Smedens Bro: Forskelle mellem versioner
Mahope (diskussion | bidrag) No edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Smedens Bro 1911.jpg|thumbnail|Smedens Bro. Med Thorvaldsensgade til venstre og Vestergade til højre. Foto 1911]] | [[Fil:Smedens Bro 1911.jpg|thumbnail|Smedens Bro. Med Thorvaldsensgade til venstre og Vestergade til højre. Foto 1911]] | ||
Smedens Bro krydser Aarhus Å og forbinder Janus la Cours Gade og Vestergade med Thorvaldsensgade. Broen blev indviet 3. august 1911, med taler og hyldest af Etatsråd Hans Peter Jensen, bl.a. af Ulkjær, der var repræsentatnt for beboerne i Vestergade. Efterfølgende var festmiddag i Håndværkerforeningen, arrangeret af næringsdrivende og grundejerforeningen. | '''Smedens Bro''' krydser Aarhus Å og forbinder Janus la Cours Gade og Vestergade med Thorvaldsensgade. Broen blev indviet 3. august 1911, med taler og hyldest af Etatsråd Hans Peter Jensen, bl.a. af Ulkjær, der var repræsentatnt for beboerne i Vestergade. Efterfølgende var festmiddag i Håndværkerforeningen, arrangeret af næringsdrivende og grundejerforeningen. | ||
Om den forestående indvielse skrev Aarhuus Stiftstidende d. 3 august 1911: | Om den forestående indvielse skrev Aarhuus Stiftstidende d. 3 august 1911: | ||
:"En Højtidelighed i Aften. Naar Domkirkeuhret i Aften sender sine seks rungende Slag ud over Byen, vil der paa den nye Bro over Aaen ved Vestergades Forlængelse være samlet en lille Skare Mænd, i hvis Midte man vil kunde finde den nyudnævnte Vestergade-Etatsraad, Fabrikant Jensen. Etatsraaden vil med et Par velvalgte Ord erklære, at nu er den nye Bro aaben for Færdsel, hvorefter der fra Forsamlingen vil blive rettet en Tak til Hr. Jensen for hans store Arbejde og Offervillighed med Hensyn til Broen. Hvorpaa man vil gaa ned i Haandværkerforeningen og spise Indvielsesmiddagen med mange Taler. Herom nærmere i Morgen. Foreløbig maa vi nøjes med at præsentere Læserne et Billede af Broen og af den ædle Giver." | :"En Højtidelighed i Aften. Naar Domkirkeuhret i Aften sender sine seks rungende Slag ud over Byen, vil der paa den nye Bro over Aaen ved Vestergades Forlængelse være samlet en lille Skare Mænd, i hvis Midte man vil kunde finde den nyudnævnte Vestergade-Etatsraad, Fabrikant Jensen. Etatsraaden vil med et Par velvalgte Ord erklære, at nu er den nye Bro aaben for Færdsel, hvorefter der fra Forsamlingen vil blive rettet en Tak til Hr. Jensen for hans store Arbejde og Offervillighed med Hensyn til Broen. Hvorpaa man vil gaa ned i Haandværkerforeningen og spise Indvielsesmiddagen med mange Taler. Herom nærmere i Morgen. Foreløbig maa vi nøjes med at præsentere Læserne et Billede af Broen og af den ædle Giver." | ||
Daværende justitsråd Jensen, der i 1911 blev etatsråd, havde lovet beboerne på Vestergade en bro, så de kunne få adgang til Hammelbanen. Jensen havde allerede nogle år forinden fremlagt en plan for byrådet, om en bro i forlængelse af Vestergade for byrådet. Dengang stemte byrådet dog imod, da de mente at planen var for primitiv i sin udformning. Da Jensen i 1910 fremlægger en ny plan, blev den stemt igennem, og projektet kunne gå i gang. | Daværende justitsråd Jensen, der i 1911 blev etatsråd, havde lovet beboerne på [[Vestergade]] en bro, så de kunne få adgang til Hammelbanen. Jensen havde allerede nogle år forinden fremlagt en plan for byrådet, om en bro i forlængelse af Vestergade for byrådet. Dengang stemte byrådet dog imod, da de mente at planen var for primitiv i sin udformning. Da Jensen i 1910 fremlægger en ny plan, blev den stemt igennem, og projektet kunne gå i gang. | ||
Arkitekttegninger af broen, viser at der var planer for, hvordan sporvogne skulle køre hen over broen og fortsætte ud ad Nørre Allé. I byrådet blev der behandlet forskellige forslag til, hvordan denne linie skulle placeres, og hvor man skulle have stoppesteder. Ingen af forslagene blev dog modtaget godt, og i sidste ende, blev denne sporvognslinie aldrig anlagt. | Arkitekttegninger af broen, viser at der var planer for, hvordan sporvogne skulle køre hen over broen og fortsætte ud ad Nørre Allé. I byrådet blev der behandlet forskellige forslag til, hvordan denne linie skulle placeres, og hvor man skulle have stoppesteder. Ingen af forslagene blev dog modtaget godt, og i sidste ende, blev denne sporvognslinie aldrig anlagt. | ||
Direktøren af Aarhus Trælasthandel, Gerhard Stilling (søn af Jens Marius Stilling), en stor støtte af projektet, og leverede en del af kapitalen til at få broen bygget. Mølleejer Ernst Weis bakkede også op om projektet, som han afgav et stykke jord til. Weis stod derudover også for at anlægge kloakrør og gasledninger i jorden. | Direktøren af [[Aarhus Trælasthandel A/S|Aarhus Trælasthandel]], [[Gerhard Stilling]] (søn af [[Jens Marius Stilling]]), en stor støtte af projektet, og leverede en del af kapitalen til at få broen bygget. Mølleejer Ernst Weis bakkede også op om projektet, som han afgav et stykke jord til. Weis stod derudover også for at anlægge kloakrør og gasledninger i jorden. | ||
Aarhus Trælasthandel havde sikkert en stor interesse i oprettelsen af broen, da den lettede adgangen til Hammelbanen, fra deres trælager. | Aarhus Trælasthandel havde sikkert en stor interesse i oprettelsen af broen, da den lettede adgangen til Hammelbanen, fra deres trælager. | ||
Versionen fra 14. jan. 2020, 13:25
Smedens Bro krydser Aarhus Å og forbinder Janus la Cours Gade og Vestergade med Thorvaldsensgade. Broen blev indviet 3. august 1911, med taler og hyldest af Etatsråd Hans Peter Jensen, bl.a. af Ulkjær, der var repræsentatnt for beboerne i Vestergade. Efterfølgende var festmiddag i Håndværkerforeningen, arrangeret af næringsdrivende og grundejerforeningen. Om den forestående indvielse skrev Aarhuus Stiftstidende d. 3 august 1911:
- "En Højtidelighed i Aften. Naar Domkirkeuhret i Aften sender sine seks rungende Slag ud over Byen, vil der paa den nye Bro over Aaen ved Vestergades Forlængelse være samlet en lille Skare Mænd, i hvis Midte man vil kunde finde den nyudnævnte Vestergade-Etatsraad, Fabrikant Jensen. Etatsraaden vil med et Par velvalgte Ord erklære, at nu er den nye Bro aaben for Færdsel, hvorefter der fra Forsamlingen vil blive rettet en Tak til Hr. Jensen for hans store Arbejde og Offervillighed med Hensyn til Broen. Hvorpaa man vil gaa ned i Haandværkerforeningen og spise Indvielsesmiddagen med mange Taler. Herom nærmere i Morgen. Foreløbig maa vi nøjes med at præsentere Læserne et Billede af Broen og af den ædle Giver."
Daværende justitsråd Jensen, der i 1911 blev etatsråd, havde lovet beboerne på Vestergade en bro, så de kunne få adgang til Hammelbanen. Jensen havde allerede nogle år forinden fremlagt en plan for byrådet, om en bro i forlængelse af Vestergade for byrådet. Dengang stemte byrådet dog imod, da de mente at planen var for primitiv i sin udformning. Da Jensen i 1910 fremlægger en ny plan, blev den stemt igennem, og projektet kunne gå i gang. Arkitekttegninger af broen, viser at der var planer for, hvordan sporvogne skulle køre hen over broen og fortsætte ud ad Nørre Allé. I byrådet blev der behandlet forskellige forslag til, hvordan denne linie skulle placeres, og hvor man skulle have stoppesteder. Ingen af forslagene blev dog modtaget godt, og i sidste ende, blev denne sporvognslinie aldrig anlagt.
Direktøren af Aarhus Trælasthandel, Gerhard Stilling (søn af Jens Marius Stilling), en stor støtte af projektet, og leverede en del af kapitalen til at få broen bygget. Mølleejer Ernst Weis bakkede også op om projektet, som han afgav et stykke jord til. Weis stod derudover også for at anlægge kloakrør og gasledninger i jorden. Aarhus Trælasthandel havde sikkert en stor interesse i oprettelsen af broen, da den lettede adgangen til Hammelbanen, fra deres trælager.
I opløbet blev der foretaget ændringer, hvor man nedjusterede broens størrelse fra 20 tons til 15. Da den stod færdig, blev der udført en test af broens bæreevne, ved at lade to damptromler køre over broen. Der blev målt at broen gav sig et par millimeter, hvilket var indenfor den godkendte ramme, og der kunne endeligt blive åbnet for offentlig adgang. Smedens Bro er navngivet efter Hans Peter Jensen, der var hovedrivkraften for og bygmester ved bebyggelsen af broen. Navnet er en reference til Jensens erhverv som klejnsmed. Et andet forslag var ’Etatsråd Jensens Bro’, men man mente det uheldigt at navngive en bro med en titel.
Kilder
- Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller, 26. maj 1910, 19. oktober 1911, 6. marts 1913