Fredensgade 38: Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
'''Fredensgade 38''' blev opført i 1880 af købmand og tømmerhandler [[Jens Marius Stilling|J. M. Stilling]]. Bygningen blev tegnet af arkitekt og murermester [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]]. Bygningens facade har i dag front mod [[Aarhus Rutebilstation]] på [[Fredensgade]] og [[Sønder Allé]]. | '''Fredensgade 38''' blev opført i 1880 af købmand og tømmerhandler [[Jens Marius Stilling|J. M. Stilling]]. Bygningen blev tegnet af arkitekt og murermester [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]]. Bygningens facade har i dag front mod [[Aarhus Rutebilstation]] på [[Fredensgade]] og [[Sønder Allé]]. | ||
[[Aarhus Stiftstidende]] publicerede den 28. oktober 1880 en indberetning fra [[Troels Wilhelm Honum|landinspektør Honum]] om nytilkomne gadenumre. Fredensgade 38 var iblandt disse med matr. nr. 1366 | [[Aarhus Stiftstidende]] publicerede den 28. oktober 1880 en indberetning fra [[Troels Wilhelm Honum|landinspektør Honum]] om nytilkomne gadenumre. Fredensgade 38 (såvel som Sønder Allé 56-delen) var iblandt disse med matr. nr. 1366. Var der ikke allerede malet husnumre på murene blev ejerne tilrådt at gøre snarest muligt. | ||
I 1920 solgte J. M Stilling ejendommen til aktieselskabet [[Nordiske Kabel- og Traadfabrikker]] for 95.000kr. | I 1920 solgte J. M Stilling ejendommen til aktieselskabet [[Nordiske Kabel- og Traadfabrikker]] for 95.000kr. | ||
Versionen fra 6. feb. 2019, 12:14
Fredensgade 38 blev opført i 1880 af købmand og tømmerhandler J. M. Stilling. Bygningen blev tegnet af arkitekt og murermester Carl Lange. Bygningens facade har i dag front mod Aarhus Rutebilstation på Fredensgade og Sønder Allé.
Aarhus Stiftstidende publicerede den 28. oktober 1880 en indberetning fra landinspektør Honum om nytilkomne gadenumre. Fredensgade 38 (såvel som Sønder Allé 56-delen) var iblandt disse med matr. nr. 1366. Var der ikke allerede malet husnumre på murene blev ejerne tilrådt at gøre snarest muligt.
I 1920 solgte J. M Stilling ejendommen til aktieselskabet Nordiske Kabel- og Traadfabrikker for 95.000kr.
Bygningen i detaljer
Det grundmurede hus er tre etager højt og opført i røde mursten med pudsede enkeltheder som flere sålbænksbånd under vinduerne og fordakninger over de pudsede indramninger. Ligeledes er husets hjørner markeret ved pudsede hjørnekvadre og en rigt udformet konsolbåren hovedgesims. Husets lave vinkeltag er tækket med skifer og tagpap. I facaden er indsat nyere vippevinduer med overrammer samt en moderne teaktræs hoveddør, ligesom det ældre bueslag er dækket med brædder. Huset blev i 1976 brandsikret ved arkitekt Svend Dombernowsky, ved hvilken lejlighed nyere vinduer blev indsat.
Totalrenovering i 2010'erne
I midten af 2010'erne foretoges endnu en renovering af ejendommen. Ejendommens ejer hyrede Høgh & Sønberg som hovedentreprenør til udførelse af den gennemgribende totalrenovering af ejendommen, der betød at de tre tidligere herskabslejligheder og det uudnyttede tørreloft blev omdannet til 11 udlejningsvenlige lejligheder samt et erhvervslejemål i kælderetagen. Det tog 6,5 måned at gennemføre renoveringen, og den samlede projektsum løb op i 6,5 mio. kr.
Den 9. februar 2018 åbnede Aarhus Brætspilscafé sin anden afdeling i de nyrenoverede kælderlokaler i Fredensgade 38.
Litteratur og kilder
- Preben Rasmussens samling, Fredensgade 38.
- Aarhus Stiftstidende. 28-10-1880.
- Aarhus Stiftstidende. Ejendomssalg i Aarhus. 17-05-1920.
- Høgh & Sønbergs website (https://høsø.dk/fredensgade-38-aarhus-c/).
- Smag Aarhus website (http://smagaarhus.dk/braetspils-cafe-aarhus-aabning-fredensgade/)
