmand haft ansvaret for opførelsen af [[Musikhuset Aarhus|Musikhuset]], og som borgmester kunne han indvie det den 27. august 1982 for siden at overdrage det daglige, politiske ansvar til [[Socialistisk Folkeparti|SF]]-rådmanden [[Thorkild Ibsen (1948-)|Thorkild Ibsen]]. Det var sidstnævnte ikke udelt begejstret for, da partiet havde været stærke modstandere af projektet. Økonomien var vanskelig som følge af kommunalreformen. Alle i kommunen krævede samme serviceniveau: børnehaver, vuggestuer, nye skoler, pasningsgaranti, hjemmepleje for ældre, nye ældreboliger foruden bedre veje, kollektiv transport, biblioteker og meget mere. Der skulle prioriteres, opkræves skatter og lånes penge for at få det hele til at nå sammen. Alt det krævede et samlet økonomisk overblik. Der ventede den nye borgmester en vanskelig opgave i det splittede byråd. SF søgte at udnytte situationen ved overbudspolitik, men partiet havde forregnet sig. Det var en stærk borgmester, der nu sad for bordenden, og samtidig havde han menneskelige egenskaber, der gjorde ham højt respekteret på tværs af partiskel. Ved de kommende valg styrkede han sin position. De personlige stemmetal steg kraftigt. Ved valget 16. november 1993 nåede han op på ca. 37.000 stemmer eller godt 55 procent af alle socialdemokratiske stemmer. Det var landets hidtil største personlige stemmetal. Partiet vandt tre mandater, til i alt 15, og var dermed kun et enkelt mandat fra det absolutte flertal. Stiftstidendes overskrift sagde det hele i én sætning: ”Thorkild Simonsen trak Socialdemokratiet frem til et kanonvalg”.
+Thorkild Simonsen havde som rådmand haft ansvaret for opførelsen af [[Musikhuset Aarhus|Musikhuset]], og som borgmester kunne han indvie det den 27. august 1982 for siden at overdrage det daglige, politiske ansvar til [[Socialistisk Folkeparti|SF]]-rådmanden [[Thorkild Ibsen (1948-)|Thorkild Ibsen]]. Det var sidstnævnte ikke udelt begejstret for, da partiet havde været stærke modstandere af projektet.
+Økonomien var vanskelig som følge af [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreformen]]. Alle i kommunen krævede samme serviceniveau: børnehaver, vuggestuer, nye skoler, pasningsgaranti, hjemmepleje for ældre, nye ældreboliger foruden bedre veje, kollektiv transport, biblioteker og meget mere. Der skulle prioriteres, opkræves skatter og lånes penge for at få det hele til at nå sammen. Alt det krævede et samlet økonomisk overblik. Der ventede den nye borgmester en vanskelig opgave i det splittede byråd. SF søgte at udnytte situationen ved overbudspolitik, men partiet havde forregnet sig. Det var en stærk borgmester, der nu sad for bordenden, og samtidig havde han menneskelige egenskaber, der gjorde ham højt respekteret på tværs af partiskel. Ved de kommende valg styrkede han sin position. De personlige stemmetal steg kraftigt. Ved valget 16. november 1993 nåede han op på ca. 37.000 stemmer eller godt 55 procent af alle socialdemokratiske stemmer. Det var landets hidtil største personlige stemmetal. Partiet vandt tre mandater, til i alt 15, og var dermed kun et enkelt mandat fra det absolutte flertal. Stiftstidendes overskrift sagde det hele i én sætning: ”Thorkild Simonsen trak Socialdemokratiet frem til et kanonvalg”.
 Thorkild Simonsen sad på borgmesterposten indtil 1. januar 1998, efter han den 20. oktober 1997 var blevet udnævnt til indenrigsminister i Poul Nyrup Rasmussens regering. I alt nåede Thorkild Simonsen at sidde 31 år i byrådet.
 Thorkild Simonsen blev efterfulgt af [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] på borgmesterposten.
 ===Initiativer i borgmesterperioden===