Malling: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
No edit summary
Linje 77: Linje 77:
| Særkende for landsbyen/miljøværdi || En stor kvalitet ved Malling er, at man i byens centrum på et lille areal kan opleve så mange forskellige indtryk bindingsværkgården med omkringliggende landbrugsarealer, banegården, kroen med krohaven, butikker, værksteder, fabrikker og boliger, alt i alt på et areal på ca. 200 x 200 m2. Men uden for dette centrumområde er Malling blevet offer for ensformigt villakvarterbyggeri.
| Særkende for landsbyen/miljøværdi || En stor kvalitet ved Malling er, at man i byens centrum på et lille areal kan opleve så mange forskellige indtryk bindingsværkgården med omkringliggende landbrugsarealer, banegården, kroen med krohaven, butikker, værksteder, fabrikker og boliger, alt i alt på et areal på ca. 200 x 200 m2. Men uden for dette centrumområde er Malling blevet offer for ensformigt villakvarterbyggeri.
|}
|}
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.


== Stationsbykulturmiljøet - bevaringsstatus ==
== Stationsbykulturmiljøet - bevaringsstatus ==
=== Renoverede bygninger ===
Beliggende på Lundshøjgårdsvej 19 finder man Malling Skole bygget i 1959 og indviet d. 6. august selv samme år.
[[Fil:Billede 21.png|thumb|Malling skole, ca 1960.]]
Inden for de første 25 år blev skolen udvidet syv gange, på trods af dette er antallet af elever dog ikke steget markant:
* 1970: 433 elever
* 1984: 575 elever
* 1989: 459 elever
* 2001: 568 elever
Malling skole er blevet renoveret flere gange, hvor bygningens facade og struktur er forsøgt bevaret.
[[Fil:Billede 22.png|thumb|Malling skole, 2019. Nikolai Henriksen]]
=== Fremtiden ===
I Malling har man også planer om fortsat at udvide byen, eller i hvert fald at bygge nye boliger på nedrevne grunde. På Starupvej er der påbegyndt nybyggeri, over for den gamle landbrugsskole, der i dag er Efterskolen for Scenekunst.
[[Fil:Billede 23.png|thumb|Byggegrund klar til bebyggelse, 2019. Nikolai Henriksen.]]
På Gammel Østergårdsvej 6 i den vestlige del af Malling er man også i gang med at bygge nyt. Pro-jektet kaldes ”Malling Dampmølle” og er tiltænkt at skulle bygges på grunden, hvor den gamle dampmølle i Malling stod. Dampmøllen blev i sin tid bygget af Niels Jensen, som var en af de fremtrædende personer, der har gjort Malling til, hvad den er i dag.
[[Fil:Billede 24.png|thumb|MallingDampmølle, byggegrund til opførelse af nyt boligområde. Nikolai Henriksen, 2019.]]


=== Tusler mod og potentiale ved ældre bymiljøer ===
=== Tusler mod og potentiale ved ældre bymiljøer ===
Linje 87: Linje 113:


En anden trussel mod bymiljøet er omfartsvejen Oddervej vest for Malling, der leder bilister udenom byen og derfor mindsker bylivet i og omkring Malling centrum.  
En anden trussel mod bymiljøet er omfartsvejen Oddervej vest for Malling, der leder bilister udenom byen og derfor mindsker bylivet i og omkring Malling centrum.  
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.





Versionen fra 9. maj 2019, 00:28

Malling er en landsby i Aarhus Kommune, tidligere Beder-Malling Kommune, eget sogn (Malling Sogn). Danmarks Statistik betragter (fra 1.1. 2013) i opgørelser byerne Beder og Malling som et samlet byområde.

Historie

Malling hed i 1245 Malend (1465 Malingh), hvilket betyder stedet med stenede bakker(oldnordisk mol: banke af småsten og und: som er forsynet med). Dette henviser til områdets geografi som er bakket med stenet jord.

Med ankomsten af jernbanen (Odderbanen) til Malling udviklede byen sig fra landsby til stationsby. Stationsbygningen blev opført i 1883 sammen med en række nye bygninger ved den vej, der fører ned til stationspladsen: En lægebolig (på hjørnet af Bredgade og Starupvej), på Stationspladsen på venstre side en købmandshandel og på højre side et gæstgiveri med rejsestald. Alle fire bygninger findes fortsat. I det hele taget voksede byen og industrien med udgangspunkt i den ældre bebyggelse i området ved stationen. Og specielt i 1960’erne og 1970’erne voksede byens parcelhuskvarterer.

Odderbanen blev nedlagt i august 2016 for at ombygge banestrækningen til Letbanen, som efter planen skal køre Odder-Grenå. Etapen Aarhus-Odder åbnede den 25. august 2018.

I 1960 fandtes følgende bygninger og anlæg i Malling: landbrugsskole (opretter 1889),bibliotek (i skolen, oprettet 1925), forsamlingshus, kommunekontor, alderdomshjem (opført 1935 og udvidet 1944 og 1956), fodboldbane i anlægget Egelund, mindre lystanlæg mod syd i byen, filialer af Odder Bank, Aarhus Privatbank og Landbosparekassen, andelsmejeri (oprettet 1989, udbygget med osteri 1951), kro og biograf. Og erhvervsvirksomheder: Malling Dampmølle (oprettet 1888), Malling Stavfabrik (grundlagt 1899), Wixor (fabrik for skærekager, tidligerer Malling Brødfabrik, oprettet 1931), A/S J. Torstensen (købmands- og tømmerhandel), cementvarefabrik, trævarefabrik, flere større gartnerier, jernbanestationen, postekspedition, og telefoncentral.


Malling dampmølle - mølle og nu husprojekt

Malling Dampmølle og Savværk blev etableret i 1888 på Østergårdsvej (dengang Vestergade) på initiativ af den driftige købmand Niels Jensen. I 1893 -95 opførtes en flormelsmølle i tre etager, og den blev udvidet flere gange frem til 1922. Virksomheden blev i 1931 til Malling Brødfabrik og blev derefter overtaget af Wixor skærerkager. Fabrikken var i drift til ca. 1979, for at blive revet ned i 1980`erne. Derefter har grunden faktisk ligget ubebygget hen, indtil der omkring årtusindskiftet fra Urbanus ApS Ejendomsudviklings side blev skitseret et husprojekt på grunden med titlen "Malling Dampmølle", tegnet af Cebra Arkitekterne. Årene er gået, og vi skal hen til foråret 2019, før projektet efter planen realiseres. Det vil bestå af 50 boliger, rækkehuse og lejligheder, tiltænkt alle aldersgrupper.

Malling Kro

Der bliver søgt om bevilling til at oprette kro i Malling i 1883 - af Beder Kros ejer, Peder Sørensen, og det blev svigersønnen som kom til at drive kroen. Både i Beder og i Malling bliver der bygget stald i forbindelse med kroen til de rejsendes heste. Det hedder Malling Gjæstgiveri frem til 1914, hvor det får navnet Hotel Malling, men bliver kendt som Malling Kro.

I 1800-tallets sidste år gav sognerådet Good Templar logen tilladelse til at oprette to afdelinger i Malling (omkring 1897); en afdeling for mænd ”Mallings håb” og en for kvinder ”Kvindens fred”. Bygningen blev afholdshotel frem til 1919 først under navnet Malling Landbohotel, derefter Turisthotel. Cirka 1943 blev bygningen indrettet til Malling Biograf.

Beder-Malling

I 2012 voksede Malling sammen med Beder og byen er i dag kendt som Beder-Malling. Byen har 8194 indbyggere. Malling og Beder havde i forvejen et tæt samarbejde, hvilket blandt andet kan ses af B.M.I. - Beder-Malling Idrætsforening og Beder-Malling Boligforening.

Malling Kirke

Malling Kirke stammer fra omkring 1150. Kirken er Danmarks eneste eksempel på en befæstet kirkegård. Dele af befæstningen kan stadig ses i dag. Det er en såkaldt folkeborg med et rundt forsvarstårn, der oprindelig har været 13-14 m. højt og med en voldgrav mod syd, øst og vest samt en ringmur. Kirkens mure er særdeles tykke, og har således kunne tilbyde beskyttelse til egnens befolkning mod de vender, der hærgede langs Jyllands kyster. Malling Kirke rummer også et gravkapel etableret i 1708 for slægten Güldencrone, bosiddende på Vilhelmsborg.

Befolkningsudvikling i Malling Sogn

År Befolkning
1801 748
1850 960
1901 1748
1930 1918
1955 1978
1960 2043
2015 5007

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Storlandsby.

Geografi og bevoksning:

Tre åbne grønne områder, som er af udpræget positiv værdi for deres omgivelser, den centralt liggende krohave, et landbrugsareal ved bindingsværkgården, gården vest for stationsbygningen og det perifere parkanlæg i byens sydlige udkant. Byens åbne pladser og haver er velbevoksede. Nogen gadetræer mangler dog næsten fuldstændigt.

Bygninger/Erhverv:

Malling fungerer i dag som et servicecenter, men er præget af sin funktion som stationsby på Odderbanen, og mange private virksomheder er placeret langs jernbanelinjen. De private servicevirksomheder findes koncentreret langs Bredgade og i centrum, mens den offentlige sektor har en mere perifer placering. Landsbyens komplekser består af 8 gårde, 452 beboelseshuse med udhuse, 39 bolig/forretninger og 14 etageboliger. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger må betegnes som 6,1% gård-orienteret, 76,7 beboelses-orienteret, 3,3% offentlig, 1,6% industri, 0,7% med kombinerede funktioner og 2,5% forretninger.

Vejnet:

Malling er med et trinbræt tilsluttet Odderbanen, som slynger sig tværs gennem byen. Banen skæmmer dog ikke så meget, fordi den krydser byen på dens smalleste sted og fordi den umiddelbart uden for byen er pakket ind i rigelig beplantning. Bredgade er som forbindelse Aarhus-Odder meget trafikeret; også de øvrige eksterne forbindelser, Fløjstrupvej, Østergårdsvej, Starupvej og Ajstrupvej, er ret trafikerede, mens de øvrige veje som lokale veje ikke har så meget trafik. Vejbelægningen er hovedsageligt asfalt med nogle få grusveje som undtagelser. Fortove er almindelige.

År 1974
Indbyggertal 1700
Antal bygninger 536 enheder fordelt på 609 bygninger
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 11
Særkende for landsbyen/miljøværdi En stor kvalitet ved Malling er, at man i byens centrum på et lille areal kan opleve så mange forskellige indtryk bindingsværkgården med omkringliggende landbrugsarealer, banegården, kroen med krohaven, butikker, værksteder, fabrikker og boliger, alt i alt på et areal på ca. 200 x 200 m2. Men uden for dette centrumområde er Malling blevet offer for ensformigt villakvarterbyggeri.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.


Stationsbykulturmiljøet - bevaringsstatus

Renoverede bygninger

Beliggende på Lundshøjgårdsvej 19 finder man Malling Skole bygget i 1959 og indviet d. 6. august selv samme år.

Malling skole, ca 1960.
Inden for de første 25 år blev skolen udvidet syv gange, på trods af dette er antallet af elever dog ikke steget markant:
  • 1970: 433 elever
  • 1984: 575 elever
  • 1989: 459 elever
  • 2001: 568 elever

Malling skole er blevet renoveret flere gange, hvor bygningens facade og struktur er forsøgt bevaret.

Malling skole, 2019. Nikolai Henriksen

Fremtiden

I Malling har man også planer om fortsat at udvide byen, eller i hvert fald at bygge nye boliger på nedrevne grunde. På Starupvej er der påbegyndt nybyggeri, over for den gamle landbrugsskole, der i dag er Efterskolen for Scenekunst.

Byggegrund klar til bebyggelse, 2019. Nikolai Henriksen.

På Gammel Østergårdsvej 6 i den vestlige del af Malling er man også i gang med at bygge nyt. Pro-jektet kaldes ”Malling Dampmølle” og er tiltænkt at skulle bygges på grunden, hvor den gamle dampmølle i Malling stod. Dampmøllen blev i sin tid bygget af Niels Jensen, som var en af de fremtrædende personer, der har gjort Malling til, hvad den er i dag.

MallingDampmølle, byggegrund til opførelse af nyt boligområde. Nikolai Henriksen, 2019.

Tusler mod og potentiale ved ældre bymiljøer

En trussel mod det ældre bymiljø i Malling er blandt andet de store supermarkedskæder såsom Fakta, Netto og SuperBrugsen. Supermarkedskæderne konkurrerer med de førhenværende købmænd, hvilket allerede var en tendens der kunne ses ved jernbanestationens ankomst i 1884. Her følte Kjøbmand Torstensen sig nødsaget til at tilbyde varelevering til døren via en landrute, da han havde svært ved at lokke kunder til.

Dog findes der stadig eksempler på mindre købmænd i Malling, blandt andet en Elite Købmand, beliggende midt på Bredgade og tæt på stationspladsen.

En anden trussel mod bymiljøet er omfartsvejen Oddervej vest for Malling, der leder bilister udenom byen og derfor mindsker bylivet i og omkring Malling centrum.


Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/

Beder-Malling Arkiv: http://www.bedermallingarkiv.dk/egnens-historie/512-2/

  • J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.