250
redigeringer
Hhoej (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
Født 7. sepember 1827 på Lønborggård, Lønborg sogn, Ringkøbing amt, død 2. april 1904 i Aarhus. | Født 7. sepember 1827 på Lønborggård, Lønborg sogn, Ringkøbing amt, død 2. april 1904 i Aarhus. | ||
Forældre: | Forældre: Godsforvalter, senere amtsforvalter David Borgen Esmann og hustru Sophie Louise Ulrikke Schmidth. | ||
Gift 15. maj 1857 i Aarhus med Laura Christiane Hammershøj, født 20. december 1835 i Aarhus, død 6. marts 1889 i Aarhus, datter af købmand Jens Pedersen Hammershøj og hustru Louise Magdalene Scheibye. | Gift 15. maj 1857 i Aarhus med Laura Christiane Hammershøj, født 20. december 1835 i Aarhus, død 6. marts 1889 i Aarhus, datter af købmand Jens Pedersen Hammershøj og hustru Louise Magdalene Scheibye. | ||
===Esmanns juridiske karriere=== | ===Esmanns juridiske karriere=== | ||
Som dansk jurist gennemløb Esmann en normal karriere. Han begyndte 1842-43 på Ringkøbing Amtskontor og fortsatte derefter til 1846 på amtskontoret i Aalborg. Sidstnævnte år tog han forberedelseseksamen, og året efter i 1847, blev han exam.jur. I 1848 blev han fuldmægtig i Aarhus ved Hads og Ning herreder og i 1851 ved | Som dansk jurist gennemløb Esmann en normal karriere. Han begyndte 1842-43 på Ringkøbing Amtskontor og fortsatte derefter til 1846 på amtskontoret i Aalborg. Sidstnævnte år tog han forberedelseseksamen, og året efter i 1847, blev han exam.jur. I 1848 blev han fuldmægtig i Aarhus ved Hads og Ning herreder og i 1851 ved Aarhus Stiftamt. Her blev han i 1857 stiftsrevisor. I 1869 tog han bestalling som sagfører; men han praktiserede på grund af sine andre gøremål kun i beskedent omfang. Alligevel påtog han sig i tidens løb et par tillidshverv for sin stand, nemlig 1871-86 som bestyrelsesmedlem i Den almindelige Sagførerforening og 1886-96 som medlem af og formand for Sagførerrådet for 4. sagførerkreds. Allerede 1860 var Esmann blevet branddirektør for [[Hasle]], [[Vester Lisbjerg]], [[Harlev - Framlev Kommune|Framlev]] og Ning herreder samt en del af [[Sabro - Fårup Kommune|Sabro herred]]. | ||
===Esmann i Aarhus=== | ===Esmann i Aarhus=== | ||
Linje 16: | Linje 16: | ||
===Politik og foreninger=== | ===Politik og foreninger=== | ||
Da han 1883 blev administrerende direktør for [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]], ønskede han at udtræde af byrådet. Der var i dette delte meninger om spørgsmålet; men resultatet blev, at han fortsatte perioden ud, dvs. til valget 6. januar 1885. Esmann var 1876-1904 medlem af repræsentantskabet for [[Aarhuus Privatbank]] og 1881-87 af bestyrelsen for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. Hans store fritidsinteresse var jagt. Endelig sad han i en årrække i bestyrelsen for [[Ryombanen|Aarhus-Ryomgård Jernbaneselskab]]. | Da han 1883 blev administrerende direktør for [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]], ønskede han at udtræde af byrådet. Der var i dette delte meninger om spørgsmålet; men resultatet blev, at han fortsatte perioden ud, dvs. til valget 6. januar 1885. Esmann var 1876-1904 medlem af repræsentantskabet for [[Aarhuus Privatbank]] og 1881-87 af bestyrelsen for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. Hans store fritidsinteresse var jagt. Endelig sad han i en årrække i bestyrelsen for [[Ryombanen|Aarhus-Ryomgård Jernbaneselskab]]. | ||
I politisk henseende var han stærkt konservativ. Det ses bl.a. deraf, at han var repræsentant i Aarhus for [[Augustforeningen]], der virkede i | I politisk henseende var han stærkt konservativ. Det ses bl.a. deraf, at han var repræsentant i Aarhus for [[Augustforeningen]], der virkede i Aarhus 1864-69. | ||
»Esmann var et let og et kvikt hoved med et lyst syn på livet og en velgørende ligevægt i sindet, parret med ikke ringe humor,« skrev Nationaltidende i sin nekrolog. Denne livsholdning bevarede han også i sine sidste tragiske år, hvor koldbrand nødvendiggjorde amputation af begge hans ben. Ridder af Dannebrog 1884. | »Esmann var et let og et kvikt hoved med et lyst syn på livet og en velgørende ligevægt i sindet, parret med ikke ringe humor,« skrev Nationaltidende i sin nekrolog. Denne livsholdning bevarede han også i sine sidste tragiske år, hvor koldbrand nødvendiggjorde amputation af begge hans ben. Ridder af Dannebrog 1884. | ||
redigeringer