Aarhuus-Bugtens-Dampskibsselskab: Forskelle mellem versioner

m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 3: Linje 3:
Ideen med firmaet var at sejle dampskibe rundt til de forskellige broer i Mols og Helgenæs området. Der var broer i Nappedam, Knebel/Knebelbro, Skødshoved, Særbæk og Kongsgårde. Firmaet byggede oprindeligt broerne, men solgte dem efter kort tid til lokale broselskaber. Fra broerne kunne lokale beboere og firmaer få leveret varer fra Aarhus, ligesom trafikken gik den anden vej typisk med kreaturer, svin, får og andre landbrugsvarer til markeder og auktioner i Aarhus. Skibene kunne også medtage passagerer. Skibene sejlede også uden for Mols til Tunø, Samsø og Ebeltoft.
Ideen med firmaet var at sejle dampskibe rundt til de forskellige broer i Mols og Helgenæs området. Der var broer i Nappedam, Knebel/Knebelbro, Skødshoved, Særbæk og Kongsgårde. Firmaet byggede oprindeligt broerne, men solgte dem efter kort tid til lokale broselskaber. Fra broerne kunne lokale beboere og firmaer få leveret varer fra Aarhus, ligesom trafikken gik den anden vej typisk med kreaturer, svin, får og andre landbrugsvarer til markeder og auktioner i Aarhus. Skibene kunne også medtage passagerer. Skibene sejlede også uden for Mols til Tunø, Samsø og Ebeltoft.


Efter megen uenighed på den ekstraordinære generalforsamling d. 23. juni 1892<ref>Læs debatten i Jyllands-Posten 24. juni 1892</ref>, kunne firmaet i 1893 købe et dampskib til ved navn ”Samsø”. Dampskibet kunne rumme 275 passagerer. Den kunne også bruges som isbryder når [[Aarhus Havn]] frøs til. Fartplanen for "Helgenæs" og "Samsø" i sommerhalvåret 1895 omfatter ugentligt 2 ture til Samsø, 3 ture til Ebeltoft, 2 ture til Kongsgårde-Særbæk, 5 ture til Knebel og 4 ture til Kalø (Nappedam)<ref>Jyllands-Posten d. 11. april 1895</ref>.
Efter megen uenighed på den ekstraordinære generalforsamling d. 23. juni 1892<ref>Læs debatten i Jyllands-Posten 24. juni 1892</ref>, kunne firmaet i 1893 købe et dampskib til ved navn ”Samsø”. Dampskibet kunne rumme 275 passagerer. Den kunne også bruges som isbryder når [[Aarhus Havn]] frøs til. Fartplanen for "Helgenæs" og "Samsø" i sommerhalvåret 1895 omfattede ugentligt 2 ture til Samsø, 3 ture til Ebeltoft, 2 ture til Kongsgårde-Særbæk, 5 ture til Knebel og 4 ture til Kalø (Nappedam)<ref>Jyllands-Posten d. 11. april 1895</ref>.


Allerede syv år efter, i 1900 købte firmaet et tredje skib ved navn ”Mols”. Skibet kunne have 380 passagerer med. I 1903 blev skibet ”Helgenæs” solgt, men blev kort efter afløst af et nyt skib med samme navn. Det sidste skib der kom til var ”I. P. Petersen”, opkaldt efter [[Dampskibsselskabet I. P. Petersen|I. P. Petersen]] som var reder for selskabet. Skibet kunne medbringe 500 passagerer.  
Allerede syv år efter, i 1900 købte firmaet et tredje skib ved navn ”Mols”. Skibet kunne have 380 passagerer med. I 1903 blev skibet ”Helgenæs” solgt, men blev kort efter afløst af et nyt skib med samme navn. Det sidste skib der kom til var ”I. P. Petersen”, opkaldt efter [[Dampskibsselskabet I. P. Petersen|I. P. Petersen]] som var reder for selskabet. Skibet kunne medbringe 500 passagerer.  
321

redigeringer