Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909).jpg|thumbnail|Adolph Vilhelm Joseph Meyer]]
[[Fil:Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909).jpg|thumbnail|Adolph Vilhelm Joseph Meyer]]
Apoteker '''Adolph Vilhelm Joseph Meyer''', medlem af [[Aarhus Byråd]] 17. november 1885 - 31. december 1902 for partiet [[Højestbeskattede]].  
Apoteker '''Adolph Vilhelm Joseph Meyer'''
 
Født 25. maj 1835 i København - død 01. februar 1909 i Aarhus
 
Meyer blev født i København i 1835 som søn af grosserer Abraham Meyer og hustru Betty von Halle.  


Født i København 25. maj 1835 - død i Aarhus 1. februar 1909
=== Privatliv ===
Adolph V. J. Meyer var søn af grosserer Abraham Meyer og hustru Betty von Halle.
Meyer blev gift to gang. Første gang 1. juli 1859 i Gentofte med Antoinette Vilhelmine Hansen, født 15. okt. 1836 i Samarang på Java, død 1904 i Næstved, datter af plantageejer August Vilhelm Rasmus Hansen og hustru Neeltje Louise Antoinette de Ville. Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 3. sept. 1901 med Natalia Cecilie Lehmann, født 25. juni 1856, død 4. sept. 1922 i København, datter af skræddermester P. Lehmann.
Adolph V. J. Meyer blev gift to gange i sit liv, første gang i Gentofte 1. juli 1859 med Antoinette Vilhelmine Hansen, hun var født i Samarang på Java d. 15. oktober 1836 og døde i Næstved i 1904. Antoinette var datter af plantageejer August Vilhelm Rasmus Hansen og hustru Neeltje Louise Antoinette de Ville.  
Anden ægteskab indgik han d. 3. september 1901 med Natalia Cecile Lehmann, hun var født 25. juni 1856 og døde i København 4. august 1922. Natalia var datter af skræddermester P. Lehmann.


Adolph V.J. Meyer tog i 1859 farmaceutisk eksamen, og kort tid efter købte han for 73.000 rigsdaler [[Svaneapoteket]] i Aarhus. Gennem flere betydelige om- og tilbygninger lod han professor Walther skabe det smukke interiører i ejendommen i Vestergade og ligeledes det store, harmoniske skulpturprydede gårdrum. Meyer var brorsøn til maleren Ernst Meyer. I løbet af sin levetid fik Adolph V.J. Meyer også opbygget en støre samling af datidens kunstværker, ydermere meldte han sig ind i kunstforeningen og blev senere også formand for denne. Andre område, som han havde som hovedinteresse, var musik og teater. Han var i den forbindelse både en stor fortaler for det nye teater, det vi i dag kalder [[Århus teater]] beliggende på [[Bispetorvet]] og som blev indviet 15. september 1900.
=== Uddannelse og arbejde ===
Meyer tog en farmaceutisk uddannelse i København, og købte i 1859 [[Svaneapoteket]] i Aarhus for 73.000 rdlr. Gennem flere betydelige om- og tilbygninger lod Meyer professor Walther skabe smukke interiører i ejendommen på [[Vestergade]] og det store, harmoniske, skulpturprydede gårdsrum, som ældre endnu husker.  


Meyer var meget kunstinteresseret - han var brodersøn af maleren Ernst Meyer - og han fik efterhånden selv en betydelig samling malerier af datidens mestre; men også musik og teater gik han op i. Han blev formand for kunstforeningen og havde en afgørende andel i rejsningen af [[Aarhus Museum|museumsbygningen]]; han blev formand for en næsten afdød musikforening og skabte nyt liv, og han var endelig ivrig med i arbejdet for opførelsen af det nye teater og en tid formand for dets repræsentantskab.


Indtil sin død forblev han trofast over for sit erhverv og var sad i bestyrelsen for Danmarks Apotekerforening.  
At Meyer blev påskønnet som apoteker sås ved hans 25 års jubilæum, da han ikke blot hyldedes af tidligere og daværende officianter i apoteket, men også fra byens læger fik overrakt et album med deres fotografier.  


Hans erhverv som apoteker gjorde, at han i byrådet fik en stor indflydelse på sundhedskommissionen og fik dermed også mange poster inden for dette område. Hans andet hovedområde ud over kultur og sundhed var naturen, han var en af kræfterne bag [[Vennelystparken|Vennelystparkens]] udseende, men også [[Skr. Olufs kirkegård]] fik også nye omgivelser.
=== Politik ===
I 1885 blev Meyer medlem af [[Aarhus Byråd]] for højestbeskattede (senere [[Højre]]). Her sad han indtil 1902. I byrådet blev han, i kraft af sit fag, et meget indflydelsesrigt medlem af sundhedskommissionen, men også i byrådsarbejdet slog hans sans for kunst igennem; den omfattede nemlig også naturen - han var selv en ivrig frugtavler, der tog præmier på udstillinger, og han sad i bestyrelsen for [[Det jydske Haveselskab]] - og i byrådet lykkedes det ham at få anlægget [[Vennelystparken]] udvidet, at gennemføre [[Østboulevarden]] og [[Vennelyst Boulevard]] som skyggefulde alléer, beplantningen af [[Knudrisbakke]] og omdannelsen af [[Skt. Olufs Kirkegård]] til et smukt lille anlæg, ligesom [[Søndre Kirkegård]], hvor [[Rådhusparken]] nu ligger, søgtes forvandlet til en park, efterhånden som gravene hjemfaldt.


   
Han var fra 1875 til sin død medlem af bestyrelsen for Danmarks Apotekerforening. - Justitsråd 1884; Ridder af Dannebrog 1888; Etatsråd 1900.


===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
*Brolægningsudvalget 1885-93
*Sundhedskommissionen 1885-99
*Udvalget for vejvæsenet 1885-1902
*Forskønnelsesudvalget 1885-1902
*Bestyrelsen for museets kunstsamling 1887-99
*[[Kirkegårdsbestyrelsen]] 1891-1902
*Sygehusudvalget 1894-97
*Udvalget for skovvæsenet 1894-1902
*Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1902
*Biblioteksudvalget 1902


== Litteratur og Kilder ==
[[Adolph Meyers Vej]] blev navngivet efter ham.
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 151]


==Kilde==
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.


[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
 
{{#coordinates:primary|56.157698|10.206519}}
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Versionen fra 17. okt. 2018, 13:56

Adolph Vilhelm Joseph Meyer

Apoteker Adolph Vilhelm Joseph Meyer

Født 25. maj 1835 i København - død 01. februar 1909 i Aarhus

Meyer blev født i København i 1835 som søn af grosserer Abraham Meyer og hustru Betty von Halle.

Privatliv

Meyer blev gift to gang. Første gang 1. juli 1859 i Gentofte med Antoinette Vilhelmine Hansen, født 15. okt. 1836 i Samarang på Java, død 1904 i Næstved, datter af plantageejer August Vilhelm Rasmus Hansen og hustru Neeltje Louise Antoinette de Ville. Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 3. sept. 1901 med Natalia Cecilie Lehmann, født 25. juni 1856, død 4. sept. 1922 i København, datter af skræddermester P. Lehmann.

Uddannelse og arbejde

Meyer tog en farmaceutisk uddannelse i København, og købte i 1859 Svaneapoteket i Aarhus for 73.000 rdlr. Gennem flere betydelige om- og tilbygninger lod Meyer professor Walther skabe smukke interiører i ejendommen på Vestergade og det store, harmoniske, skulpturprydede gårdsrum, som ældre endnu husker.

Meyer var meget kunstinteresseret - han var brodersøn af maleren Ernst Meyer - og han fik efterhånden selv en betydelig samling malerier af datidens mestre; men også musik og teater gik han op i. Han blev formand for kunstforeningen og havde en afgørende andel i rejsningen af museumsbygningen; han blev formand for en næsten afdød musikforening og skabte nyt liv, og han var endelig ivrig med i arbejdet for opførelsen af det nye teater og en tid formand for dets repræsentantskab.

At Meyer blev påskønnet som apoteker sås ved hans 25 års jubilæum, da han ikke blot hyldedes af tidligere og daværende officianter i apoteket, men også fra byens læger fik overrakt et album med deres fotografier.

Politik

I 1885 blev Meyer medlem af Aarhus Byråd for højestbeskattede (senere Højre). Her sad han indtil 1902. I byrådet blev han, i kraft af sit fag, et meget indflydelsesrigt medlem af sundhedskommissionen, men også i byrådsarbejdet slog hans sans for kunst igennem; den omfattede nemlig også naturen - han var selv en ivrig frugtavler, der tog præmier på udstillinger, og han sad i bestyrelsen for Det jydske Haveselskab - og i byrådet lykkedes det ham at få anlægget Vennelystparken udvidet, at gennemføre Østboulevarden og Vennelyst Boulevard som skyggefulde alléer, beplantningen af Knudrisbakke og omdannelsen af Skt. Olufs Kirkegård til et smukt lille anlæg, ligesom Søndre Kirkegård, hvor Rådhusparken nu ligger, søgtes forvandlet til en park, efterhånden som gravene hjemfaldt.

Han var fra 1875 til sin død medlem af bestyrelsen for Danmarks Apotekerforening. - Justitsråd 1884; Ridder af Dannebrog 1888; Etatsråd 1900.

Medlem af eller byens repræsentant i ...

  • Brolægningsudvalget 1885-93
  • Sundhedskommissionen 1885-99
  • Udvalget for vejvæsenet 1885-1902
  • Forskønnelsesudvalget 1885-1902
  • Bestyrelsen for museets kunstsamling 1887-99
  • Kirkegårdsbestyrelsen 1891-1902
  • Sygehusudvalget 1894-97
  • Udvalget for skovvæsenet 1894-1902
  • Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1902
  • Biblioteksudvalget 1902

Adolph Meyers Vej blev navngivet efter ham.

Kilde

  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.
⧼validator-fatal-error⧽



Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Adolph_Vilhelm_Joseph_Meyer_(1835-1909)&oldid=42878"