Den almindelige Kirkegård

I Aarhus har vores kirkegårde gennem tiden alle fået forskellige navne, hvor de mest kendte er: Vor Frue Kirkegård, Domkirkegården, Skt. Olufs Kirkegård, Søndre Kirkegård (fra 1876 Den gamle Kirkegård), Nordre Kirkegård og Vestre Kirkegård. Mens kirkegården anlagt på det nordøstlige hjørne af den nuværende Rutebilstation mod Svømmehallen i sin korte levetid ikke opnåede en benævnelse. Oprindelig blev den benævnt Almen Kirkegård men siden hen også den almindelige kirkegård.

Almen: fælles for, gældende for alle personer eller tilfælde. I dag ville vi sige en offentlig kirkegård i modsætning til de mange sognekirkegårde, som i princippet er private som en del af sognekirkens myndighed. 38)

I det efterfølgende omtaler vi den som Almen Kirkegård.

Tiden op til 1805

Efter at det først var blevet udelukket at få begravet ligene omkring byens kirker og i 1805 forbudt at begrave lig i inde i kirkerne, benyttede man i en tid Skt. Olufs Kirkegård indtil den var overfyldt, hvorefter man anlagde en begravelsesplads: Almen Kirkegård på en toft uden for Mindeport. 35)

Kongens ordre i 1805

Den 22. februar 1805 forbyder kongen, at landets borgere fremover kunne blive begravet inde i kirkerne, som det hidtil havde været gængs især for den velhavende del af landets borgere og kirkens folk. Forbuddet skyldtes æstetiske overvejelser, hygiejne og sundhed; lugten var slem under nedbrydningen af liget men også en stigende pladsmangel. I Aarhus betød det, at begravelserne i Domkirken og Vor Frue Kirke måtte bringes til ophør.

Ved samme lejlighed bød han også, at købstæderne inden 2 år skulle anlægge en kirkegård uden for byen, hvis man ikke i forvejen havde en sådan.

Aarhus Bys Almen Kirkegård

I forbindelse med nedlæggelsen af Søndre Kirkegård, da man skulle opføre Rådhuset i den nuværende Rådhusparken, har en medarbejder i Begravelsesvæsenet været i de gamle protokoller og fundet en tekst, som beskriver historien om Søndre Kirkegårds forgænger: Almen Kirkegård. Han har transskriberet den gotiske tekst og lavet en maskinskrevet udateret udgave til brug for forvaltningens arbejde. 81)

Almen Kirkegård

”Til den almindelige kirkegård blev først antaget en toft uden for Mindeporten, der havde tilhørt afgangne [afdøde] købmand Jens Mors [skal være købmand Jens Moss død 1807] og blev 1813 den 1. september indviet som almindelig kirkegård. -

Efter at have begravet adskillige lig på denne kirkegård opdagedes, at der næsten over alt var vand end også efter en dybde af 1 ½ alen [0,94 m]. -

Pladsen blev gennemgraven ved vandgrøften 1814 med uden at få nogen nytte til følge, derpå blev af en gammel mand navnlig Johannes Wendelboe, der havde været forpagter på landet og som man antog havde mangen erfaring foreslået at lade 2 dybe hovedgrøfter grave omkring kirkegården, hvilket arbejde og så blev udført udi august 1816 og kostede kirkegården 783 m 40 s [783 mark og 40 skilling] – men aldeles uden at få nogen nyttig indflydelse på vandafladningen [vandafledningen] i nogen henseende. -

Almindelig misfornøjelse sporedes ved et hvert ligs begravelse og bestandige klager over at gravene var for det meste fulde af vand, når lig skulle begraves. - Dette gjorde det nødvendigt, at der måtte tænkes på en anden plads til kirkegård. -

Efter at have taget flere pladser i øjesyn, fandt man som den bedste og mest bekvemme en toft uden for Brobjerg Port Frederiksgade/Frederiks Allé.

Den henhørte som embedstoft til borgmesterembedet her i byen. -

Der sendtes anmodning til byens daværende borgmester hr. cancelliråd Schumacher, som straks var villig til at overlade toften imod passende godtgørelse af anden jord af byens ejendomme. -” ... 81)

Her fortsætter man med beskrivelsen af indvielsen af denne toft uden for byens Brobjerg Port: Søndre Kirkegård onsdagen den 2. novbr. 1818 som almidelig kirkegård, se denne

Jens Moss og hans toft uden for Mindeport

Købmand Jens Moss efterlyser den 16. august 1806 vidner til et tyveri af kartofler fra hans toft uden for Mindeport:

”Da jeg har erfaret at nogle af mine Kartofler udi min Toft uden Mindeporten er bortstiaalen, og jeg intet heller ønskede end at kunne opdage hvem disse nedrige maate være, saa udloves, til den som derom ville meddele mig Underretning en Douceur af 2 Rdr. J. Moss.” 7)16. august 1806

På matrikelkortet over tofterne sønden for Aarhus By opmålt i 1816 er kirkegården markeret med matr. nr. 15. 56)

De ovennævnte kilder peger på, at Almen Kirkegård udgør matr. nr. 15 tidligere ejet af købmand Jens Moss.

Matrikelkortet over tofterne sønden for Aarhus By 56)

Tofterne sønden for Aarhus

Kilder:

14) Den Store Danske Encyklopædi

35) Aarhus Vejviser, 1869#23

38) Ordbog over det danske sprog www.ordnet.dk

56) Kort over Tofterne henhørende til- og beliggende i Frue Sogn sønden for Aarhus Bys/Købstad i Ning Herred, Aarhuus Amt. Opmålt fuldstændig i september 1816. Dækker perioden 1816-1860 iflg. Geodatastyrelsen 1:4000

81) Materiale vedr. Søndre Kirkegård, Århus Kommune, Begravelsesvæsenet. Sag nr. 5-3-7-8. Oversættelse af den gotiske indledning i protokol for familiegrave på den gamle Kirkegaard Søndre Kirkegård

Artikler:

• Torben Aastrup om Den almindelige Kirkegård:[1]