5.862
redigeringer
Biblioteker i Aarhus: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 38: | Linje 38: | ||
Aarhus’ nye folkebiblioteks begyndelse var beskeden. Man rådede over 700 bind, og i løbet af det første år blev de udlånt cirka 5000 gange til 500 lånere. Det var gratis at låne, og der var åbent to gange om ugen mandag og torsdag fra kl. 20-21. Af hensyn til trængsel i det lille lokale ordnede man det således, at lånere hvis navne begyndte med bogstaverne A-L havde adgang om mandagen og M-Ø om torsdagen. Biblioteket er fra begyndelsen åbent for alle, men allerede efter det første år må man indføre en aldersgrænse på 20 år, på grund af den uorden man oplever med unge lærlinge. | Aarhus’ nye folkebiblioteks begyndelse var beskeden. Man rådede over 700 bind, og i løbet af det første år blev de udlånt cirka 5000 gange til 500 lånere. Det var gratis at låne, og der var åbent to gange om ugen mandag og torsdag fra kl. 20-21. Af hensyn til trængsel i det lille lokale ordnede man det således, at lånere hvis navne begyndte med bogstaverne A-L havde adgang om mandagen og M-Ø om torsdagen. Biblioteket er fra begyndelsen åbent for alle, men allerede efter det første år må man indføre en aldersgrænse på 20 år, på grund af den uorden man oplever med unge lærlinge. | ||
Imens bogbestanden over de følgende år stiger jævnt, | Imens bogbestanden over de følgende år stiger jævnt, svinger antallet af lånere og udlån, og 1870’erne er generelt et årti med økonomiske problemer for det nye bibliotek. Lidt af presset letter, da byrådet i 1874 beslutter sig for et fast årligt tilskud på 200 kr., men i 1880 besluttes det alligevel at indføre et kontingent på 1-2 kr. årligt. I mellemtiden, i 1874, er biblioteket flyttet til nye lokaler i borgerpigeskolen [[Vestergade]] 23. Her lå det indtil hovedbiblioteket åbnede i 1934. | ||
===Vestergade 23 1874-1934=== | ===Vestergade 23 1874-1934=== | ||
1880 bliver foreløbigt højdepunkt i Folkebibliotekets historie med 8000 udlån. En overgang tales der sågar om at udvide åbningstiden til tre dage om ugen, men det gennemføres ikke. Indtil århundredeskiftet fortsætter Folkebiblioteket stort set som før. Udlånstallet falder lidt, og ligger i perioden på 5000-7000 årligt. Bøgerne stammer stadig fra udsalg, restoplæg og donationer hvorfor den ofte er utidssvarende. | 1880 bliver foreløbigt højdepunkt i Folkebibliotekets historie med 8000 udlån. En overgang tales der sågar om at udvide åbningstiden til tre dage om ugen, men det gennemføres ikke. Indtil århundredeskiftet fortsætter Folkebiblioteket stort set som før. Udlånstallet falder lidt, og ligger i perioden på 5000-7000 årligt. Bøgerne stammer stadig fra udsalg, restoplæg og donationer hvorfor den ofte er utidssvarende. | ||
Det får stor betydning for Folkebiblioteket i Aarhus, at man i 1902 opfører [[Statsbiblioteket]]. Året efter bliver det nemlig åbnet for Aarhus’ borgere | Det får stor betydning for Folkebiblioteket i Aarhus, at man i 1902 opfører [[Statsbiblioteket]]. Året efter bliver det nemlig åbnet for Aarhus’ borgere med åben læsesal alle hverdage 18-22 og udlån mandag aften 18-20. Det kan lade sig gøre takket være et tilskud fra Aarhus Kommune, og på den måde kommer Statsbiblioteket til at varetage en del af de opgaver, et mere moderne folkebibliotek ellers ville have varetaget. Dermed udskydes behovet for at finde en afløsning til Folkebiblioteket i [[Vestergade]], der døjer under de efterhånden utidssvarende faciliteter. | ||
Statsbiblioteket er sandsynligvis også en del af forklaringen på, at Folkebibliotekets udlånstal, der i 1904-05 er på 15.400, efter nogle år falder til omkring 10-11.000, et niveau der holdt sig indtil 1920’erne. Da intensiveredes arbejdet for at skaffe bedre rammer for Aarhus Folkebibliotek, hvis lokaler i Vestergade efterhånden var i meget dårlig stand. Efter en renovation i 1923 steg aktiviteten og udlånene da også, men ved udgangen af årtiet var biblioteket igen i meget dårlig stand: Blandt andet var bøgerne udsat for indsivende vand fra ødelagte vinduer og murværk. | |||
Endelig i 1928 begyndte forarbejdet til [[Biblioteket i Mølleparken|det nye bibliotek, der kom til at ligge i Mølleparken]], og som stod færdigt oktober 1934. | Endelig i 1928 begyndte forarbejdet til [[Biblioteket i Mølleparken|det nye bibliotek, der kom til at ligge i Mølleparken]], og som stod færdigt oktober 1934. | ||