Nationalhaver i Aarhus

En særlig gren af kolonihavebevægelsen fremstod i 1907 med stiftelsen af Fællesforetagendet Nationalhaven og som i daglig tale blev kaldet Uldalls haver, idet det var tømrermester N. Uldall, der stod bag den idémæssige udformning af disse sports- og brugshaver. Selskabets hovedformål var at anlægge regelmæssigt inddelte haveanlæg som brugshaver med frugtbælter eller som frugtskov, samt hertil at oprette særlige haver for børn.

Niels Andersen Uldall blev født den 30. april 1860 i Kolding og siden her udlært som tømrer. I 1898 slog han sig ned i Århus og året efter giftede han sig med Ane Elisabeth Dagmar Svendsen, der var født i Århus. I forbindelse med de gode byggeår omkring århundredskiftet byggede han flere villaer på Trøjborg og fik en god tømmermesterforretning. Det blev da hurtigt hans idéer om regelrette smukt anlagte haver der tog over. Allerede i 1902 oprettede han lyst- og brugshaverne i Skovfaldet ved Skovvangsvej. De følges op af sports- og brugshaverne ved Bethesdavej i 1904, idet der nu også anlægges en sportsplads i tilknytning til haverne. Året efter stiftelsen af selskabet Fællesforetagendet Nationalhaven købte man gården Kathrinebjerg og fra nu af optræder N. Uldall som driftsleder for virksomheden. I 1908 kom der en udstykning ved Frydenlundsvej (Mågevej og Hejrevej). Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Århus. I 1911 kom der udstykninger ved Vermundsgade i Viby og året efter kom der en udstykning ved Engdalsvej i Brabrand. Selskabet fremførte at formålet med disse haver var at skaffe adgang til ejendomsjord og ved fagmæssig hjælp at bringe jorden i kultur. Dernæst ved et kontrolleret valg af træer, buske og øvrige planter at fremskaffe en første klasses afgrøde. Desuden ved foredrag at sprede oplysninger om jorden og dens behandling, give forslag til inddeling og drift af et økonomisk havebrug og endelig at fortælle om haveprodukternes anvendelse og ernæringsværdi i husholdningen.

Gennem udstykningsprojekterne fik man adgang til rådgivning: Gennem et årligt bidrag fik man i hver havekoloni adgang til en sportsplads. Der skulle være adgang til fælles brønde, og vedligeholdelse af vejanlæg og hegn skulle ligeledes være en fælles opgave. De enkelte parceller skulle beplantes og omgives af levende hegn. Man måtte bygge mindre havehuse efter en på forhånd anbefalet arkitektur som kunne ses i selskabets årsskrift eller salgskatalog.

Der udviklede sig følgende motto: ’Hvert Barn sit Frugttræ – Hver Familie sin Have’ Normalt ville et kolonihaveområde ligge, hvor jorden stilles til rådighed af kommunen gennem en åremålsbestemt lejeaftale. Det var afgørende anderledes med Nationalhaverne, idet disse blev udbudt som ejendomshaver, hvilket betød, at man erhvervede haveparcellen til selveje. I oplandet til ca. 40 købstæder og stationsbyer landet over blev der i alt udstykket og fordelt 208 tønder land. Om det var idealisme eller spekulation, der var drivkraften, står hen i det uvisse.

Selskabet udgav folderen "Nationalhaven. Organ for Nationalhavernes Interesser" første gang i 1907 og siden regelmæssigt fra 1911 til 1929 med i alt 49 numre. Heri fremkom de enkelte planer for nye udstykninger og vejledende forslag til beplantning og udnyttelse af jorden. Arkitekten Thorkel Møller leverede tegningsforslag til havehuse på parcellerne og handelsgartner Carl Thomsen ydede rådgivning vedrørende den praktiske beplantning. Driftsleder N. Uldall døde i Århus i 1945.