Landsbymiljø i Århus Kommune 1974: Forskelle mellem versioner

Beskrivelsen af det fysiske miljø i 102 landsbyer i [[Aarhus kommune]] findes i et kompendium som supplerer rapporten ”Landsbymiljø i Aarhus Kommune 1974”, som Geografisk Institut i 1974-75 udarbejdede for Aarhus Kommune med det formål at udpege særlige bevaringsværdige miljøer i kommunens landsbyer. To tilsvarende kompendier om henholdsvis befolknings- og erhvervsforhold og det sociale miljø er udgivet i 1977.

'''Undersøgelsens baggrund''' skal ses i lyset af den byvækst, som er et alment vesteuropæisk fænomen. I 1800-tallet og det tidlige 1900-tal fandt en kraftig byvækst sted i Danmark i forbindelse med industrialisering og andre centraliseringstendenser. Denne vækst resulterede i en stigende befolkningstæthed i byerne og en begrænset opvækst af forstæder. Dette hænger sammen med en relativ lav mobilitet på grund af den begrænsede udvikling i transportteknologien.

Siden de første årtier af 1900-tallet er der sket en meget kraftig byvækst, og i den senere tid har denne vækst givet sig udslag i en faldende befolkningstæthed i byernes kerne og en kraftig vækst i forstadsområderne. Denne udvikling hænger sammen med transportteknologiske forbedringer, som har medført større mobilitet. udover denne vækst i forstadsområderne er der til bynære landsbyer sket en vis udflytning af folk fra byerne, samtidig med at der har fundet en tilflytning sted af folk, der afvandrer fra fjernere liggende liggende landområder. Landsbyer, der ligger i nærheden af en storby, er således udsat for kraftig udvikling, visse landsbyer bliver simpelthen en del af den bymæssige bebyggelse, som for eksempel Brabrand, Gl. Åby og Vejlby. Andre bliver udsat for en kraftig udbygning og ændre funktion selv om de rent fysisk forbliver selvstændige bebyggelser. Disse processer kan klart iagttages i Aarhus Kommune (1975).  

På denne baggrund rejses spørgsmålet om landsbymiljøer i kommunen. I en sådan situation kunne det tænkes, at der i nogle landsbyer findes visse  miljøaspekter, som man bevidst gerne vil bevare, fordi man anser dem for at værdifulde. Dette rejser flere problemer: Hvad betyder "værdifuld" i miljømæssig henseende, hvordan kan det måles, og hvilke landsbyer har værdifulde miljøer? Dette er den egentlige baggrund for denne undersøgelse.