Christiansgades Skole

Aarhus Købstads Borger- og Almue-Skolevæsens nye Organisation af 1846 trådte i kraft 5. oktober 1847, og dermed indledte pige-borgerskolen, som siden skulle komme til at hedde Christiansgades Skole, undervisningen af 128 betalende piger i Frue Sogns gamle skole på hjørnet af Vestergade og Møllestien. I 1855 var elevtallet faldet til 98 fordelt på fem klasser, og mens drengene i den højere drenge-borgerskole måtte betale 1½ rigsdaler om måneden, så slap pigerne med 1. Drengene fik selvfølgelig også mere for pengene, bl.a. havde de i modsætning til pigerne engelsk og matematik på skemaet.

Fil:Christiansgades Skole (Hans Wahlis Nolken Petersen) 1909.jpg

Christiansgades Skole 1909. Opført som borgerskole i 1899-1900. Nedlagt i 1962 hvor den blev solgt til Handelstandsforeningen som handelsskole.

Den århusianske skoleordning ændredes i 1880, og herefter havde pigeskolen i et syvårigt forløb to forskoleklasser for 7-9-årige og fem hovedskoleklasser for 9-14-årige. I de fire nederste klasser betaltes der 2 kroner om måneden, i de tre øverste 3. Med møntloven af 1873 var rigsdaleren blevet afløst af kronen, og fra 1884 kunne skolens overlærer, cand.theol. Harald Nielsen, som var søn af den navnkundige byfoged Jørgen Nielsen, påregne en årsløn på 3.000 kr.

Med drenge-borgerskolens flytning til Ny Munkegade i 1890 blev skolebygningen ved Østre Møllesti ledig, og pigerne flyttede ind for allerede ti år senere at tage den nye skole på Bispetoften i besiddelse. Christiansgades Skole var af arkitekt C. Harild opført som et skolehus i to etager med kælder og med plads til 15 normalklasser og en gymnastiksal. Overlærerboligen var placeret ud mod Vester Allé. Mellem- og realskolen blev oprettet i 1906, men den gamle borgerskoleundervisning fortsatte i endnu nogle år, således at eleverne efter 4. klasse kunne gå videre i enten den fireårige mellemskole eller den treårige borgerskole. Indskrivning af betalingselever skete sidste gang i foråret 1909, og skolebetalingen ophørte med udgangen af marts 1912. Theodora Müller havde været ansat ved skolen siden 1901, i 1916 afløste hun som 42-årig Arnstrup som overlærer og blev dermed første kvinde i en kommunal lederstilling i Århus. Den seminarieuddannede forfatter Richardt Gandrup var lærer ved skolen fra 1925 til 1935, og det var hans fortjeneste, at Pigekoret fra Christiansgades Skole blev efterspurgt til udenbys koncerter og radiotransmissioner som et af landets fineste skolekor. Med koncerter i Viborg og Århus Domkirker i 1935 sluttede et smukt kapitel i skolens historie.

Efter flytningen til Christiansgade i 1900 blev det muligt at forøge skolens elevtal og oprette to parallelforløb. I tiden, der fulgte, øgedes elev- og klassetal yderligere, og der gik for det meste mellem 500 og 600 piger i skolen. Men århusianerne flyttede fra midtbyen, og i begyndelsen af 60´erne besluttede skolemyndighederne, at den nye Frydenlundskole, som 1960-1967 byggedes i den vestligste del af kommunen tæt på grænsen til Hasle, fra 1962 skulle erstatte Christiansgades gamle pigeskole med nu kun et par hundrede elever fordelt på ni klasser. Århus Handelsstandsforenings Handelsskole (fra 1970 Århus Købmandsskole), som hidtil havde klaret sig med lejemål i Paradisgades og Frederiks Allés skoler, overtog herefter de ledige bygninger og indrettede dem til brug for handelsskoleundervisningen.

Århus kommunale Fortsættelsesskole oprettedes i 1916 for elever, som forlod skolen efter syv års skolegang. I løbet af kort tid udviklede fortsættelsesskolen sig til en ren pigeskole, og som sådan havde den til huse i Christiansgades Skole.

Af Lone Jørgensen Artikel fra FO-Aarhus' blad "Nicolai" nr. 2,3 og 4, 2005: Nicolai har besøgt den 78-årige Einar Møller, der er tidligere lærer på Christiansgade Skole på Vester Alle 8, det nuværende Folkeoplysningens Hus. Med dampende kaffe i koppen og nybagt kringle i hånden skruer Einar Møller tiden omkring 50 år tilbage til dengang han begyndte som lærer på Christiansgade pigeskole i 1952. Einar Møllers fortælling starter her og fortsætter på bagsiden af næste nummer af Nicolai. ”Jeg har i al min tid som lærer på Christiansgade Skole taget afsted om morgenen med stor glæde. Christiansgade skole var et dejligt sted at være, og der var altid en god stemning på skolen, både mellem skolens ca. 20 lærere, men også mellem lærere og elever. Det var en periode præget af stor disciplin og respekt, hvor man rejste sig for lærerne og kun brugte tiltaleformen dis. De yngre lærere havde tillige megen respekt for de ældre lærerinder, der altid lidt indforstået refererede til ”de gode gamle dage” på skolen, og som havde deres eget lærerindeværelse, kun for kvinder. Skolens på det tidspunkt tre mandlige lærere måtte derfor ”forpasse” sig til deres eget lille lærerværelse for hankøn”, fortæller Einar Møller. Senere fik alle lærerne fælles lærerværelse, og Einar Møller mindes en ældre lærerindes ord ved en af de første fælles frokoster på lærerværelset: ”De, Hr. Møller, har da vist ikke råd til sådan en madpakke”, lød overlærerindens kommentar til Einar Møllers madpakke. ”Hun vidste ikke, at jeg tilfældigvis denne dag havde rester med fra et fornemt gilde dagen før, og hun mente ikke, at den daværende lærerløn kunne række til, at jeg havde den slags madpakker med”, griner Einar Møller og fortæller, at en årlig lærerløn midt i 1950’erne var ca. 13.000 kr., og at en almindelige arbejdsuge dengang talte 48 timer. ”Men da jeg blev gift, fik jeg da en lønforhøjelse på hele 50,- Kr. – nu da jeg skulle til at være forsørger!”, fortæller Einar Møller med en smil. Efter 1950 var der ikke længere så stor brug for lærere i midtbyen, og Einar Møller fik derfor aldrig nogen jævnaldrende eller yngre kolleger på Christiansgade skole. Men han mindes sine ældre kolleger som gode kolleger. Han husker endda nogle af deres øgenavne, som blev givet dem af eleverne. En af hans kolleger var en kraftig lærerinde, der altid og ufravigeligt bar grøn kjole. Eleverne døbte hende derfor ”Grønsværden” og det var derfor næsten umuligt og uden tvivl ubarmhjertigt, når Einar Møller i tiden derefter på ture til Kalø fik til opgave at undervise eleverne om rytterne, der red på Grønsværden ved Kalø.

”Det var en anerkendt og respekteret skole, og skolen havde mange traditioner. Men der gik også børn fra meget små kår på skolen. De kom fra områderne omkring Nygade, Grønnegade og Vestergade. Der var ind imellem tale om forsømte børn”, fortæller Einar Møller, og mindes de lopper han selv har ”huset” efter at have hjulpet disse børn med skrivningen. ”Men bestemt velbegavede og dejlige børn”, tilføjer Einar Møller. Einar Møller fortæller ligeledes, at han stadig årligt mødes med en gruppe af hans gamle Christiansgade-elever, der forlod skolen i 1960’erne. Hvert år i november møder de troligt op fra nær og fjern til gensyn hos Einar Møller og hans kone. ”De havde det godt som klasse – de passede godt sammen”, forklarer Einar Møller beskedent, men hans historie vidner i det skjulte om ham selv som en meget vellidt og yderst respekteret lærer. ”Når jeg tænker tilbage på min tid på skolen, tænker jeg først og fremmest på morgensangen. Det var en fantastisk oplevelse at høre 350 lyse pigestemmer på gangene og etagerne i den store bygning. Det kan man slet ikke forestille sig. I det hele taget kan det være svært at forestille sig skoletiden dengang, når man sammenligner med i dag. Dengang stillede man klassevis op i rækker før man måtte gå ind i skolen, dengang skulle man være udenfor i frikvartererne, dengang fandtes toiletterne udenfor i skolegården, og udskylning af disse fandt kun sted én gang efter hvert frikvarter. Dengang sang man morgensang hver morgen, og dengang måtte uartige elever sidde efter eller sendes til ”overhaling” hos inspektøren – noget man ikke skulle ønske sig”, fortæller Einar Møller. Helt frem til 1970 varede skoleugen fra mandag til og med lørdag, alle dage fra klokken 8-15. Frem til 1961 husede den gamle skolebygning på Vester Allé, der i år runder 105 år, Christiansgade-skole, der fra midten af 1950’erne også fik drenge blandt eleverne. Men i 1961 blev skolen nedlagt og elever og lærere flyttede til den nybyggede Frydenlundskole. Her slutter beretningen om Christiansgade pigeskole på Vester Allé 8, hvor et nyt kapitel i bygningens historie begyndte: nemlig Handelsskolens historie. Einar Møller fungerede indtil 1990 som lærer. Desuden blev Einars kone børnehaveklasselærer på Frydenlundskolen, og med et smil slutter Einar sin fortælling af med historien om, hvordan dette blev en omvæltningens tid for ham: ”På Frydenlundskolen holdt jeg fast i at ville kaldes Hr. Møller, og det respekterede både børn og kolleger. Men da min kone blev ansat gik jeg fra at være ”Hr. Møller” til at være ”Fru. Møllers mand” Det var svært”, griner Einar Møller.

Stof om Christiansgade Skole kan desuden findes i følgende artikler: Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bymiljøer, side 162-63. 1984. Bladet Arkitekten, V, 1902-03, side 27-29. Skoler og skolegang i Aarhus 1930-1970. Århus Byhistoriske Udvalg, 1978. Offentlige skoler i Aarhus kommune gennem de sidste 200 år. Af Henning Spure Nielsen, 2001. Artikel fra Aarhus Stiftstidende, 15. okt. 1996: Moderne skole i århundredgamle bygninger. Artikel fra Aarhus Amtstidende, 16. okt. 1950: Christiansgades Pigeskole - en hyggelig skole. Aarhus Stiftstidende, 27. april 1979: Grotesk afgørelse rammer 112 elever. Aarhus Stiftstidende, 29. jan. 1990: Han startede med at gå med slips og sige "De" (om Hans Peter Skøtts 25 års jubilæum på Købmandsskolen) Aarhus Amtstidende, 26. marts 1942: Kvinden og hjemmet. Skolebørn er kun uartige, når de keder sig. En samtale med kommunelærerinde frk. Hulda Pedersen.