Aarhus Statsgymnasium: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
m (Foto indsat; wikificering; ISBN)
Linje 1: Linje 1:
Beslutningen om oprettelsen af et tredje gymnasium i Århus blev taget i 1953, og det nye statsgymnasium i Århus blev som nr. 38 i rækken af statsgymnasier det første, der rejstes som resultat af en arkitektkonkurrence. Kun arkitekter bosat i Århus Amt kunne deltage, og blandt 35 indgivne forslag vandt A. Gravers Nielsen og Johan Richter førsteprisen og dermed retten til at projektere og opføre den nye skole på Fenrisvej i Hasle. Staten deltog i projektet med en part på 25 procent, Århus og forstadskommunerne skulle klare resten.
[[Fil:Århus Statsgymnasium.jpg|thumb|right|310px|Hovedindgangen, set fra [[Fenrisvej]].]]
Beslutningen om oprettelsen af et tredje gymnasium i Århus blev taget i 1953, og det nye statsgymnasium i Århus blev som nr. 38 i rækken af statsgymnasier det første, der rejstes som resultat af en arkitektkonkurrence. Kun arkitekter bosat i Århus Amt kunne deltage, og blandt 35 indgivne forslag vandt [[Gravers og Richter|A. Gravers Nielsen og Johan Richter]] førsteprisen og dermed retten til at projektere og opføre den nye skole på [[Fenrisvej]] i Hasle. Staten deltog i projektet med en part på 25 procent, Århus og forstadskommunerne skulle klare resten.


Med et tilskud af elever fra Marselisborg Gymnasium begyndte Statsgymnasiet undervisningen i de nye bygninger i august 1958, hvorefter den officielle indvielse kunne finde sted i juni 1959. Om arkitekturen er det blevet sagt, at Gravers og Richter med det markante bygningskompleks udtrykker "dansk 50'er-modernisme med tråde tilbage til 20'ernes klassicisme, hen over 30'er-40'ernes funktionelle tradition".  
Med et tilskud af elever fra Marselisborg Gymnasium begyndte Statsgymnasiet undervisningen i de nye bygninger i august 1958, hvorefter den officielle indvielse kunne finde sted i juni 1959. Om arkitekturen er det blevet sagt, at Gravers og Richter med det markante bygningskompleks udtrykker "dansk 50'er-modernisme med tråde tilbage til 20'ernes klassicisme, hen over 30'er-40'ernes funktionelle tradition".  


Statens Kunstfond stod sammen med de medfinansierende kommuner bag et udsmykningsinitiativ, som betød, at skolen og dermed byen kom på kunstens verdenskort. I november 1959 afsløredes Asger Jorns store keramikrelief i forhallen, og et par år senere var Jorn og Pierre Wemaëres gobelin, "Den lange Rejse", på plads i festsalen. Relieffet var udført i keramikfabrikken "San Giorgio" i Albisola Mare, og vævningen af gobelinen skete i "Atelier de tapisserie" i Paris.
[[Statens Kunstfond]] stod sammen med de medfinansierende kommuner bag et udsmykningsinitiativ, som betød, at skolen og dermed byen kom på kunstens verdenskort. I november 1959 afsløredes [[Asger Jorn]]s store keramikrelief i forhallen, og et par år senere var Jorn og Pierre Wemaëres gobelin, "Den lange Rejse", på plads i festsalen. Relieffet var udført i keramikfabrikken "San Giorgio" i Albisola Mare, og vævningen af gobelinen skete i "Atelier de tapisserie" i Paris.


Århus Statsgymnasium kunne i perioden 1971-1992 føje "og HF-kursus" til sit navn. Ved årsskiftet 1985/86 overgik skolen fra stat til amt, men "Amtsgymnasiet i Hasle" så aldrig dagens lys. "Statsgymnasiet" var på linje med [[Aarhus Katedralskole|Katedralen]] og [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg]] blevet en fast bestanddel af af århusianernes bybillede.  
Århus Statsgymnasium kunne i perioden 1971-1992 føje "og HF-kursus" til sit navn. Ved årsskiftet 1985/86 overgik skolen fra stat til amt, men "Amtsgymnasiet i Hasle" så aldrig dagens lys. "Statsgymnasiet" var på linje med [[Aarhus Katedralskole|Katedralen]] og [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg]] blevet en fast bestanddel af af århusianernes bybillede.  
Linje 9: Linje 10:


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
*Jørgen Sørensen og Janne Yde: Det store Relief og Den lange Rejse. 1996. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21251267 Bestil materiale]
*Jørgen Sørensen og Janne Yde: ''Det store Relief og Den lange Rejse'', 1996, ISBN 87-87932-598. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21251267 Bestil materiale]


[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Versionen fra 25. jun. 2012, 13:57

Hovedindgangen, set fra Fenrisvej.

Beslutningen om oprettelsen af et tredje gymnasium i Århus blev taget i 1953, og det nye statsgymnasium i Århus blev som nr. 38 i rækken af statsgymnasier det første, der rejstes som resultat af en arkitektkonkurrence. Kun arkitekter bosat i Århus Amt kunne deltage, og blandt 35 indgivne forslag vandt A. Gravers Nielsen og Johan Richter førsteprisen og dermed retten til at projektere og opføre den nye skole på Fenrisvej i Hasle. Staten deltog i projektet med en part på 25 procent, Århus og forstadskommunerne skulle klare resten.

Med et tilskud af elever fra Marselisborg Gymnasium begyndte Statsgymnasiet undervisningen i de nye bygninger i august 1958, hvorefter den officielle indvielse kunne finde sted i juni 1959. Om arkitekturen er det blevet sagt, at Gravers og Richter med det markante bygningskompleks udtrykker "dansk 50'er-modernisme med tråde tilbage til 20'ernes klassicisme, hen over 30'er-40'ernes funktionelle tradition".

Statens Kunstfond stod sammen med de medfinansierende kommuner bag et udsmykningsinitiativ, som betød, at skolen og dermed byen kom på kunstens verdenskort. I november 1959 afsløredes Asger Jorns store keramikrelief i forhallen, og et par år senere var Jorn og Pierre Wemaëres gobelin, "Den lange Rejse", på plads i festsalen. Relieffet var udført i keramikfabrikken "San Giorgio" i Albisola Mare, og vævningen af gobelinen skete i "Atelier de tapisserie" i Paris.

Århus Statsgymnasium kunne i perioden 1971-1992 føje "og HF-kursus" til sit navn. Ved årsskiftet 1985/86 overgik skolen fra stat til amt, men "Amtsgymnasiet i Hasle" så aldrig dagens lys. "Statsgymnasiet" var på linje med Katedralen og Marselisborg blevet en fast bestanddel af af århusianernes bybillede.


Litteratur og kilder

  • Jørgen Sørensen og Janne Yde: Det store Relief og Den lange Rejse, 1996, ISBN 87-87932-598. Bestil materiale