Hørhaven: Forskelle mellem versioner
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 16: | Linje 16: | ||
Efter Lautrup var der ikke mere landbrugsdrift på gården. Hørhavegården blev i mange år senere brugt som aftægtsgård for pensionerede skovfogeder i Aarhus. I 2016 blev den solgt til private, og skal bruges som ferielejligheder. | Efter Lautrup var der ikke mere landbrugsdrift på gården. Hørhavegården blev i mange år senere brugt som aftægtsgård for pensionerede skovfogeder i Aarhus. I 2016 blev den solgt til private, og skal bruges som ferielejligheder. | ||
==Kilder og litteratur== | |||
* Bernhardt Jensen og Peder Jensen. ''Marselisborgskovene''. 1974 | |||
* Forskellige avisartikler | |||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker ]] | |||
[[Kategori: Skove]] |
Versionen fra 16. jul. 2018, 15:30
Hørhaven er området mellem Silistria og Blommehaven i Skåde Skov under Marselisborgskovene. .
Tilbage i 1700-årene var der ikke meget skov i område. Det var marker hvor køerne græssede, og markerne blev dyrket med korn.
Området blev opdyrket af de skovfogeder, der boede på i skovfogedboligen Hørhavegården indtil 1931, hvor gården blev nedlagt som landbrug. Jordene blev udstykket til rekreativt område og udlejet til rekreative formål og lejrplads for FDF og DUI.
Hørhavegården
Hørhavegården, som ligger ved Ørneredevej, blev bygget i 1777 af skovfoged Jens Hansen fra Holme og er dermed Marselisborgskovenes ældste hus. Den 24. marts 1778 indgik han kontrakt med baron Chr. Gersdorff om, at han måtte fæste det nye hus.
I de første år hørte kun en lille have til huset, men Jens Hansen lejede senere hele arealet mellem Hvolbækken og Silistria, så han kunne drive landbrug. Det lille skovfogedhjem havde to små stuer og et køkken. Storstuen var den fine stue, dagligstuen var også soverum og her stod kakkelovnen.
Da Jens Hansen døde i 1801 50 år gammel fandt hans enke en ny ægtefælle Lars Rasmussen, der blev den nye skovfoged for Skåde Skov og Holme Krat. Med tiden var området blev udvidet fra oprindeligt 7½ tønder land jord til over 45 tønder. Rasmussen havde nu fået plads til fem køer og otte får.
Næste skovfoged blev Rasmussens svigersøn Jens Andersen fra Langballe. Efter ham fulgte i 1860'erne hans søn Anders Jensen der var født i 1836. Han var kun skovfoged til 1880, hvorefter han blev forpagter. Da han døde i 1915 overgik gården til P.Lautrup fra 1916-1931.
Efter Lautrup var der ikke mere landbrugsdrift på gården. Hørhavegården blev i mange år senere brugt som aftægtsgård for pensionerede skovfogeder i Aarhus. I 2016 blev den solgt til private, og skal bruges som ferielejligheder.
Kilder og litteratur
- Bernhardt Jensen og Peder Jensen. Marselisborgskovene. 1974
- Forskellige avisartikler