Skødstrup: Forskelle mellem versioner
Cebido (diskussion | bidrag) No edit summary |
Cebido (diskussion | bidrag) |
||
Linje 14: | Linje 14: | ||
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | ||
== Stationsbykulturmiljøet - bevaringsstatus i 2019 == | == Stationsbykulturmiljøet - bevaringsstatus i 2019 == | ||
Linje 21: | Linje 22: | ||
Møllen i Løgten er desuden også bevaret og har samme placering, som da den blev bygget, men i dag fungerer møllen som liebhaverejendom og ligger i et moderne nybyggerkvarter. | Møllen i Løgten er desuden også bevaret og har samme placering, som da den blev bygget, men i dag fungerer møllen som liebhaverejendom og ligger i et moderne nybyggerkvarter. | ||
[[Fil:Segalt mølle i Løgten.jpg|thumb]] | |||
Vosnæsgård er i dag bevaret i sin form og placering. Det er dog tvivlsomt at gården varetager den samme signifikans for Skødstrup/Løgten i dag, som den har gjort tidligere da den har ikke længere den samme beskæftigelsesandel som tidligere. I dag beskæftiger Vosnæsgård sig i stedet meget med specialprodukter som grisekød fra skovgris af særlig kvalitet samt udlejningsboliger. Dette kan tyde på at Vosnæsgård i dag brander sig på sit navn og det faktum at det er en gammel herregård, fremfor det man traditionelt set har forbundet med en herregård. | Vosnæsgård er i dag bevaret i sin form og placering. Det er dog tvivlsomt at gården varetager den samme signifikans for Skødstrup/Løgten i dag, som den har gjort tidligere da den har ikke længere den samme beskæftigelsesandel som tidligere. I dag beskæftiger Vosnæsgård sig i stedet meget med specialprodukter som grisekød fra skovgris af særlig kvalitet samt udlejningsboliger. Dette kan tyde på at Vosnæsgård i dag brander sig på sit navn og det faktum at det er en gammel herregård, fremfor det man traditionelt set har forbundet med en herregård. | ||
Linje 78: | Linje 80: | ||
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == |
Versionen fra 22. apr. 2019, 14:25
Forstad og stationsby i Aarhus Kommune, tidligere Skødstrup Kommune, Skødstrup Sogn.
Historie
Stationen
Skødstrup station blev fra 15. januar 1968 nedrykket (dvs. administrativt ændret) til "station uden offentligt læsespor" - det vil sige, at man ikke længere kunne sende og modtage godsvogne. 25. maj 1968 blev Skødstrup station nedlagt - uden den tids vanlige overgangperiode som trinbræt. 4. august 1979 åbnedes Skødstrup som trinbræt og krydsningsstation på Århus Nærbane.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Stationsbykulturmiljøet - bevaringsstatus i 2019
I dag i Skødstrup-Løgten er præstegård, kirke, forsamlingshus og mølle bevaret. På præstegårdens facade kan man se årstallet 1878, hvilket indikerer, at det er den oprindelige bygning, som stadig står i dag.
Forsamlingshuset i Skødstrup Sogn står den dag i dag stadig som den gjorde i 1893 og ligger ikke mere end 100 meter fra kirken og præstegården.
Møllen i Løgten er desuden også bevaret og har samme placering, som da den blev bygget, men i dag fungerer møllen som liebhaverejendom og ligger i et moderne nybyggerkvarter.
Vosnæsgård er i dag bevaret i sin form og placering. Det er dog tvivlsomt at gården varetager den samme signifikans for Skødstrup/Løgten i dag, som den har gjort tidligere da den har ikke længere den samme beskæftigelsesandel som tidligere. I dag beskæftiger Vosnæsgård sig i stedet meget med specialprodukter som grisekød fra skovgris af særlig kvalitet samt udlejningsboliger. Dette kan tyde på at Vosnæsgård i dag brander sig på sit navn og det faktum at det er en gammel herregård, fremfor det man traditionelt set har forbundet med en herregård.
Disse funktioner har altså ud fra en kulturmiljøvurdering været bevaringsværdige for Skødstrup/Løgten. Enten som en funktion der stadig er anvendelig i dag, herunder præstegården, kirken og forsamlingshuset, eller som et kulturhistorisk varemærke for området, som det ses med møllen i Løgten.
Byens to stationer har samme geografiske placering som set på kortene tidligere i rapporten, men i dag er det to moderne stationer tilknyttet Aarhus Letbane og indeholder alle de moderne teknologiske funktioner der hører til. Der er desuden ingen stationsbygninger tilknyttet.
Da Skødstrup Skole i 1944 bliver til en centralskole, flyttedes skolens placering. Hvor den tidligere lå i Skødstrup by, ligger den i dag mellem Skødstrup og Løgten.
Brødrene Jacobsens chokoladefabrik eksisterer stadig dog under navnet Carletti. Tidligere lå fabrikken i Løgten, men ligger nu som produktionsvirksomhed udenfor byen.
Modsat var der flere af de gamle byfunktioner, som ikke længere eksisterer i byerne. Mejeriet, Løgten kro, smedjen og fattiggården er ikke længere synlige i bymiljøet længere. En mulig årsag til disse byfunktioners forsvinden kan være generel modernisering i samfundet, masseproduktion af fødevarer og forbedrede sociale forhold.
I dag har nye byfunktioner fundet vej til Skødstrup og Løgten heriblandt idrætsanlæg, pizzeria, frisør, skønhedssalon, fysioterapeut og plejehjem. Disse nye byfunktioner er et billede på moderniseringen og globaliseringen, som har præget Danmark i det 20. århundrede.
De nye byfunktioner der er opstået i Skødstrup/Løgten siden det, der er dokumenteret i Trap Danmark samt de funktioner, der er vokset frem i takt med en højere grad af modernisering og globalisering i Danmark som samfund, kan diskuteres som værende en trussel for byernes historiske kulturmiljø. Behovet for nye byfunktioner i takt med den større modernisering der stadig finder sted, kan med tiden “kvæle” de gamle byfunktioner der ikke længere er behov for, men som stadig kan fungere som kulturarv for området.
Det kan hertil diskuteres om det gamle forsamlingshus fra 1893 i Skødstrup, der stadig står bevaret som kulturmiljø i byen i dag, kan være i fare grundet byens moderne udvikling. Forsamlingshuset fremstår småt og lettere nedslidt og kunne muligvis være truet af, at et bedre og mere tidssvarende forsamlingssted kunne erstatte dets funktion. Under en kulturmiljøbesigtigelse i Løgten støder man også på lejlighedskomplekset “Siloetten”. Bygningen varetager naturligvis en vigtig funktion i forhold til at kunne udbyde boliger til byens beboere, men står samtidig også som en meget iøjnefaldende bebyggelse i bybilledet. Det kan derfor være relevant at diskutere om denne moderne arkitektur, kan fremstå som en trussel for æstetikken i det “gamle” bybillede og true gamle kulturmiljømæssige bygninger som f.eks. møllen, der kunne drukne til fordel for den nye mastodont.
Klassificering:
Geografi og bevoksning:
Skødstrup ligger på skråningen til Kalø Vig, terrænet er lavt mod sydøst og højt mod nordvest.
Den ældre bydel, med undtagelse af Grenåvejen er velbevokset med træer og lignende, men hvis man regner villakvartererne med, virker Skødstrup som en bar by.
Bygning og erhverv:
14 gårde, 536 beboelseshuse med udhuse, 14 bygninger anvendt som forretninger og 13 bygninger anvendt som forretning og beboelse.
Vejnet:
Den meget trafikerede hovedvej A15, Grenåvej, dominerer en stor del af byen. De øvrige veje og Grenåbanen er ikke så trafikerede. Grenåvejen virker ugrenet, retliniet, mens det øvrige vejnet gør et grenet, slynget indtryk. Vejbelægningen er praktisk udelukkende asfalt, mens der ligger fortove i villakvartererne og langs Grenåvejen.
År | 1974 |
Indbyggertal | 1500 |
Antal bygninger | |
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 15 |
Særkende for landsbyen | Udsigten fra Tagmosevej-Åstrupvej mod øst er storslået, trods Studstrupværket med dets skæmmende skikkelse. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Litteratur og kilder
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
http://www.8541.dk/visit-8541/egnsarkivet
Henvisninger: