5.862
redigeringer
Skambækken: Forskelle mellem versioner
→Møllerne ved Skambækken
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
* '''[[Skonnings Papirmølle]]''' lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af [[Hans Hansen Skonning]] (1579-1651), bogtrykker i Aarhus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som ''"øde og bruges af ingen"''. Kort derefter er møllen brændt ned. | * '''[[Skonnings Papirmølle]]''' lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af [[Hans Hansen Skonning]] (1579-1651), bogtrykker i Aarhus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som ''"øde og bruges af ingen"''. Kort derefter er møllen brændt ned. | ||
* '''[[Pouls Mølle]]''' blev opført på Skonnings-tomten i 1780 af [[Christian Nielsen]] fra [[Thors Mølle]], og fungerede som stampemølle for klæder indtil 1800-tallet. Den er opkaldt efter Nielsens enkes anden mand og møllens anden ejer, [[Poul Madsen]]. I 1831 blev møllen nyopbygget, og fra 1832 fungerede den som kradsuldsmølle under [[Marcus Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Galthen | * '''[[Pouls Mølle]]''' blev opført på Skonnings-tomten i 1780 af [[Christian Nielsen]] fra [[Thors Mølle]], og fungerede som stampemølle for klæder indtil 1800-tallet. Den er opkaldt efter Nielsens enkes anden mand og møllens anden ejer, [[Poul Madsen]]. I 1831 blev møllen nyopbygget, og fra 1832 fungerede den som kradsuldsmølle under [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Gottlieb Galthen Bech]] kradsuldsfabrik. Møllen blev revet ned omkring 1877-78, men [[Pouls Mølledam]] eksisterer stadig. | ||
* '''[[Thors Mølle]]''' lå omkring halvvejs oppe ad bækken, og blev anlagt i 1637 som krudtmølle, men har siden fungeret som feldberedermølle, der forarbejdede skind og huder, stampemølle for klæder og sidst som kradsuldsmølle fra 1831-77 under Bechs kradsuldsfabrik. Møllen fik sit navn efter [[Thor Christensen]], der var stampemester i slutningen af 1700-tallet. I 1900-tallet har stedet fungeret som traktørsted, og der ligger i dag en restaurant, [[Restaurant Thors Mølle]]. Ingen af de originale bygninger står længere, men [[Thorsmølle Dam]] findes stadig. | * '''[[Thors Mølle]]''' lå omkring halvvejs oppe ad bækken, og blev anlagt i 1637 som krudtmølle, men har siden fungeret som feldberedermølle, der forarbejdede skind og huder, stampemølle for klæder og sidst som kradsuldsmølle fra 1831-77 under Bechs kradsuldsfabrik. Møllen fik sit navn efter [[Thor Christensen]], der var stampemester i slutningen af 1700-tallet. I 1900-tallet har stedet fungeret som traktørsted, og der ligger i dag en restaurant, [[Restaurant Thors Mølle]]. Ingen af de originale bygninger står længere, men [[Thorsmølle Dam]] findes stadig. | ||