14
redigeringer
Pestalozzi: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
I 1919 sælges Pestalozzi atter, denne gang til Pappas & Presser i Le Havre, med korresponderende reder R.K. Bager i Marstal. Skibet navneændres nu til Claudia, opkaldt efter Pressers datter, som var gift med Presseres kompagnon og medreder Pappas. Rederierne var dengang ofte organiseret som partsrederier hvis store fordel var, at risikoen var fordelt på flere hænder. Introduktionen af Dampskibene betød voldsom stigning i investeringerne, og det kunne være svært at skaffe kapital nok i de mindre samfund. | I 1919 sælges Pestalozzi atter, denne gang til Pappas & Presser i Le Havre, med korresponderende reder R.K. Bager i Marstal. Skibet navneændres nu til Claudia, opkaldt efter Pressers datter, som var gift med Presseres kompagnon og medreder Pappas. Rederierne var dengang ofte organiseret som partsrederier hvis store fordel var, at risikoen var fordelt på flere hænder. Introduktionen af Dampskibene betød voldsom stigning i investeringerne, og det kunne være svært at skaffe kapital nok i de mindre samfund. | ||
Claudia foruden 6 andre større sejlskibe i perioden 1912-1934 havde hjemsted i Marstal og kaldtes ”Havrebarker” grundet det danske-franske tilhørsforhold til Le Havre. De 7 store skibe var indkøbt primært for transport af farvet tømmer, det såkaldte Logwood, fra Vestindien og kul og cement den anden vej over Atlanten. | Claudia foruden 6 andre større sejlskibe i perioden 1912-1934 havde hjemsted i Marstal og kaldtes ”Havrebarker” grundet det danske-franske tilhørsforhold til Le Havre. De 7 store skibe var indkøbt primært for transport af farvet tømmer, det såkaldte Logwood, fra Vestindien og kul og cement den anden vej over Atlanten. Men hvorfor blev det nu lige Marstal som blev hjemhavn for Claudia og de andre franskejede skibe. Jo, som før nævnt havde danske søfarende et problem med de dagældende krav - at før man kunne optages på navigationsskole skulle man have sejltid på et sejleskib uden hjælpemotor. Disse krav var efterhånden blevet sværere og sværere at opfylde, i takt med at der blev installeret maskiner i stort set alle skibe. Men muligheden var der med disse "havre-barker" som rene sejleskibe. De franske søfolk ville ikke sejle med dem, og der blev lavet en aftale med Marstallerne, som så kunne tilbyde skibe der opfyldte disse gammeldags krav. | ||
Skipper på Claudia i alle 15 år hos Pappas & Presser var danske Ole Boye, og en af de unge søfolk der lærte godt sømandsskab hos Ole Boye ombord på Claudia, var den senere berømte kaptajn Kurt Karlsen (Flying Enterprice i 1952). | Skipper på Claudia i alle 15 år hos Pappas & Presser var danske Ole Boye, og en af de unge søfolk der lærte godt sømandsskab hos Ole Boye ombord på Claudia, var den senere berømte kaptajn Kurt Karlsen (Flying Enterprice i 1952). | ||
