164
redigeringer
Den almindelige Kirkegård: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
I Aarhus har vores kirkegårde gennem tiden alle fået forskellige navne, hvor de mest kendte er: [[Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirkegården]], [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Søndre Kirkegård]] (fra 1876 Den gamle Kirkegård), [[Nordre Kirkegård]] og [[Vestre Kirkegård]]. Mens kirkegården anlagt på det nordøstlige hjørne af den nuværende [[Rutebilstationen| Rutebilstation]] mod [[Badeanstalten Spanien| Svømmehallen]] i sin korte levetid ikke opnåede en benævnelse. | I Aarhus har vores kirkegårde gennem tiden alle fået forskellige navne, hvor de mest kendte er: [[Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirkegården]], [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Søndre Kirkegård]] (fra 1876 Den gamle Kirkegård), [[Nordre Kirkegård]] og [[Vestre Kirkegård]]. Mens kirkegården anlagt på det nordøstlige hjørne af den nuværende [[Rutebilstationen| Rutebilstation]] mod [[Badeanstalten Spanien| Svømmehallen]] i sin korte levetid ikke opnåede en benævnelse. Oprindelig blev den benævnt Almen Kirkegård men siden hen også den almindelige kirkegård. | ||
I det efterfølgende omtaler vi den som ''' | Almen: fælles for, gældende for alle personer eller tilfælde. I dag ville vi sige en offentlig kirkegård i modsætning til de mange sognekirkegårde, som i princippet er private som en del af sognekirkens myndighed. 38) | ||
I det efterfølgende omtaler vi den som '''Almen Kirkegård'''. | |||
==Tiden op til 1805== | |||
Efter at det var først var blevet udelukket at få begravet ligene omkring byens kirker og i 1805 forbudt at begrave lig i inde i kirkerne, benyttede man i en tid Skt. Olufs Kirkegård indtil den var overfyldt, hvorefter man anlagde en begravelsesplads: Almen Kirkegård på en toft uden for Mindeport. 35) | |||
==Kongens ordre i 1805== | ==Kongens ordre i 1805== | ||
| Linje 9: | Linje 15: | ||
Ved samme lejlighed bød han også, at købstæderne inden 2 år skulle anlægge en kirkegård uden for byen,hvis man ikke i forvejen havde en sådan. | Ved samme lejlighed bød han også, at købstæderne inden 2 år skulle anlægge en kirkegård uden for byen,hvis man ikke i forvejen havde en sådan. | ||
==Aarhus Bys | ==Aarhus Bys Alemn Kirkegård== | ||
I forbindelse med nedlæggelsen af Søndre Kirkegård, da man skulle opføre [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]] i den nuværende [[Rådhusparken]], har en medarbejder i Begravelsesvæsenet været i de gamle protokoller og fundet en tekst, som beskriver historien om Søndre Kirkegårds forgænger: | I forbindelse med nedlæggelsen af Søndre Kirkegård, da man skulle opføre [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]] i den nuværende [[Rådhusparken]], har en medarbejder i Begravelsesvæsenet været i de gamle protokoller og fundet en tekst, som beskriver historien om Søndre Kirkegårds forgænger: Almen Kirkegård. Han har transskriberet den gotiske tekst og lavet en maskinskrevet udateret udgave til brug for forvaltningens arbejde. 81) | ||
== | ==Almen Kirkegård== | ||
''”Til den almindelige kirkegård blev først antaget en toft uden for [[Mindeporten]], der havde tilhørt afgangne [afdøde] købmand Jens Mors [skal være købmand [[Jens Moss]] død 1807] og blev 1813 den 1. september indviet som almindelig kirkegård. - | ''”Til den almindelige kirkegård blev først antaget en toft uden for [[Mindeporten]], der havde tilhørt afgangne [afdøde] købmand Jens Mors [skal være købmand [[Jens Moss]] død 1807] og blev 1813 den 1. september indviet som almindelig kirkegård. - | ||
| Linje 23: | Linje 29: | ||
''Almindelig misfornøjelse sporedes ved et hvert ligs begravelse og bestandige klager over at gravene var for det meste fulde af vand, når lig skulle begraves. - Dette gjorde det nødvendigt, at der måtte tænkes på en anden plads til kirkegård. -'' | ''Almindelig misfornøjelse sporedes ved et hvert ligs begravelse og bestandige klager over at gravene var for det meste fulde af vand, når lig skulle begraves. - Dette gjorde det nødvendigt, at der måtte tænkes på en anden plads til kirkegård. -'' | ||
''Efter at have taget flere pladser i øjesyn, fandt man som den bedste og mest bekvemme en toft uden for [[ | ''Efter at have taget flere pladser i øjesyn, fandt man som den bedste og mest bekvemme en toft uden for [[Brobjerg Port]] [[Frederiksgade]]/[[Frederiks Allé]].'' | ||
''Den henhørte som embedstoft til borgmesterembedet her i byen. - '' | ''Den henhørte som embedstoft til borgmesterembedet her i byen. - '' | ||
| Linje 39: | Linje 45: | ||
På matrikelkortet over tofterne sønden for Aarhus By opmålt i 1816 er kirkegården markeret med matr. nr. 15. 56) | På matrikelkortet over tofterne sønden for Aarhus By opmålt i 1816 er kirkegården markeret med matr. nr. 15. 56) | ||
De ovennævnte kilder peger på, at | De ovennævnte kilder peger på, at Almen Kirkegård udgør matr. nr. 15 tidligere ejet af købmand Jens Moss. | ||
==Matrikelkortet over tofterne sønden for Aarhus By 56)== | ==Matrikelkortet over tofterne sønden for Aarhus By 56)== | ||
| Linje 48: | Linje 54: | ||
14) Den Store Danske Encyklopædi | 14) Den Store Danske Encyklopædi | ||
35) Aarhus Vejviser, 1869#23 | |||
38) Ordbog over det danske sprog www.ordnet.dk | |||
56) Kort over Tofterne henhørende til- og beliggende i Frue Sogn sønden for Aarhus Bys/Købstad i Ning Herred, Aarhuus Amt. Opmålt fuldstændig i september 1816. Dækker perioden 1816-1860 iflg. Geodatastyrelsen 1:4000 | 56) Kort over Tofterne henhørende til- og beliggende i Frue Sogn sønden for Aarhus Bys/Købstad i Ning Herred, Aarhuus Amt. Opmålt fuldstændig i september 1816. Dækker perioden 1816-1860 iflg. Geodatastyrelsen 1:4000 | ||