Harlev-Framlev Kommune

Kommunen blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Kommunen bestod af Harlev Sogn og Framlev Sogn, og havde et samlet areal på 2976 ha. I 1850 var der 1265 indbyggere, mens det i 1960 var steget til 1633.

Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

Der lå flere gårde i kommunen, blandt andet Harlev Mølle og Harlevholm. Harlev Mølle nævnes første gang i 1340, og i 1700-tallet var der på gården kobber-, klæde- og jernmanufaktur. I 1831 fik gården navnet Ludvigsholm, men i 1950'erne fik den sit gamle navn tilbage.

Harlevholm nævnes første gang i 1319. I 1661 blev gården givet af kongen til den hollandske købmand Gabriel Marselis, som vederlag for hans levereancer under krigen mod Sverige 1657-1660. Gabriel Marselis fik også Aarhusgaard, hvorunder hørte Havreballegård, som senere blev kendt under navnet Marselisborg, som dog ikke skal forveksles med slottet.

Harlev-Framlev Kommune blev i 1970 lagt ind under Aarhus Kommune.

Litteratur og kilder

• J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.

• Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.

• Landkommunernes administration 1660 - 1970

• Tarbensen, Kenn: Jægergården – fra landsted til byhus, Aarhus Kommune, Magistratens 1. Afdeling, 2001.

• Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932.