Julius Høegh-Guldberg (1779-1861): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (familieafsnit slettet skrevet 2 gange)
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Julius-høegh-guldberg.jpg|thumb|200px|right| Julius Høegh Guldberg med den anden kone Cathrine Friis og to børn]]
[[Fil:Julius-høegh-guldberg.jpg|thumb|200px|right| Julius Høegh Guldberg med den anden kone Cathrine Friis og to børn]]


Oberst, udskrivningschef '''Julius Høegh-Guldberg''', medlem af [[Valg i Aarhus|borgerrepræsentationen]] 3. jan. 1840-8. jan. 1852. Formand 1842-43. Ridder af Dannebrog. 1809, Dannebrogsmand 1859.
Oberst, udskrivningschef '''Julius Høegh-Guldberg''', medlem af [[Valg i Aarhus|Borgerrepræsentationen]] 3. januar 1840 - 8. januar 1852. Formand 1842-43. Ridder af Dannebrog 1809, Dannebrogsmand 1859.


Født 4. apr. 1779 i København, død 30. nov. 1861 i Aarhus.
Født 4. april 1779 i København, død 30. november 1861 i Aarhus.


Forældre: Statsminister, [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|stiftamtmand]] Ove Høegh Guldberg og hustru Lucie Emmerentze Nørlem.
Forældre: Statsminister, [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|Stiftamtmand]] Ove Høegh Guldberg og hustru Lucie Emmerentze Nørlem.
Gift 1. gang 22. feb. 1805 i Aarhus med Margrethe Pallene Hahn, født 16. maj 1782 i Aarhus, død 1. sept. 1835 i Aarhus, datter af landfysikus, dr.med. Johan Christopher Ditlev Hahn og hustru Mette Sophie Bering.
Gift 1. gang 22. februar 1805 i Aarhus med Margrethe Pallene Hahn, født 16. maj 1782 i Aarhus, død 1. september 1835 i Aarhus, datter af landfysikus, dr.med. Johan Christopher Ditlev Hahn og hustru Mette Sophie Bering.
Gift 2. gang 29. maj 1841 i Aarhus med Cathrine Johanne Emilie Friis, født 21. juni 1813 i Odense, død 18. juli 1899 i Aarhus, datter af fhv. stabskaptajn, bogholder Johan Christopher Gotthold Friis og hustru Jensine Nielsine Engelsted.  
Gift 2. gang 29. maj 1841 i Aarhus med Cathrine Johanne Emilie Friis, født 21. juni 1813 i Odense, død 18. juli 1899 i Aarhus, datter af fhv. stabskaptajn, bogholder Johan Christopher Gotthold Friis og hustru Jensine Nielsine Engelsted.  


===Høegh-Guldbergs initiativer===
===Høegh-Guldbergs initiativer===
Han tog i 1821 initiativ til oprettelse af ''[[Aarhus Stiftsbibliotek]].'' Gennem årene etablerede han en stor samling oldsager, som han senere skænkede til ''det historisk-antikvariske selskab'', der blev begyndelsen til [[Moesgård Museum|forhistorisk museum]] i Aarhus.
Han tog i 1821 initiativ til oprettelse af ''[[Aarhus Stiftsbibliotek]].'' Gennem årene etablerede han en stor samling oldsager, som han senere skænkede til ''det historisk-antikvariske selskab'', der blev begyndelsen til [[Moesgård Museum|Forhistorisk Museum]] i Aarhus.


Høegh-Guldberg sad i bestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]] og var aktiv i arbejdet med ''Prins Frederik Ferdinands Tegneskole'', forløberen for [[Teknisk Skole]]. Han var også med ved oprettelsen af [[Spare- og Lånekassen]].
Høegh-Guldberg sad i bestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]] og var aktiv i arbejdet med ''Prins Frederik Ferdinands Tegneskole'', forløberen for [[Teknisk Skole]]. Han var også med ved oprettelsen af [[Spare- og Lånekassen]].
Linje 17: Linje 17:


===Politik===
===Politik===
Fra 1840-1852 var han medlem af borgerepræsentationen ([[Aarhus Byråd|byrådet]]) i Aarhus. Som medlem af borgerrepræsentationen skrev han referater af deres møder til brug for [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]], som var første gang man offentliggjorde oplysninger fra disse møder.
Fra 1840-1852 var han medlem af [[Borgerrepræsentationen|Borgerepræsentationen]] i Aarhus. Som medlem af heraf skrev han referater af møderne til brug for [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]], hvilket var første gang man offentliggjorde oplysninger fra disse møder.


Høegh-Guldberg blev også fattigforstander i byen og medlem af skovkommissionen.
Høegh-Guldberg blev også fattigforstander i byen og medlem af Skovkommissionen.


===Medlem af eller repræsentant i...===
===Medlem af eller repræsentant i...===
Kirkeinspektionen for [[Aarhus Domkrike|Domsognet]] 1840-52, [[Fattigkommissionen]] 1840-42 og 1849-52, komiteen til at anvise regninger 1840-47, [[Brolægningskommissionen]] 1840-46 og 1851-52, [[Kassetilsyn]] 1848-49, [[Budgetkomiteen]] 1848-49, [[Kassekomiteen]] 1849-50, udvalget vedrørende bortleje og anvendelse af [[Vennelystparken |Vennelyst]] 1849, [[Sundhedskommissionen]] 1850, [[Brandkommissionen]] 1850, [[Skovkommissionen]] 1851-52 og 1858-61, Vennelystkomiteen 1852-61.
*Kirkeinspektionen for [[Aarhus Domkrike|Domsognet]] 1840-52
*[[Fattigkommissionen]] 1840-42 og 1849-52
*Komiteen til at anvise regninger 1840-47
*[[Brolægningskommissionen]] 1840-46 og 1851-52
*[[Kassetilsyn]] 1848-49
*[[Budgetkomiteen]] 1848-49
*[[Kassekomiteen]] 1849-50
*Udvalget vedrørende bortleje og anvendelse af [[Vennelystparken |Vennelyst]] 1849
*[[Sundhedskommissionen]] 1850  
*[[Brandkommissionen]] 1850  
*[[Skovkommissionen]] 1851-52 og 1858-61  
*Vennelystkomiteen 1852-61


== Litteratur og Kilder ==
== Litteratur og Kilder ==

Versionen fra 10. sep. 2018, 08:48

Julius Høegh Guldberg med den anden kone Cathrine Friis og to børn

Oberst, udskrivningschef Julius Høegh-Guldberg, medlem af Borgerrepræsentationen 3. januar 1840 - 8. januar 1852. Formand 1842-43. Ridder af Dannebrog 1809, Dannebrogsmand 1859.

Født 4. april 1779 i København, død 30. november 1861 i Aarhus.

Forældre: Statsminister, Stiftamtmand Ove Høegh Guldberg og hustru Lucie Emmerentze Nørlem. Gift 1. gang 22. februar 1805 i Aarhus med Margrethe Pallene Hahn, født 16. maj 1782 i Aarhus, død 1. september 1835 i Aarhus, datter af landfysikus, dr.med. Johan Christopher Ditlev Hahn og hustru Mette Sophie Bering. Gift 2. gang 29. maj 1841 i Aarhus med Cathrine Johanne Emilie Friis, født 21. juni 1813 i Odense, død 18. juli 1899 i Aarhus, datter af fhv. stabskaptajn, bogholder Johan Christopher Gotthold Friis og hustru Jensine Nielsine Engelsted.

Høegh-Guldbergs initiativer

Han tog i 1821 initiativ til oprettelse af Aarhus Stiftsbibliotek. Gennem årene etablerede han en stor samling oldsager, som han senere skænkede til det historisk-antikvariske selskab, der blev begyndelsen til Forhistorisk Museum i Aarhus.

Høegh-Guldberg sad i bestyrelsen for Arveprinsesse Carolines Børneasyl og var aktiv i arbejdet med Prins Frederik Ferdinands Tegneskole, forløberen for Teknisk Skole. Han var også med ved oprettelsen af Spare- og Lånekassen.

I 1825 lejede han af kommunen de såkaldte "Folddumper" uden for Studsgades Port, og beplantede dem de følgende år. Dette blev begyndelsen til anlægget Vennelystparken, som blev kaldt "Guldbergs have".

Politik

Fra 1840-1852 var han medlem af Borgerepræsentationen i Aarhus. Som medlem af heraf skrev han referater af møderne til brug for Aarhuus Stiftstidende, hvilket var første gang man offentliggjorde oplysninger fra disse møder.

Høegh-Guldberg blev også fattigforstander i byen og medlem af Skovkommissionen.

Medlem af eller repræsentant i...

Litteratur og Kilder

⧼validator-fatal-error⧽