5.862
redigeringer
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
(4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 6: | Linje 6: | ||
Afdelinger kom til at se således ud: | Afdelinger kom til at se således ud: | ||
* 1. Magistrat | * 1. Magistrat | ||
Økonomiske og administrative forhold. Afdelingen skulle ledes af borgmesteren | |||
* 2. Magistrat | * 2. Magistrat | ||
Tekniske forhold, herunder | Tekniske forhold, herunder gader og veje, broer og kloaker, byggeforhold samt brandvæsen som de vigtigste områder | ||
* 3. Magistrat | * 3. Magistrat | ||
Linje 23: | Linje 23: | ||
===Unmack Larsen og Tjørnehøj=== | ===Unmack Larsen og Tjørnehøj=== | ||
Arbejdet med at indføre magistratsstyret blev drevet frem af daværende borgmester [[Svend Unmack Larsen]] og hans tætte medarbejder økonomidirektør [[Erik Tjørnehøj]]. Målet var, at byrådet skulle have de bedst mulige betingelser for at træffe beslutninger, som var til Aarhus' bedste. Embedsmændene skulle så tage sig af de mange småsager. | Arbejdet med at indføre magistratsstyret blev drevet frem af daværende borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] og hans tætte medarbejder økonomidirektør [[Erik Tjørnehøj]]. Målet var, at byrådet skulle have de bedst mulige betingelser for at træffe beslutninger, som var til Aarhus' bedste. Embedsmændene skulle så tage sig af de mange småsager. | ||
Deres arbejde tog for alvor fart i 1949, hvor Unmack Larsen fik Tjørnehøj til at udarbejde et centralt notat, som senere blev selve fundamentet for den endelige udformning af magistratsstyret. | Deres arbejde tog for alvor fart i 1949, hvor Unmack Larsen fik Tjørnehøj til at udarbejde et centralt notat, som senere blev selve fundamentet for den endelige udformning af magistratsstyret. | ||
Linje 43: | Linje 43: | ||
Magistratsstyret indebar lønnede rådmænd. Rådmændene skulle knyttes så stærkt til den daglige administration, at det ikke ville være muligt for dem at have en civil karriere ved siden. Den praksis var i strid med gældende lov, og derfor måtte det omkring Rigsdagen, der via en særlig Aarhus-lov både godkendte magistratsstyret og rådmændenes aflønning. | Magistratsstyret indebar lønnede rådmænd. Rådmændene skulle knyttes så stærkt til den daglige administration, at det ikke ville være muligt for dem at have en civil karriere ved siden. Den praksis var i strid med gældende lov, og derfor måtte det omkring Rigsdagen, der via en særlig Aarhus-lov både godkendte magistratsstyret og rådmændenes aflønning. | ||
Byrådsmedlem Kai Blicher frygtede også for denne udvikling. Det kunne jo ende med et ’rådmandsproletariat’, som han udtrykte det. Hvordan skulle det ikke gå, hvis en rådmand, der jo havde opgivet sit civile job, efter et byrådsvalg, pludselig hverken havde rådmandspost og job. Denne frygt har heldigvis vist sig ubegrundet. | Byrådsmedlem Kai Blicher frygtede også for denne udvikling. Det kunne jo ende med et ’rådmandsproletariat’, som han udtrykte det. Hvordan skulle det ikke gå, hvis en rådmand, der jo havde opgivet sit civile job, efter et byrådsvalg, pludselig hverken havde rådmandspost og job. Denne frygt har heldigvis vist sig ubegrundet. | ||
== Læs mere == | |||
* [[Aarhus Byråd]] | |||
* [[Aarhus Kommune]] | |||
* [[Borgmester i Aarhus]] | |||
* [[Medlemmer af byens råd]] | |||
* [[Magistratsstyre]] | |||
* [[Politik i Aarhus]] | |||
* [[Politiske partier]] | |||
* [[Valgperioder]] | |||
== Kilder == | == Kilder == | ||
* Århus - Byens historie 1945-1995, Red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1995 | * Århus - Byens historie 1945-1995, Red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1995 | ||
[[Kategori: Samfund]] | |||
[[Kategori: Politik]] | |||
[[Kategori: Politikere]] | |||
[[Kategori: Borgmester & byråd]] | |||
[[Kategori: Kommunal forvaltning]] | [[Kategori: Kommunal forvaltning]] | ||
[[Kategori: | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 21. århundrede]] |
redigeringer